Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 9. 30. November 1884 - Warburg, Karl. Et og andet om Holberg i Sverrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
HJEMME OG UDE.
Nr. 9.
Forfatters Indflydelse i det svenske Broderland, til
det ovennævnte udførligere Arbejde, skal lier blot
følgende nævnes.
Holberg er uden Tvivl den udenlandske
Forfatter, som fraset de rent religiøse Skribenter
har været den mest kjendte, mest læste, mest elskede
i Sverige. Og dette tilmed niere i Samfundets Dale
end paa dets 1 løjder. Typisk er i saa Henseende
en .Anekdote, der læses hos Scheibe i lians
Holbergs-biografi om den svenske Skomager, der i 1754
klagede for en dansk lærd, som var i Stockholm,
over, at Holberg var død, og paa Spørgsmaalet,
hvorfra han kjendte noget til denne, svarede, at han
havde alle hans Skrifter hjemme hos sig og læste i
dem Morgen og Aften. Dette Faktum er ikke
enestaaende.
Holberg skriver selv allerede 1727, at lians Digt
Peder Paars kjendes saa godt Som udenad af
Svenske og l yske, der af Begjærlighed efter at læse
dette Digt have lagt sig efter det danske Sprog ,
og i sin 447 Epistel taler han om sin Respekt og
Taknemmelighed mod den svenske Nation, hos hvilken
mine Skrifter have fundet stor Yndest». Faa flere
andre Steder omtaler han Svenskerne med Velvilje
og Taknemmelighed og det ikke mindst, naar han
med Hensyn til sin Historie maa forsvare sig mod
Beskyldningen for Partiskhed imod Svenskerne, en
Beskyldning, som det er ham højst magtpaaliggende
at frigjøre sig for.
En yderligere Udtalelse om hans Folkeyndest i
Sverige ejer man al* den norske Patriot Carl
Deie/ima nn, som skriver:
De fremmede, som til den Tid næppe havde lugget i en dansk
liog eller kunde tese Dansk, bleve begjærlige efter at vide
Indholdet. Adskillige begyndte da at kere Sproget. Jeg kan vidne,
at nogle, som tilforn nappe forstod ret Dansk eller læste noget
dansk Skrift, ikke alene ined stor Begjærlighed læste Skriftet, men
endog næsten kunde Bogen udenad. I Særdeleshed vandt Skriftet
megen Yndest hos vore Naboer de Svenske — — Der har
været ligesom et nationalt Mad og "Misundelse mellem v«>re Naboer
<>g os Ira lang Tid af, endog mellem de lærde paa !>egge Sider, og
næppe tror jeg, at noget dansk Skrift dér tilforn havde vundet noget
Bifald. Men hvo véd ikke, hvorledes Peder Paars ug de danske
Kømedier bleve modtagne, og hvilken .Kre Manden erhvervede sig;
en Dulln fik Navn af den svenske Jlolherg, en Ære for begge; og
erindrer jeg, da jeg 1773 rejste gjennem Sverige, at en Magistrats
Person, som havde været Deputeret til Rigsdagen, og vnr
hjemkommen, fortalte, hvorledes de dnnske Komedier bleve opførte 1
Stockholm og under saadant Tillob al Tilskuere, at de fortrængte
hinanden, og hvorledes Nationen var indtagen deraf, samt tilstod,
at man havde liegyndt paa svenske Komedier, men at dette ikke
vilde lykkes. Peder Paars kunde hon udenad, og udfrittede inig 0111
alt, hvad jeg kunde vide om Holberg, saa l>egjærlig var han for at
kjende denne Mand.»
For Holberg havde næppe andre Danske end
Saxo. Arreboe og Kingo været en Smule kjendte i
vort Land. Med Holberg er Forholdet et helt andet.
Han har været .Yationalskribeiit ikke blot for
Dan-mark-Norge, men ogsaa for Sverige, og hertil bidrog
uden al Tvivl, foruden hans storartede Forfatterskab,
den Omstændighed, at netop ved hans Fremtræden
tog den lange Fredstid imellem Nordens Lande sin
Begyndelse, og at saaledes en fredelig Udvexling af
Aandens Skatte kunde træde i Stedet for Sværdenes
Hug. For saa vidt er Holberg Forgængeren for vore
Dages Skandinavisme.
Af hans Komedier har man hidtil antaget, at
Den politiske Kandestøber har været den, der forst
blev oversat. I Aaret 1729 udkom ogsaa meget
rigtigt i Stockholm Den politiske kannstoperen. uti
en Comedia pit Danska forestiilld och nu för dess
behagelighets skull af Danskan försvenskad . Men
det er en Fejltagelse at tro, at dette er I lolbergs
Stykke, saaledes som baade vore svenske Forskere
og de danske, der have skrevet 0111 Æmnet, have
antaget. Det viser sig nemlig ved nærmere
Undersøgelse — ejendommeligt nok at det er J. R.
Paullis Omstøbning , der skulde være en forbedret«
Udgave af Holbergs Stykke (med Geske som
Svigermoder, Elskeren som Doktor juris, første Akt
bortskaaret. Intrigen bygget paa Forvexlinger, o. s. v.),
der her er bleven oversat, og som opførtes i
Stockholm i Løbet af forrige Aarhundrede, og som er den
eneste Form, hvori Kandestøberen er bleven trykt
paa Svensk, oven i Kjøbet i to Udgaver. (En
Oversættelse af det ægte Stykke af I lolberg er blevet
spillet i vor l id.) Medens Paullis Stykke i Originalen
er totalt forsvundet i Danmark (jvnfr. Rahbek,
Werlauff, N. M. Petersen), og kun bevaret i et Exemplar
i Norge (udgivet af F. Bætzmann, Kbhvn. 1867),
er derimod den svenske Oversættelse (som paa ny
blev oplagt 1736) endnu at træffe i vore Bibliotheker
og forekommer nu og da paa vore Bogavktioner.
Oversætteren af Holbergs-Paullis Stykke var en
udmærket Mand, Magnus Lagers trom, i høj Grad
fortjent af vor naturvidenskabelige Udvikling under
Frihedstiden og ogsaa i literær 1 lenseende
fremstaa-ende (født 1691, Direktør ved det Ostindiske
Kompagni i Gøteborg, dod 1759). Han har imidlertid
bedre Fortjenester af Holberg end at have oversat
Paullis Forfuskning af Kandestøberen, idet han
ogsaa har oversat Jeppe (1735), Den vægelsindede
( Madam aprilväder , 1736), Gert Westphaler i
5 Akter (1737) og Jean de France (1744). Det er
fortræffelige Oversættelser, og særlig er hans
Gjengivelse af Jeppe paa Bjierget udkommet i over
halvtredsindstyve Oplag, af hvilke mindst 16 i det attende
Aarhundrede og 34 i vort Sekel. Jeppe er i Sverige
bleven en Folkebog, og næppe er noget som helst
udenlandsk profant Skrift udkommet i saa mange
Oplag. Den er, saa vidt jeg véd, mere spredt i
Sverige end i Danmark, og den efterlignedes i et
svensk Stykke ( Amman , 1756), ligesom ogsaa flere
andre Exempler paa dens Popularitet kunde
fremdrages^). Foruden Lagerströms Oversættelse komme
*) spilledes i Stockholm allerede 1733 af ei lyst Selskab
(Kreultcr-M tillet) under Titlen »Jeppe pa Berget, eljes kallad
de onda Kvinnors Envlshet sa ock MSnnernes Tnchteskola.«
tigsaa »Then politiske Knnnegjutaren. opførtes af dette Selskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
