- Project Runeberg -  Hjemme og Ude. Nordisk Ugeblad /
30

(1884-1885) With: Otto Borchsenius, Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 19. Oktober 1884 - Schandorph, S. Gamle Sorø. Digtcyklus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nr. 2.

HJEMME

OG UDE.

30

laa tæt, og Frøen satte glad
i Spring, som aldrig klikked.

Mens alting var saa nattelyst,

saa mystisk lyst,
da mylred frem bag Træer og Siv

Gjengangerliv
med Spøgelser i Masse.
Og det var ældre, pæne Mænd,
som liver og én gik her igjen
som Pog i hver sin Klasse.
En Excellencekrop jeg saa

i Trojen blaa;
— han gumled paa en «Basse ,

Hvor Fønixknapperne kneb ind

de stakkels Skind,
saa Knaphul efter Knaphul sprak!

De røg Tobak;
det damped gjennem Skoven.
En Overdommer mamiorstræng
var atter en uvoren Dreng,
som overtraadte Loven.
Thi graadig ståk han ud til Bunds

en Bimpel Puns
med Bunden vendt mod oven.

Men se, nu blev det Maaneskin —

med Hojtidstrin
den store Cirkel luerød
sig langsomt skjød
hen over Bøgekamme.
Og nu blev Søen sølvergraa,
og store Striber hvidlig-blaa
randt over Løv og Stamme.
Hen over Vandet Søjlen bred

i Mag sig smed
ind i den vaade Kamme.

III.

Et Hyl brød ud: Hu, hul
Og ramt af panisk Gru,
med pilende Ben
over Stok, over Sten,
over Tue og Grøft,
over Engdragets Kløft,
over knortede Rødder og Stubbe
sig spredte den syndende Gruppe.

Jeg hørte Hvisken hæs:
’Gud, det er Rektors Fjæs!
I Maanen jeg saa
Rektors Ansigt at staa,
gjennem Brillernes Glas
lued Hannen saa hvas
over alt det utugtige Væsen.
Ja — jeg gjenkjendte Vorten paa Næsen.

Og højt i Nattens Stund
lød fra den vrede Mund:
< Dig fra Højesteret
skal jeg tampe saa tæt,
Excellence, din Knægt!
skal faa værre Konfekt,
faar i otte Dags Tid ingen Femmad.
Vil I se, at I skynder Jer hjemad!

En fjollet Drengeskræk
stod i de Herrers Træk:
den rynkede Hud
glatted sagte sig ud,
og saa hvidt som en Væg
bag det graasprængte Skjæg
hvert et Aasyn i Krampe stod stivnet
— ikkun Øjnenes Rædsel dem livned.

Paa mig omsider gled
de Maanebriller ned;

men en grundig Foragt
var i Øjnene lagt:
«Gjør du blot, hvad du vil!
Du drev aldrig det til
at faa Embede, Kors eller Nøgle,
bliv du ved med at fjante og gjøgle !>

Bråt tav det hele Spil,
og Maanen slørtes til,
og Søen blev brun;
gjennem Natten saa lun
risled Kilder i Muld,
hvisled Snoge om Bul,
og en Fugl fløj med Basken fra Reden;
mellem Sivene sprællede Gjeden.

IV.

Og Skyers Slør fra Maanecirklen sank;

saa gyldenblank
den hang paa I limlen som en Lysekrone,
Og Søen bliver bråt
en Dansetilje glat,
som Vals- og Polkatrin ihærdig bone.

Der danser fire, og der danser fem.

Jeg kjender dem,
især de søde unge Danserinder,
med faststøbt Pigebarm,
med marmorkølig Arm,
og med Provencerosens Skær paa Kinder.

Jeg liusked Spisesalens lange Rum,

hvor jeg stod stum,
og ruged over Længsler, dumpe, stærke,
og klaged tyst min Nød,
mens Harmen i mig brød,
fordi jeg ej var født med Skjønheds Mærke;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjemogude/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free