Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 5. 2. November 1884 - Theatrene - Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8.
HJEMME
OG UDE.
ioo
THEATRENE
Vi lykønske oprigtigt Kasino til den Triumf, det liar fejret
ved 1 Donna Juanitas Opforelse, og haabe, at det dermed er
fastslaaet, at Operetten faar stadig Bolig paa dette Theater; thi det har
vist sig, at Kasino kan præsentere denne lette og underholdende
Kunstart i en værdig Skikkelse. Direktor Rasmussen har gjort alt
for at gjöre Opforeisen af > Donna Juanitac mønsterværdig.
Dekorationerne ere smukke. Dragterne glimrende, det hele har tilbørlig
Afvexling og broget Liv. Texten er der jo ikke saa overdreven
megen Mening i, men der er nok, den er morsom, og Hr. Ch.
Kjerulf synes at være kommet meget godt fra sin Oversættelse.
Musiken er, efter den ene Opførelse at dømme, fortræffelig, smuk
og velklingende, og livfuld i allerhøjeste Grad. Den
guddommelige Offenbach er det ikke; men det kan man ikke forlange af en
Tysker; den er god i sin Slags, og det er interessant ved denne
Lejlighed at iagttage Forskjellen mellem fransk og germansk
Kaadhed. Det spanske Snit. som nogle af Sagerne har faaet, er meget
vellykket. Hvad nu Udførelsen angaar, saa er det først og
fremmest en stor Glæde at se Kru SrlrmtrfaNielsen, ja, ogsaa at høre
hende, for hun synger udmærket, men især at se hende. Det
maatte være en underlig Kjøbenhavner, der ikke jublede denne
fortræffelige Kunstnerinde i Mode. Hun er saa typisk kjøbenhavnsk,
og man glæder sig over, at hun kan være kjølienhavnsk
der nede i Spanien, for saadan maa man nu endelig se hende. De
andre rollehavende gjør deres Sager gjennemgaaende meget godt;
vi maa særlig fremhæve Frk. Holther, hvis mægtige Stemme og
imponerende Skikkelse gjør udmærket Virkning, og Hr. Aagaard,
der synger og spiller med stort Liv og Lune. Hr. Bruns Stemme
er blevet kraftigere og tog sig godt ud; han spiller derimod mindre
heldigt; lian stiller sig saa underligt op og afleverer sine Sange;
men maaske han med Tiden lærer at slaa Gjækken inere løs. De
Herrer Neumann og Helsengreen og Fru A’eeke-Mat/sen give deres
stærkt karikerede Roller med tilbørligt I v. Koret og Orkestret
arbejde som oftest godt sammen, og alt i alt er det en Fornøjelse
at se denne brogede, livlige Forestilling. J. M.
,, IV
LITERATUR
_MM._
Intermezzoer af Johannes Korman ’Reitzels Forlag).
Den unge Forfatter af disse Smaating er meget vred paa
Nutiden og hører til dem, der kaste vemodige Blikke till>age paa
de gode gamle Dage. Han er bedst, naar han er polemisk, det
er den gamle Historie med Indignationen, der gjør Folk til Poeter.
I sit første "Intermezzo« fortæller han os den højst interessante
Nyhed, al theoretiske Demokrater kan være Tyranner. , Hvorfor
han kalder denne Skizze »Frihed«, er ikke let at forstaa, hvis det
ikke er en uforstaaelig Spydighed; thi Friheden kan da ikke gjøre
for, at der er tyranniske Gjæstgivere til, som plager stakkels
ruinerede Adelsfrokener; der findes vist lige saa mange af dem,
hvor der ingen Frihed er. Men det er cu slemt, naar det er en
adelig Dame (Frk. Ehrnsporre), som Ulykken rammer, og det maa
jo komme af den Éele Frihed. Et andet Intermezzo er rettet mod
de vantro Den er ret flot i formel Henseende og begynder meget
pikant saaledes: –Man havde afsat Gud. De vantro repræsenteres
ved en Mok Vrøvlehoveder, der slaa om sig med alle Slags Fraser,
de skikkelige og overlegne ved en skjælmsk og elskv-ærdig
Højesteretsassessor. der fortæller det letsindige Kompagni oin, hvorledes en
Barnemorderskes Samvittighed blev vakt, men ikke vil anvende sin
Fabels Moral rigtig; nej, en Højesteretsassessor kan ikke nedlade
■sig til at disputere, han dommer blot. og saa lader lian dem løbe
med et ikke videre originalt Argument; det lyder i det daglige Liv
saaledes: »Ja, vent 1 blot, til I har haft Sorg og er blevet gamle,
saa skal I se, saa tænker og tror I nok, som det sig hor og bør.«
Her er der sat lidt Pynt paa det. Da Sneen lagde sit Ligklæde
over det myrdede Barns Grav, vaagnede Morderskens Samvittighed.
»Jeg vil slet ikke disputere med Dem om det,« siger Assessoren,
iilet han gaar sin Vej. < Vent bare, til der falder Sne — i Haaret I •
Del er ret effektfuldt! — I »den kloge Fylax« har Forfatteren gjort
Fremskridt. Dér mener han, at alle Mennesker er lige gale og
Dyrene med. 1 »Hvorfor Frøkenen døde« har vi atter et Suk over.
at del kan gaa saa galt med adelige Damer i disse fæle Tider.
Frøkenen dør, fordi hendes Fædres gamle Herresæde er blevet
ødelagt af en af disse nymodens Indretninger — en Fabrik. Ja,
hun dør af Skræk, fordi hun hører nogle Arbejdere -laa«. »Theori
og Praxis« indeholder Angreb paa »Ej Dukkehjem-, -den
viden-sknl>elige Poesi«, Kvinder, der frakker Mændene til og ikke selv
duer, og tiere andre Ting. Resten af Bogen er meget uskyldig og
net. Der findes en Sætning, som er mig for dyb. Broder og
Søster lever sammen, der beskrives, hvor gammel og affældig hun
er, da Broderen dør. Saa staar der De syv og sexti Aar havde
tæret mere paa hain, end de fire og sexti paa hende. Det er dug
egentlig ret naturligt! Stilen er let og flydende, og Talent mangler
Hr, Norman sikkert ikke; det vilde være interessant at se ham
skære lidt dybere; dette gjør et noget overfladisk Indtryk.
’ J. M.
Ludvig Holberg: Peder Paars Illustreret af Han Nikolai
liansen. (]. C. Stochholms Forlag). — Næst efter Komedierne var
det en Selvfølge, at Turen maatte komme til Peder Paars, naar
tnan til den nu forestaaende 200 Aars Fest vilde udsende Fødsels
dngsbnrnets ypperste Arbejder i illustrerede Pragtudgaver. Hans
Tegners Billeder til Komedierne, der med hvert nvt Hæfte synes
at vinde i forstaaende Karakteristik, intelligent Opfattelse og komisk
Kraft, har lagt ethvert tidligere Forsøg paa at illustrere disse vor
danske Skueplads’ førstefødte og endnu hidtil urokkede Grundpiller
langt bag sig — Marstrands Malerier ene undtagne — og den
betlste Kos, inan kan give Hans Nie. Hansens her paabegyndte
Værk, er uden Tvivl derfor, at det paa en smuk Maade lover at
gaa i Forgængerens Fodspor. Der er ikke blot en rig
Opfindsomhed og træffende Karakteristik i alle de Indlednings- og
Udgangs-vignetter, Sideindramninger og deslige, der strax ved det förste
Øjekast paatrykker Værket den rige ydre Ustyrelses festlige Pragt.
Ogsaa de større Billeder vidne om Kunstnerens Fortrolighed med
Digterværkets Aand, saa vel som 0111 et Mod til paa sin Vis at fure
Holbergs Tanker videre og ikke blot slaa sig til Ro ved at v ere
en illustrerende Pegepind og Vejviser. Vi ville dog sætte Gudinden
Avinds liesog hos Æolus højere end Venus’ strax efterfølgende
Besøg hos Neptun. Paryktidens Kostumer var bedre paa sin Plads
i den samme Kunstners geniale Illustration til Wessels »Gaffelen ,
fordi Guderne her virkelig vandrede paa Jonlen. Ogsaa det store
lærde Slag, hvor den sølvbeslagne Homerus bruges som Projektil,
er et morsomt Billede. Af de mindre Ting er særlig Uvejret paa
Søen, hvor Principal og Svend ere lige ilde farne, en fornøjelig
Komposition. Det første Hæfte af dette Pragtærk lover saalede- 1
alle Henseender særdeles godt. Det er en .Ere for vor Boghandel,
at den endelig er begyndt med nt hædre vore klassiske Hove«lværker
paa denne Maade, og netop nu, hvor en talentfulil Skare unge
Kunstnere har vist saa afgjorte Evner for Illustration, burde Tiden
tages vel 1 Agt. De to Forlæggere af Komedierne og Peder Paars
have ydet værdifulde Bidrag til Holbergsfesten. Komedierne ere
imidlertid et lige saa omfangsrigt som kostbart Foretagende. Peder
Paars, hvortil I.iebenbergs Textudgave er benyttet, er langt lettere
tilgængeligt, idet Værket vil udkomme i S Hæfter å I Kr. 50 Øre.
Forlæggeren haaber, at det skal være sluttet inden Festdagen, den
3dje December.
Af lettere Art er det andel Billedværk, der samtidig er begyndt
at udkomme, men enhver kan jo være god for sig, og Emst Bojesen
vil ogsaa nok faa Fornøjelse af sit »Oberlænder-Albums I>et
er den bekjendte Illustrator fra .Fliegende Blätter-, der her søges
introduceret hos os, ligesom hans Smagsfælle Moritz Busch for nogle
Aar tilbage. Selv har Kunstneren paa Forhaand tegnet sit Billed
menageris triumferende Indtog ind ad Kjøbenhavns Vesterbro, og
skjønt der næppe er en eneste dansk Type i det tilstimlende Pul»
likum, ville hans Billeder sikkert slaa an her hjemme. >Fliegen<!e
Blätter« er godt kjendt, og vi ere alle fortrolige med disse burleske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
