- Project Runeberg -  Hjemme og Ude. Nordisk Ugeblad /
61

(1884-1885) With: Otto Borchsenius, Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 2. November 1884 - Pontoppidan, Henrik. Introduktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6!

Nr. 5.

Middagssolen, — over en lille Skraaning med
spraglede Blomsterbede, en grøn Trappe og en halvskjult
Veranda, bag h\is gule Slyngroser man gjærne
skimtede Kjolerne af de to unge, nu begge helt voxne
Dotre paa hver sin Side af et lille Bord med en
Sykurv.

Det hele saa saa pynteligt, næsten dukkeagtigt
ud. Kancelliraaden selv puslede nede bag
Lindelysthusene og Syrenhækkene med en stor Solhat ned
over Øjnene og en mægtig Havesax. Han var i
Aktivitet Ira den tidlige Morgen, og var bleven mindst
fire Aar yngre. Selv Sorgen over Tabet af hans
kjære Nathalia var efterhaanden som sporlost
forsvunden fra hans lykkelige Guttaperka-Ansigt.

Ofte sank han rigtignok hen i dybe
Selvbebrejdelser og Anfald af Selvforagt. Og for ligesom at
bøde paa sin Svaghed, lod han Sancho Pansa, der
var fulgt med dem herud, daglig skure og pudse hele
Vaabenkamrets Indhold og hænge det op paa
Plankeværket ud mod Vejen.

Undertiden stillede han sig da ogsaa med Snører
og Stænger hen ved en Mergelgrav et Stykke fra
Huset eller forskrækkede Beboerne i den nærliggende
Landsby ved at vandre igjennem den med Hovedet
puttet ind i sin Hætte og et langt Mordvaaben over
Ryggen; men iøvrigt havde herude en hel ny og
underholdende Sport, bestaaende af lange .-eventyrlige
Spasereturc, hvori ogsaa Dotrene deltog, mere og
mere optaget hele Familjens Interesser.

Hver Dag, naar Vejret blot var nogenlunde
taaleligt, bandt Kamma og Betty deres silkeforede
Kyser eller brede Sommerhatte under Hagen;
Kancelliraaden tog sin spigrede Stok, ståk et Kompas og
et Vej kort i den ene Baglomme, et Par Støvbriller
og en Afstandsmaaler i den anden, anbragte et lille
Rejsethermometer i Hattebaandet, en Kikkert i Rem
over Skuldren samt en Taske med Gummibægre,
For-bindingssager og et Taagehorn paa Maven, og
saa-sedes udrustede begav de sig paa Strejftog rundt
i Egnen.

Mens Kancelliraaden hvert Øjeblik standsede for
at tage en Observation med Thermometer og
Kompas eller »bestemme Linjen paa Kortet, løb de unge
0111 og plukkede Blomster, sprang over Grofter og
talte med Bønderne. Og alle Vegne, hvor de kom
frem, vakte de to smukke, friske, trods deres store
Aldersforskjel dog ganske ens klædte Pigebørn megen
smigrende Opmærksomhed.

Selve Egnen frembød ellers ikke meget
interessant. Den var flad, bar. ensformig. Men i Syd og
Vest adlede Skovene alvorsfuldt deres mørke Masser
ud mod Horisonten, og i Nord blaanede Havet.

I Øst laa et lille idyllisk Herresæde,
Gudersløv-holm, halvt dækket af en mørkegrøn Lund, saa kun
et fladt Tag med nogle Stenvaser og Statuer ståk
frem over Kronerne. Kom man nærmere, traadte
Hovedbygningen frem i en lys, venlig Façade, der
med sine grønne Vinduesskodder og høje, runde
Flisetrappe havde noget over sig som af en Fyrstes Jagt-

slot. Men navnlig var der en stor, pragtfuldt anlagt
Have, hvortil Ejeren — en ung Mand paa tredive
Aar — liberalt havde tilbudt ham Adgang. Her sad
de da ofte paa stille Sommeraftener i et hojt
Lysthus ved den yderste Ende af Parken og saa ud over
det store, blanke Hav, der skyllede sit Guld og Purpur
ind imod dem paa Stranden.

Til andre Tider vendte de sig ud imod Skoven,
hoppede over et Stykke brun, knoldet Mose, fyldt
med Kjæruld og Dunhammere, og fortsatte op
igjennem en Sandgrav til et dybt, mørkt Indhug i
Skovbrynet. Her inde laa nemlig Egnens anden
Mærkværdighed: en stor, rød Borg med tunge Taarne,
favnetykke Mure, udtørrede Grave og en mosgroet
Æblegaard, der gik i ét med Storskoven, — en rigtig
gammel musegnavet Ridderborg, der helt
spøgelse-agtig. som et forglemt Stykke Middelalder, traadte
frem af Stilheden, med Skovenes morke Sus over sit
Tag som et Kor af henfarne Aander.

Man vilde ikke være bleven forbavset. 0111 man
havde set en Riddersmand med højrød Fjerbusk og
guldklingrende Sporer træde frem over Vindebroen,
eller en Dame med Atlask-Skulderpufler og
Sølvmors-Ærmer læne sig ud over Karmen af et af de mange
smaarudede Vinduer. Betty, som kun var atten Aar,
holdt i det hele slet ikke af at komme her.

I daglig Tale kaldtes den — man havde glemt
hvorfor — aldrig andet end Klosteret , skjont den i
Virkeligheden havde et stateligt Navn, der klirrede
med Sværd og buldrede med Skjolde. I gamle Dage
havde den nemlig været Sædet for en af vore gamle
danske Adelsslægter, der imidlertid en Gang i
Begyndelsen af Aarhundredet paa Grund af
Skatterestancer maatte lægge den under Hammeren.
Herved splittedes og spredtes de Store Jordegodser for
alle Vinde, og Klosteret med tilliggende Skove kom
i Hænderne paa en stenrig, holstensk Studehandler,
hvis Ætling endnu havde det i sin Besiddelse.

Om denne — Klosterbamsen kaldte de ham —
var Egnen fyldt med foninderlige Historier. Enkelte
af dem var ogsaa sluppet ind i Kancelliraadens ellers
vel tillukkede Hjem. Det fortaltes, at han levede et
halvt Vildmandsliv, delt mellem Jæger-I lallo i Skovene
og støjende Drikkelag i Klostrets forgyldte Sale.
Saa meget havde de i alle Fald hort for vist, at han,
selv om Natten, skulde jage gjennem Tykningerne
med Kobler af Hunde og Klappere; og de blev
derfor meget forbavsede, da de en Dag, de sad og hvilte
sig i en Bøgeskygge, overraskedes ved Synet af en
— ganske vist noget kæmpemæssig — men ung og
elegant Skikkelse med et stort, smukt gult Skjæg ned
over Brystet, der hofligt hilste dem, idet han
nærmede sig.

Som man kan forstaa, spillede i det hele disse
to Herregaarde saavel soin deres Besiddere en væsenlig
Rolle i Egnens Liv. Men en særlig Interesse fik de
paa visse Steder derved, at begge de to unge Herrer
endnu var ugifte.

I de sidste ti Aar havde man rundt om i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjemogude/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free