Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 2. November 1884 - Elmgaard, Berthel. Stakkels Thea. Landsbybillede - Sir Moses Montefiore. Feuilleton af J. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
_75 HJEMME OG UDE.
Nr. 5.
spillende i Smilehullerne, en anden maaske en lille
bitte Smule forvirret mellem de fangende Hænder,
men kjække, glade alle tre — den ljerde, stakkels
Thea, stod ganske alene.
Hun var ligefrem overset, glemt i den förste
stimlende Travlhed, og da hun nu en Gang ligesom
var flyttet udenfor, stod afsondret fra de glade
Grupper, kunde ingen strax bekvemme sig til de tolv
Skridt hen til hende.
Og som hun stod der — paa denne muntre Dag
— svigtet af Ungdommen og med alle Landsbyens
nyfigne Øjne over sig, folte hun sig mere ene end
paa ensom I lede, men paa en ond og skrækkelig
Maade . . . Hun blev hed op over Ryg og Hals og
kunde ikke faa Øjnene i Vejret.
)Men her staar jo lille Thea! Ikke en eneste
byder sig til at bryde for hende ... Ja, I er nogle
kønne Hanfisk til Hobe!
Stemmen lod som en Opsang for hendes Øren.
1 det samme folte hun sig bagfra grebet om Livet,
en Haand strog let hen over hendes, og hun stirrede
op i et dygtig solbrændt Mandfolkeansigt, skægdunet,
fyldigt, med smaa graa Øjne, hvori der funklede en
egen lysten Kjækhed, og et mørkt, tæt krøllet Haar,
der groede dybt ned i Panden.
Det er nok bedst, vi to slaar os sammen, bitte
Thea . . . Lad du mig komme til, saa blæser vi de
andre et Stykke. Med disse Ord skød han hende
med et kjærtegnende Tryk tilbage og tog haandlet
fat paa Arbtfjdet, medens hun stammede et Par
forvirrede Ord til Tak.
jSluttuj.
Feuilleton.
Sir Moses Montefiore.
24. Oktober 1784. — 24. Oktober 1SS4.
Gjennem Hjemme og Ude s Forlægger have vi fm
Paris modtaget et stort Billede, der foruden et Portræt af
Sir Moses Montefiore indeholder Fremstillinger af forskjellige
Episoder i denne ædle Jødes Liv. Vi benytte denne ydre
Anledning til at henlede vore Læseres Opmærksomhed paa en
af vort Aarhundredes smukkeste Skikkelser.
Det er sjældent, et Menneske bliver hundrede Aar, men
endnu sjældnere har et Menneske saa smukt et Liv liggende
bag sig som Montefiore. Han fødtes den 24. Okt. 1784 og
kom i 1812 ved sit Ægteskab i Slægt med Familien
Roth-schild. Han indtog snart en anset Stilling i det borgerlige
Samfund, havde blandt andet stor Fortjeneste af
Gasbelysningens Indførelse i London, valgtes af sine Trosfæller til
Præsident for deres Board of Deputies og udnævntes af
Medborgere til Medlem af Royal Society. Efter at være
bleven valgt til Sheriff foretog han i Aaret iS?8 sin 2den
Rejse til Palæstina, hvor han understøttede Befolkningen, der
havde lidt ved ei Jordskjælv, og anlagde tiere velgjørende
Stiftelser. To Aar efter foretog han atter, sammen med den
berømte franske Jøde Crémieux, en Rejse til Orienten, ved
hvilken Lejlighed han hos Sultanen udvirkede et Firman, der
forbød Jødeforfølgelsen. Og nu følger der Rejser Slag i Slag.
Först til Rusland, hvor han bevæger Kejser Nikolaus til
foreløbig at suspendere sin strænge Ukas mod Jøderne, og dernæst
efter Kejserens Ønske gjør en Rejse til Polen for at iagttage
Trosfællers Stilling dér og gjøre Forslag ti! Gunst for dem;
saa atter til Palæstina, hvor han skaffer sig Tilladelse til at
kjøbe store Landstrækninger, paa hvilke han anlægger
Fattighuse og Skoler og stifter industrielle Foretagender. Mindre
Held havde han hos Paven, til hvem han gjorde en Rejse for
at faa udleveret en jødisk Dreng, som nogle Kristne havde
bemægtiget sig. Utrættelig fortsatte han dette opofrende og
anstrængende Liv. Han flk Jødernes Kaar paa de joniske
Øer forbedret; han samlede store Pengesummer til de
nødlidende Kristne i Syrien, og da der i 186; udbrød en
Jødeforfølgelse i Marokko, stillede den engelske Regering et
Krigsskib til hans Raadighed, hvormed han sejlede til Afrika for
gjennem Ørkenen at tage til Marokkos Hovedstad. Her modtog
Kejseren ham med store Æresbevisninger, og Resultatet af
hans Besøg blev de marokkanske Jøders Ligestilling med
Mohammedanerne. I 1866 foretog han sin 6te Rejse til
Palæstina for at bringe sine Trosfæller Hjælp og anlagde ved
samme Lejlighed en Vandledning til Jerusalem. Hvor der var
noget at udrette for den lidende Menneskehed, gik han strax
i Spidsen. I 1867 tog han ti! Rumænien for at standse
Jødeforfølgelsen dér, og i 71 indsamlede han 18000 Pund Sterling
til de hungerlidende Persere. Paa sin 7de Rejse til Jerusalem
udfoldede han atter en storartet Gavmildhed og oprettede nye
velgjørende Anstalter. Den sidste russiske Jødeforfølgelse fandt
ham igjen paa sin Post. Han samlede store Summer til de
ulykkelige forfulgte og opmuntrede dem til Udvandring.
Denne Opramsning af Rejser og Aarstal er noget tor;
men den er talende tillige. Disse Ofre er blevet lettere for
Sir Moses Montefiore, fordi han indtog saa begunstiget en
Stilling i Samfundet; men der er faa, som har vist den
utrættelige, energiske Virkelyst og denne aldrig svigtende
Menneske-kjærlighed, og det er derfor ikke underligt, at han er elsket
og æret i sit Fædreland, og at hele Verden kjender hans
Navn. Den 24de Oktober i Fjor, da han traadte ind i sit
100de Aar, var en sand Festdag i England. Alle forenede
sig om at bringe ham deres Hyldest. De Deputationer, der
lykønskede ham, bestod af mere end 5000 Personer, alle
Londons Korporationer mødte med deres Bannere. Skolerne sendte
deres Elever, en Mængde Foreninger, de forskjellige kirkelige
Sekter, Pressen o. s. v., alle mødte de med deres
Repræsentanter, og fra hele Verden strømmede der Lykønskninger og
Gaver ind til den store Meneskeven. I disse Dage er atter
hans Navn paa Millioners Læber. Nu har han, der stadig er
aandsfrisk, jo næppe nogen længere Virksomhedsperiode tilbage;
men hans store Arbejde i Mennekjærlighedens Tjeneste har sat
sine Spor, og hans Navn vil lyse i Historien til følgeværdigt
Exempel. j iyj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
