- Project Runeberg -  Hjemme og Ude. Nordisk Ugeblad /
32

(1884-1885) With: Otto Borchsenius, Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 3. 19. Oktober 1884 - Tolstoy, Leo. En Rekognoscering. Fortælling. Fra Russisk ved Thor Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



Nr. 3.

for mere end to Dage, falder det af sig selv, at
Tropperne heller ikke skulle være længere Tid ude.»

i Nej, det er ikke saa sikkert endda.

c Hvordan det?»

- Ganske simpelt. Den Gang vi gik imod Dargi,
tog vi kun Tvebakker med for én Uge og vare
alligevel i Felten omtrent en hel Maaned.

Faar jeg Lov til at følge med?> spurgte jeg
efter en lille Pavse.

Ja, Lov faar De naturligvis nok, men mit Raad
er rigtignok hellere at blive hjemme. Hvorfor skulde
De risikere? — — —»

Nej, undskyld, Kaptejn, der kan jeg ikke folge
Deres Raad. Nu har jeg opholdt mig her over en
Maaned ene og alene for at faa Lejlighed til at komme
med, og saa raader De mig til ikke at benytte mig
af den. —

«Naa ja, naar De endelig vil; men De skulde
for Resten alligevel hellere lade være. De kunde
blive her og benytte Dem af den gode Jagt og lade
os andre gaa med Gud. Det vilde være meget bedre,
sagde han med en saadan Overbevisning i Stemmen,
at det i förste Øjeblik virkelig forekom mig, at det
vilde være meget bedre; ikke desto mindre svarede
jeg bestemt, at jeg for ingen Pris i Verden vilde blive
siddende hjemme.

<Og hvad tror De saa, at De faar at sé dér?
fortsatte Kaptejnen i samme Tone. «Vil De vide,
hvorledes det gaar til i et Slag, saa læs
Dani-lewskijs Krigsfortællinger. Det er en god Bog. Dér
finder De al Ting udførligt beskrevet, hvor hver enkelt
Afdeling stod, hvordan Fægtningen begyndte osv. osv.

c O, det er slet ikke det, der interesserer mig,
svarede jeg.

Men hvad er det da? Eller har De kanske
simpelthen Lyst til at sé, hvorledes man slaar Folk
ihjel ? For en fem sex Aar siden var her ogsaa en frivillig,
Spanier af Fødsel, om jeg ikke husker fejl; han gik
altid klædt i en Slags blaa Slængkappe. To Gange
var han med os i Ilden, saa plaffede de Fyren ned.
Her hos os skal der mere til for at forbavse Verden.

Hvor ubehageligt det end var mig, at Kaptejnen
tolkede min Iver paa en for mig saa lidet smigrende
Maade, gjorde jeg alligevel intet Forsøg paa at bringe
ham til en anden Opfattelse.

Var han tapperspurgte jeg kun.

»Vor-Herre maa vide, hvad han var. Han red
altid i Spidsen, og hvor det gik løs, var han
bestandigt med. —

Naa, saa var han altsaa tapper, sagde jeg.

Aa. nej, det er slet ikke saa afgjort, at han
var tapper, fordi han ragede sig ind i det, der ikke
kom ham ved.

Hvem er da tapper efter Deres Mening?

Tapper? Tapper?» gjentog Kaptejnen med et
Udtryk som én, der for første Gang i sit Liv skal
besvare et Spørgsmaal af denne Art. Tapper er
den, der bærer sig ad, som han skal, sagde han,
efter at have betænkt sig lidt.

32

Det faldt mig ind, at Plato definerer Tapperhed
som Kundskab om, hvad man skal og hvad man
ikke skal frygte . Trods det vage og uklare i
Kaptejnens Bestemmelse af dette Begreb, forekom det
mig, at den til Grund liggende Tanke ikke var
væsentligt forskjellig hos begge, og at Kaptejnen muligvis
var kommen Sandheden nærmere end den græske
Filosof. Havde den simple Mand kunnet udtrykke sig
ligesom Plato, vilde han maaske have sagt, at tapper
er den, som kun frygter, hvad man skal frygte for,
men ikke det, hvad man ikke skal frygte for.

Jeg vilde gjøre Kaptejnen denne min Opfattelse
begribelig.

Ja, svarede jeg, «det forekommer mig, at enhver
Fare indeslutter i sig et Valg, og at Valget,
truffet til Exempel under Paavirkning af Pligtfølelse,
bliver, hvad vi kalde Tapperhed, medens Valget,
bestemt af Egoisme eller andre lavere Indskydelser,
faar Fejghed til Resultat. Derfor kan den, der af
Praleri, Nysgjerrighed eller Havesyge udsætter sit Liv
for Fare, ikke kaldes tapper, og omvendt, naar en
Mand under Indflydelse af Ansvarsfølelse som
Familje-fader eller i Følge hvilken som helst anden begrundet
Overbevisning fjærner sig fra Faren, har man ikke
Ret til at kalde ham fejg.

Kaptejnen havde hele Tiden, medens jeg talte,
stirret paa inig med et Udtryk af Tvivlraadighed og
Forbavselse.

Ja,» bemærkede han og gav sig til at stoppe sin
Pibe, det véd jeg sandelig ikke, hvad jeg skal sige
til. Vor Junker her ved Bataillonen er lærdere end
jeg i den Slags Ting. Spørg De ham derom. Han
skriver ogsaa Vers. —

Först efter min Ankomst til Kavkasus havde jeg
lært Kaptejnen personlig at kjende, hvorvel jeg allerede
hjemme nok havde hørt noget 0111 ham. Hans Moder,
Mar ja Iwänowna Chlopow, ejer en lille Gaard ikke langt
fra mit Gods. Inden Afrejsen tog jeg hen og sagde
hende Farvel. Den gamle Kone blev meget glad
over, at jeg skulde sé hendes lille Poul (saaledes
benævnede hun den adstadige, graahaarede Kaptejn)
og bedre end noget Brev kunde fortælle ham alle
Nyheder hjemme fra, samt selv overbringe, hvad
hun havde at sende ham. Efter dygtigt og paa bedste
Maade at have fodret mig af med alt, hvad Huset
formaaede, gik Marja Iwanowna ind i sit eget
Kammer og kom lidt efter tilbage med en temmelig stor,
poleret sort Medaillon i et blaat Silkebaand.

Se, det er Guds Moder, den alle forsvarende,
sagde hun, idet hun kyssede Billedet og forsigtigt
lagde det i min Haand. : Vær saa venlig, lille Fader,
at give ham det fra mig. Den Gang han tog af
Sted til Kavkasus, lod jeg læse en Messe og lovede,
at om det gik ham godt og han maatte beholde sit
Liv, skulde jeg, naar jeg fik Raad dertil, lade hendes
Billede male paa Emaille. Nu har hun ogsaa, den
hellige Beskytterinde, holdt sin Haand over ham snart
i hele atten Aar. Ikke en eneste Gang er der sket
ham det allermindste, saa mange store Slag som

HJEMME OG UDE.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjemogude/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free