- Project Runeberg -  Hjemme og Ude. Nordisk Ugeblad /
42

(1884-1885) With: Otto Borchsenius, Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 4. 26. Oktober 1884 - Madsen, Karl. Hans Makart

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nr. 2.

HJEMME OG UDE.

42

Ærbødigt, som til en Gjenløser, skottede Selskabet
dernede op til ham; han skulde jo atter hæve den
fine Verdens Rigdom og Skjønhed forherliget op for
Samtids og Eftertids Beundring. Men al denne Glans
var løjet Skin, ikke Udtryk for Sandhed, men
Fornægtelse af Sandhed Naar Morgenen brød frem,
vendte Selskabet træt og gabende tilbage til sorte
Frakker og hvide Flipper og moderne byrdefuld
Livsgjerning. Dette Gjengangerslot laa ene, som i en
Ørken, midt i det 19de Aarhundrede med dets
Sandhedskærlighed, dets tunge Alvor, dets dybe
demokratiske Tendenser. Makart har forgjæves stampet
imod Braaden.

Skjønt han i sin fortumlede Forfængelighed saa
saa foragtende ned paa sin farvefattige Tid, at han
end ikke vilde male et Portræt i den Dragt,
Originalen i Livet bar, tyede han dog til det mest radikale
moderne Middel til at gjøre sig gjældende, til
Reklamen. Han var her forud for alle. At arbejde
stille og ubemærket var for ham det samme som at
være levende død. Hans Billeder er ikke malte for
at glæde, men for at imponere, ikke for at nydes,
men for at vække Sensation. For at naa dette,
skyede han selv ikke uheldige, uhæderlige Midler.
Om de nøgne Kvinder, der gik foran Karl den femte
— i Kraft af en gammel historisk Anekdote, sagde
nogle, i Kraft af et Makarts Falsum, sagde andre,—
fik man hurtigt at vide, at Maleren havde tilladt sig
den Frihed at sætte Grevinde A.s og Baronesse B.s
Hoveder paa de nøgne Kroppe. Publikum, der altid er
lækkersulten efter pikante Skandaler, tystede vel forarget
paa Hovedet, men jublede i Hjærtet. Makarts
Billeder er malede for Spekulationen, kaprede af
Spekulationen, førte af denne fra By til By og udstillede
i dem alle under Trompetfanfarer og stort Spektakel.
Overalt har de vakt megen Forargelse og uhyre
Opsigt; overalt har Spekulanterne tjent Sølv og Makart
Guld. Ideligt opspændte paa Blændrammerne for
efter 14 Dages Forløb atter at afrulles og sendes
videre, har Billederne været udsatte for al tænkelig
Overlast. Allerede nu siges de til Hobe at være
halvt eller helt ødelagte. De har faaet Skæbne efter
Værd.

Ingen bor nægte dette store, balstyrige Talent
Anerkjendelse for dets Kjækhed, dets Fantasi rigdom,
dets Virkningssans og dets utrættelige Arbejdskraft.
Virkningssansen var Makarts mest reelle kunstneriske
Egenskab. Jeg har paa anden Haand en Historie
fra Lenbach, der ikke var nogen stærk Beundrer af
Makart, men dog gjærne søgte dennes gode Raad for
sine Portrætters dekorative Virkning. Denne forekom
Lenbach selv meget mager i et Dameportræt, uden
at han vidste, hvorledes der lettest kunde raades Bod
paa Skaden; saa søgte han Makarts Hjælp. Makart
kom, gik i fem Minutter frem og tilbage foran det
uden at sige et Ord, tog saa et Stykke Kridt og
tegnede tre Streger paa den ene Side af Hovedet,
mumlede Sort », og gik sin Vej. Lenbach lo, men

erkendte, at et sort Slør paa det angivne Sted frelste
Virkningen.

Virkningsfulde er Makarts Motiver, virkningsfulde
hans Kompositioner, og virkningsfulde hans Farver.
Men i intet af det alt er den venetianske
sundheds-sikre Ro, dette velgjørende, kraftbevidste Maadehold,
der ikke behøver og ikke vil benytte de yderste
Virkemidler, der ikke til sin Maestoso vedvarende
baiger det stærkeste Fortissimo. Makart vilde gjærne
stable Pelion over Ossa. Hans Talent var en Paafugl,
der altid gik med vidtudspilet Hale.

Var han Kolorist, saa var han Kolorist af en
egen, nymodens Art. Legemets fine Lød, de store
Koloristers ømme Kjærlighed, har han behandlet
forsømmeligere end alt andet. Han nøjedes gjærne med
en sauset brun Tone som almindelig Basis, og lod
den skaffe en Harmoni til en billig Penge. Saa
kolorerede han med vel beregnede og vel sammenstillede
Farver, glimrende rene, skingrende stærke, ofte
vammelt søde. Der var Pragt uden Finhed, Glans uden
Skjønhed. Man mindedes tit Metakromatypiernes
Farvegivning, som man mindedes de gjennem denne
Kunstart forherligede, ideale Kvindehoveder, disse
afskyelige, evindeligt smilende Modejournal-Typer med
sminkede Læber og malede Bryn. Hans Foredrag
var bravurmæssigt, paa Malersvende-Manér dekorativt,
lians Tegning flot, ukorrekt og temmelig karaktérlos.

Saaledes var hans Kunsts ydre Egenskaber. Var
end deres Fortrin flere og større, vilde de næppe
have kunnet bøde paa de indre Figenskabers Intethed.
Bag denne forgyldte Skal var der ingen Kjærne.
Selv om cn Arm, en Krop, en Skulder var svagt
tegnede, om Farvens Glimmer ogsaa tit var noget
forloren, det vilde sige saa lidt, 0111 der gjennem
Billederne gik en Strøm af varmt Livsmod, betaget
Glæde, brusende Jubel over Ungdom og Skjønhed,
om Festen var i Menneskene selv og ikke i
Menneskenes Dragter. Men Makarts Billeder minder om
de romantiske Æventyrs Skildringer af onde Aanders
Huler under Jorden, hvor al den fristende Pragt er
gjækkende falsk og selve den døde Lighed med
Menneskene i den kjære, lyse Virkelighed isnende Rædsel.
1 Makarts store, fantastisk-historiske Panoptikon er
der ikke et svulmende Bryst, ikke en glødende Kind,
ikke en bævende Læbe, ikke et leende Øje.
Vox-dukkerne har faaet deres Plads, deres Stilling, deres
brogede Pynt, men Livsens Aande er ikke bleven
blæst paa en eneste af dem alle.

Kun hvor Livet er, vil Livet blive. Stilfærdigt
begraves det døde i Glemsel.

Makarts Liv har været opsigtsvækkende som
lians Kunst. Der er næppe nogen anden Kunstner,
hvis private Forhold saa ofte har været omtalte i
Dagspressen. Fra de sidste Aar mindes vi
Meddelelserne om Branden i Makarts storartede Atelier,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjemogude/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free