Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 8. 23. November 1884 - Hannover, Emil. Lidt om Krøyer og den danske Malerkunst - Kunst. Af E. H. - Blandinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 8.
102
fuldkommen. Den Tids Malere poetiserede oftest og ledsagede
kun til Husbehov deres Poesier med Penslens
Akkompagnement. Ofte gav de Kolorering i Koloriiens Sted, hyppig
negligerede de Foredraget for Indholdet, stundum Formens Finhed
for Formens Udtryk, men gjennem hele denne vore Fædres
Kunst gaar en uvurderlig Stræben efter Fundet af det
almén-lypisk-nationale. Deri er vor Kunst mange Hestehoveder bagud.
Thi dens Udøvere søge Landet uden at kjende Landet, og
fremstille da dette saaledes, som det for Hovedstadsbarnets
eller Turistens Øjne tager sig ud. De fordybe sig i det
kuriøse uden at gjøre sig dets Natur klar; de iagttage
Fænomenet uden at være sig dets Aarsag bevidst, og i Virkeligheden
forstaa de ikke stort mere af Bondens Oprindelighed, end han af
deres Kultur. Deraf disse mange Kunstnere, udstyrede med
den rigeste tekniske Erfaring, men blottede for al psykologisk.
Deraf disse mange Billeder, sprudlende med malerisk
Dygtighed, men blottede for Subjektivitet og sjæleligt Liv.
Det er da ogsaa betegnende for dette Koketteri med
Landbefolkningen, at vore Udstillinger kun rumme overordentlig
faa Scener af Hovedstadslivet. Man er og har i vor
Kunstnerverden været tilbøjelig til at undervurdere dettes Egenskaber
som Indehaver af kunstneriske Motiver. Man har ladet sig
afskrække at Sommerens noget monotone Kolorit, af
Menneskenes paaklistrede Væsen og Kostumernes umenneskelige
Façons. Men netop heri bæres jo vor Tids Væsen, og det
er dog det, der i første Række bør skildres. Borgerstanden
i dens Hjem og i Klubben, Bal- og Soiréliv, Gade- og
Theater-verdenen, Arbejdere og Arbeidsherrer, Striker og Møder,
Laane-, Fæste-, og Redaktionskontorer, hvad er her ikke
for et Fond af uslidte og uopslidelige Æmner? Byens
Rastløshed og Flaneren, dens Slid og Magelighed, dens Splid og
Snobberi, dens Videnskabelighed og Forlorenhed, - hvilke
Karaktérskildringer kunne her ikke ydes r Og netop nu, da
den danske Kunst raader oVer hidtil ukjendte tekniske Midler,
ligge disse Opgaver af Hovedstadens Liv for. Her er der
Anledning til at experimentere og gjøre noget nyt. Thi bedre
Bønder end Dalsgaards og bedre Køer end Lundbves naa vi
dog aldrig at male.
Men naar det oven for blev sagt, at Krøyer mere end
nogen anden for Tiden har gavnet vor Kunst ved at tilføre
den noget af Udlandets fremskredne maleriske Point, maa det
ikke glemmes, at ogsaa andre end han have ovet og øve en
Indflydelse. Fremfor nogen maa da Johansen nævnes. Men
heller ikke hans Paavirkning synes absolut heldbringende.
Han, vor Kunsts største Psykolog, der som ingen anden kan
skildre den unge Moders sarte Sjæl og den gamle Dames
mindetunge Sind, har ved sin tine stærkt koloristisk
ejendommelige Farvegivning bedaaret mange. De gribe hos ham hans
mærkelig slaaende kunstneriske Udtryksmaade, i Stedet tor at
lære af ham at danne sig en selvstændig. Han er farlig for
vor Kunst som Jacobsen for vor Literatur.
Det er tvivlsomt, om Julius Linge havde Ret, da han i
sin smukke Bog om Vor Kunst og Udlandets< i 1879 skrev:
I den sidste Tid har der i den danske Kunst hersket en vis
Ebbe, og han tilføjede jo ogsaa selv, at dette maaske af
mange ikke vilde blive indrømmet. Men utvivlsomt er det,
at det siden da har været Flod og nu atter tegner til Ebbe.
Lange ivrede den Gang mod at søge det fremmede i Udlandet.
Nu ligger Faren os nærmere: at søge det, der er os fremmed,
i vort eget Land. Vi maa hverken gaa i Skole hos den ene
eller den anden, hverken hos Krøyer eller Johansen. Vi have
kun Raad til at have én ensidig slor Begavelse som den førstes,
og vi kunne i Følge Kunstens Natur kun have én som den
sidstes. Vi maa overhovedet kun være os selv, ellers vil med
Langes Udtryk Livet blive mattere paa den Plet af Jord,
hvorpaa vi leve.«
KUNST
Den Udstilling, som > Tegneskolen for Kvinder • afvigte Uge
liavdc foranstaltet, var 1 mange Maader interessant. Fra en beskeden
Tilværelse har bemeldte Skole 1 Løbet at laa Aar arbejdet sig op
til nu at indtage en betydelig Plads i Rækken af vore
Kunstinstitutioner. Det vilde rare Synd og Skam at give Skolens
Forstanderpar, Hr. Klein og Frue, «len tvivlsomme Kompliment, at
ileres unge Etablissement i visse Henseender kommer paa Højde
med selve det gamle Kunstakademi, men det maa dog siges, at man
blandt de paa sidstnævnte malede Modelstudier sjældent eller aldrig
Ser l ing saa friske og personlige, Som dem en Frk. C. S. her
havde udstillet: de robede en utvivlsom Begavelse. Af andre
udstiltale Snger maa man mest fremhæve de kunstindustrielle og
blandt disse atter de paa Skolen forfærdigede og i Næstved brændte
Majolikafade. Saavel paa disse som paa de ciselerede og
mosaik-imiterede Arbeider vare Motiverne valgte med virkelig Skjønsomhed
og i smuk Overensstemmelse merl Gjenstandenes ydre Form. Nogle
låve Borde vare nydelige, nogle Papirknive elegante og de
modellerede Sager tækkelige Prøver paa, hvad Skolen i den Henseende
formaar. I det hele taget har den sin overvejende Styrke i de
kunstindustrielle Sager. Thi seK om der blandt de mange Teg
ninger og Studier ogsaa fandtes mange vakre Ting. •-korter det dog
gjennemgaaende paa et noget fastere elementært Grundlag, og
navnlig kunde en noget udvidet Tegneundervisning være gavnlig
for adskillige af dc unge Damer, forinden de begynde at mule.
Men alt i all maa man være Skolens F’orstanderpar taknemmelig
for de gjorte Anstrængelser og de dermed følgende smukke
Resultater. »—«.
BLANDINGER
Den russiske Roman «Tusend Sjæle:, af hvilken vi i et al
• Hjemme og Udes« første Numre agte at paaliegynde en Over
sættelse, tryktes i -.in Tid i et meget udbredt Tidskrift, udkom
dernæst som Bog og vakte megen Opsigt. Den horer til den yngre
russiske Literatur og er saaledes opstaaet i den Brydningsperiode, af
hvilken Rusland endnu ikke er kommet ud, en Periode, i hvilken del
civiliserede Evropas Ideer ere trængte ind i I-andei og kæmpe dels
mod Tyranniet fra oven i del hele taget, dels med den mere ensidige
Udvikling af det ejendommeligt nationale Væsen, soui saa igjen
Regeringen i de senere Aar særligt har taget under sine Vinger.
Bogens Helt repræsenterer de Ideer, som beherskede Brydningstidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
