Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 6. 9. November 1884 - Kaalund, H. V. Bekjendelse. Digt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjøbenhavn. Udkommer hver Sondag. Nr. 6. 9. November 1884. j Kr. Kvartalet.
Bekjenclelse.
tilade Fejl, men ej Personer.«
Wtuel.
P^vor meget ondt, hvor meget dumt,
— og dog, hvor meget skjønt paa Jord!
Der kjævles blindt, der rases grumt,
der dræbes selv med Ord.
Uløst fra Verdens første Tid
den store Livets Gaade staar,
og Kajn endnu med samme Nid
sin Broder Abel slaar.
Der raabes trindt mig: »Tag Parti!;
mens hver kun sér sin egen Sag.
For mig er det: at være fri,
som Livets Aandedrag.
For mig er det: at være fri,
at agte andres Ret som min,
og aldrig blande Galde i
min Friheds ædle Vin.
Ensidighed gjør stærk maaske —
dog, hvor jeg kan, jeg helst slaar Bro;
med begge Øjne vil jeg sé,
saa længe jeg har to.
Min Sjæl blev ikke skabt til Had,
jeg bløder ved hvert Slag, jeg slaar,
og lægger helst et Rosenblad
selv paa min Uvens Saar.
Thi gribes jeg af mægtig Trang
til, for mit Jordliv er forbi,
at aande ud endnu i Sang
mit Væsens Harmoni.
Ja, før med mangt et indre Syn
min Aand gaar hjem herfra til Gud,
lad mig endnu et Tankelyn
i Verden kaste ud!
Det ulmer skjult, det trænger paa,
hvad der var længe indelukt. —
O, maatte det tilsidst dog faa
sin Frihed først og Flugt!
Bestraal mig, Sol! Tø op, tø op
i dette Bryst hvert Svagheds Spori
Udfold min Sjæl som Blomstens Knop
i Gjerning som i Ordl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
