Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 7. 16. November 1884 - Borchsenius, Otto. Et Par Blade af Christian Hviid Bredahls Bondekrønnike. Literær Skizze
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8.
HJEMME OG UDE.
ioo
Et Par Blade af
Christian Hviid Bredahls Bondekrønnike.
Literær Skizze af Otto Borchsenius.
ra.
■Gjør Deres Arm 11 Mile lang —begynder et
Brev til E. Collin af 24. Juli 1S35 — og lad den
være stærk imod Hs. Hvlbaarenhed. Hr.
Kammerherre og Amtmand von Stemann, hvis Fader er
Præsident i det Hojvb. Danske Kancelli og altsaa
Sagen var følgende. Ved en Amtsresolution
havde den nævnte Amtmand befalet fire Bønder i
Borøe at istandsætte og vedligeholde en Skolevej af
90 Favne. Bredahl skriver, at de heller ikke vægre
sig herved, men paastaa, at hele Skoledistriktet bør
deltage i denne Byrde saa vel som i enhver anden
lovlig befalet Præstation til Skolen. Naar derfor
Amtmanden har paalagt de fire Bønder alene den
tunge Byrde, kunne disse lige saa lidt antage hans
Grunde for gyldige, som hans Resolutioner i
Almindelighed for ufejlbare, hvilket Prædikat kun tilkommer hin
hellige Faders, Pavens, Guds og St. Peders Vicarius’s
apostoliske Resolutioner, hvilke de Bonder i Boroe
blæse et Stykke.
Vi forlange ikke, — hedder det videre i Brevet
— at De skal slaa enten vor Amtmand eller hans
Fuldmægtig ihjel; men hør kun nu: De skal som
Kristenmenneske, paa vore Vegne, bede Deres Hr.
Fader, at han vil staa os bi, saafremt han finder,
at vor Sag ikke er uretfærdig. — — Til Dem,
mærker De nok, skrive vi Bondeknolde i en befalende
Tone, og hvis De ikke vil adlyde, er det os en
simpel Sag at slaa Dem ihjel, naar De næste Gang
kommer her i Egnen til de hippodromiske Kamplege.
Deres Hr. Fader tør vi derimod ikke nærme os paa
saadan republikansk Maade; men det er nødvendigt,
at en ædel Mand tager sig af os ved denne Lejlighed,
som, desværre! ikke er den eneste, hvor vi kunne
trænge til Hjælp og Bistand, c
Nogle Dage efter sender Bredahl endvidere
Vennen et vidtløftigt Brev med de fornødne
Aktstykker til Sagens nærmere Oplysning. Da han heri
ikke blot skildrer sit eget Liv som Bonde, men
udførlig gjør Rede for sin Stands daværende Vilkaar
overhovedet, har dette Brev tillige en ikke ringe
Interesse som et tidshistorisk Dokument. I elleve Aar<
— skriver Bredahl bl. a. — -har jeg for min Del
nu havt det Uheld at være Bonde. I den Tid har
Vejarbejdet været en højst trykkende Byrde, hvis
Vægt forøges derved, at man ikke forskaaner os for
dette, næppe altid hensigtsmæssige, Slid og Slæb
med Heste og Vogne paa den Tid af Aaret, da
enhver Bonde dog burde forskaanes, jeg mener: i
Pløjetid og Saatid, saa vel til Vaarsæd som
Vintersæd, og i Høslet, der er vigtigere for en Bonde end
Kornhøsten. Mange og forskjellige ere vore
Vejstykker. Forleden Aar begyndte vi, bl. a., paa at
anlægge en ny Vej ved Siden af en gammel, altid
fremkommelig. Efter Amtets Ordre skulde denne
Vej indgrøftes, den opkastede Jord udjævnes med
paakjort Grus. Der behøvedes kun liden Indsigt i
Vejvæsenet, for at indse, at en saadan Lerælte til
Efteraaret vilde blive ufremkommelig; jeg bad derfor,
at det maatte tillades os, strax at stenlægge denne
Vej, paa det vort Arbejde ikke skulde være aldeles
spildt, men Svaret var- at vi skulde rette os efter
Amtets Ordre«. Saa rettede vi os da efter Amtets
Ordre, og Følgen blev, at vi næste Foraar maatte
ophugge og stenlægge Vejen, og da jeg mælede om
Erstatning for vort, efter Amtets Ordre, spildte,
Arbejde (det kostede mig 7 Rdr. for denne ene
Dumhed af Amtet), har vedkommende uden Tvivl
anset tnig for et opsætsigt Dummerhoved. Ved
Anlæget af den Landevej, som fører ad Nesby Bro
til Nestved, behøvedes mange Læs Stene; paa disse
var der Overflod i Nærheden; men. drevne af —
Nationalaand«, mente de sagtens, forbød Bønderne
i den Egn os Bønder fra denne Egn at tage Stene
der, med mindre vi vilde betale 536 Rdr. for
Kubikfavn. Følgen heraf var, at vi maatte slæbe
Stenene herfra (henved 1 ’/s Mil) om Nætterne, for at
kunne bruge dem til Vejen om Dagene. Dette
Vejarbejde maatte vi forrette i Høsletten. Jeg for
min Del gjorde noget af dette uhyre Vejarbejde selv;
Resten betalte jeg med 14 Rdr. og fik derved reddet
16 Læs Kløverhø. Min Gjenbo (og flere), som ikke
vilde øde deres Penge saaledes, fik alt sit Kloverho
aldeles fordærvet; thi da Vejarbejdet var fuldført,
begyndte Regnen, som holdt ved i otte Dage Saa
være da Amtets vise Resolution priset ogsaa for
denne Sinde! Vejarbejdet i Sorø Stræde har
vedkommende ogsaa faaet paalagt os Bønder, saasom
det er bekvemmere at skubbe Byrder fra sig
selv-hen paa andre. Forstvæsenet, som forhen betalte for
sit Vejarbejde, har nu ogsaa faaet denne Byrde
læsset paa os Bonder, og da der forleden Nat brændte
et Hus i Sorø, ansaa man det bekvemmest at tilsige
os Bønder, for at rydde Pladsen, skjønt der er Heste
og Vogne nok i Sorø.-
Bredahl skildrer derpaa nærmere, hvorledes han,
naar man saaledes tager hans to Heste og Karle til
Vejarbejde, er sat ude af Stand til at foretage det
mindste Markarbejde hjemme. Paa Vejene bruger
han aarlig omtrent 11 Vogne, 22 Heste og 20 Karle.
Et Aar, han betalte en anden for at gjøre sit
Vejarbejde, slåp han med 19 Rdr. Tillige, siger han.
uddeles ikke sjældent Vejstykkerne paa Slump af
Sognefogden, som ikke kan befatte sig med en rigtig
Beregning efter enhvers Hartkorn. Angaaende den
bevidste Skolevej har han paa egne og Fællers Vegne
sendt Amtmanden følgende Skrivelse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
