Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 14. December 1884 - Musset, Alfred de. En Aften hos Frøken Rachel. Oversat af Carl Michelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. lo.
HJEMME
OG UDE.
142
En Aften hos Frøken Rachel.
At Alfred de Musset. Oversat at Carl Michelsen.
>Tancréde vnr bleven spillet om Altenen paa
TheaircFran-çais. og jeg var mellem Akterne gaaet op lor at sige Rachel, hvor
godt jeg syntes om den Dragt, hun bar. I femte Akt havde hun
livst sit Brev med et mere rorende og inderligt Tonefald end nogen
Sinde. Ilun har selv fortalt inig, at hun i det Djeblik havde grædt
«•g følt sig saa betaget, at hun havde været bange t’or, hun skulde
blive midi til at standse. Da jeg Klokken ti gik fra Theatret,
mødte jeg hende tilfældigvis i et af Galerierne i Palais- Royal ined
Felix Bon nai re under Armen og fulgt al en Flok unge
Skuespillerindeelever, Frøken Rabut, Froken Dubois og liere fra
Konservatoriet. Jeg hilser hende, hun siger: »Gaa med hjem og spis til
Aften.«
Vi kommer hjem i Passage Vérot-Dodat, hvor hun den Uang
boede. Uonnaire fordufter, gnaven og ærgerlig over vort Møde,
Rachel smiler over den -olle Kyrs Bortgang. Vi gaar op og tager
Plads, hver af Herrerne hos >in Dame, jeg ved Siden af del kjære
Pigebarn. Kiler at have vexlet nogle ligegyldige Repliker med os,
lægger Rachel Mærke til, at hun oppe paa Scenen har gleint sine
Ringe og Armbaand, og sender sin l’ige hen at hente dem. Nu
var iler altsaa ingen, der kunde liesørgo Aftensmaden. Men Rachel
rejser sig op, gaar hen og klæder sig om og lober ud i Kokkenet.
Et Kvarters Tid efter kommer hun ind i Slobrok med Kappe
paa Hovedet og et Torklæde ned om l ’rerne, skjøn som en
Kngel. med en Tallerken i Haanden, hvorpaa 3 Stykker ltofsieg,
som liun selv har stegt. Hun sætter Tallerkenen midt paa Bordet
og siger til os: -Tog nu for jer af Retterne, hvorefter hun gaar
ud igjen i Kokkenet og lidt efter kommer tilbage med en
Terrin-I -ld dain]ien<le Suppe i den ene Haand og en Kasserolle med
Spinat i den anden. Det var vor Aftensmad. Der var hverken
Tallerkener eller Skeer, Pigen havde taget Nøglerne med. Rachel
lukker Buffeten op, linder en Skaalfuld Salat, toger Trægailen, faar
fat {«ia en Tallerken og giver sig til at spise ene.
Der er ju Tinskeer ude i Kokkenet, siger Moderen, der er
sulten. Rachel gaar ud at hente dem, bringer ileni og uddeler dem ’
ld lijæsterne. ’ I ler l>egynder følgende Samtale, som man snart vil
kunne indse, jeg gjengiver uforandret.
Maderen. Kjære Barn, din Bøf er lor meget stegt.
Rachel. Det er sandt, den er saa haard som en Sten. Da jeg i
sin Tid lavede Mad til os. var jeg ellers en dygtig Kokkepige.
Det Talent har jeg da mistet; men hvad skal man sige til ilet,
hvad jeg har tabt 1 den ene Ende. har jeg vundet i den anden.
Hvorfor spiser du ikke, Sarah.5
Setreth. Nej, jeg spiser ikke med Tinskeer.
Rachel. Ja -aa. Er del fordi jeg har kjiilu el Dusin
Sølvskeer tor mine Sparepenge, ai du ikke længer kan najes med Tin?
Hvis jeg bliver endnu rigere, maa du vel snart have en Tjener bag
din Stol og en foran. Aldrig -killer jeg mig ved disse gamle
Tinskeer, dertil har vi haft dem for længe. Vel, Moder?
Moderen mol Munden fuld af Mad). Hvor du er barnagtig.
Rtteltel id) mi»). Tænk Dem blot: da jeg spillede paa Moliere
Theatret, havde jeg kun to Par Stroin]>er, og hver Morgen . . .
Her giver hendes Søster Sarah sig til at pludre tysk for at
faa hemle til at lie.
Rathtl bliver ved . Lad være med dit tysk! — Der er ingen
Skam i del. — Jeg havde kun 10 Par Strømper og var nodt til
liver Morgen at vaske del ene Par for a: kunne spille med det 0111
Aftenen. Dot hang saa i min Stue og red paa en Seglgarns Snor,
mens eg havde det andel Par paa.
fig* ’»g saa holdt De Huset i Orden?
Rachel. Jeg stod op hver Morgen Klokken sex, og Klokken
otte var alle Sengene redte. Derefter plejede ieg at gaa paa
Torvet for at kjøbe Middagsmad.
Jeg. Tog De noget paa Kurven?
Rachel. Nej. Jeg var en ærlig Kokkepige, var jeg ikke,
Moder:
Mcderm s>i»eiidir Jo, det er sandt.
Rachel. Kun én (Jang smid jeg i en Maaned for lidt hver
Dag. Naar jeg havde kjøbt lor 4 Sous, regnede jeg det t’or 5. og
naar jeg havde lagt 6 ud, skrev jeg 12. Da Maaneden var gaaet,
ejede jeg 3 Franks.
7.:;’ i en <tnoiR I ’om- . Og hvad brugte De -aa de 3 Franks
til, om jeg maa spørge?
Moderen, der mærker, at Kachd li« For dem kjøbte hun sig
saa-mænd Moliéres Værker, Hr. Musset.
Jeg. Nej virkelig!
Rachel. Ja, det er virkelig sandt. Jeg havde allerede en
Corneille og en Racine. men jeg maatte have en Moliere. Den kjøbte
jeg saa for mine 3 Franks og tilstod min Brøde. — Hvorfor gaar
dog Frøken Rabut sin Vej? — (jod Nat, Frøken Kabut.
De fleste af de tilstedeværende kjedsommelige Personer kjeder
sig naturligvis og gjør som Krøken Rabut. Pigen kommer tilbage
ined Kingene og Armbaandcne og lægger dem paa Bordet. De er
meget kostbare, alene Annbaandene, hvorved der hænger en <
»uld-krone, har en Værdi til’ en 5—<>000 Kranks. Alt det ligger der
og roder paa Bordet mellem Salaten, Spinaten og Tinskeeme.
Imidlertid kaster jeg ei Blik paa Rachels Ilænder, fordi jeg er
kommen til at Uenke paa, al al den Rengjøring og Madlavning og
Sengeredning og andel husligt Arbejde har maattet sætte sine
Mærker paa dem og gjort dem stygge. Men nej, ile er nysscljge.
hvide, buttefie og ganske smalle og spidse, rene Prinsessehænder.
Sarah vil fremdeles ikke spise noget, men sidder og giver ondt af
sig paa lysk. Del maa bemærkes, at hun samme Morgen paa egen
Haand havde gjort en lille Udtlugt temmelig langt bort ira ile
moderlige Vinger, og at det kun var paa Søsterens udtrykkelige
Forbøn, at liun havde faaet Tilgivelse og l.ov til at sidde med ved
Bordet.
Rachel «vart» |u.i hend» ty-,kc Surmuleri). Nu er jeg kjed al al
høre paa dig. Jeg har faaet Lyst til al lortælle otn min Ungdom.
Jeg minde», at jeg en ’Jang prøvede paa at lnve I’unsch 1 en af
de Tinskeer. Jeg holdt den hen over l.yset, men den smeltede i
Haanden paa mig. Hør engang, Sofie, tag mig noget Kir»ebærrxim,
saa kan vi låve Punsch. Naa, nu -iger jeg Velbekomme! l’.-m
bringer cu Fliwke!»
Moderen. Sofie bar lagei en fejl Klaske. Del er Absint.
Jeg- Aa, giv mig lidt.
Rachel. Det skal glæde mig, om De vil nyde noget i vort Hus.
Moderen. Absint skal være en meget -und Drik.
Jeg. Nej, tværtimod. Det er noget usundt og afskyeligt
noget.
Sarah. Hvorfor vil De da drikke del?
Jeg. Kor at kunne sige, al jeg har nydt noget 1 Deres Hus.
Rachel. Saa vil jeg ogsaa have noget.
Hun skjænker sig et Olas Absint og drikker det. Man bringer
hende en Solvskaal, hvori hun kommer Sukker og Kom. Derefter
stikker hun Ild paa Piinselien og lader den brænde.
Rachel. Hvilken dejlig blaa Klamme!
Jeg. Det lager sig endnu l>edre ud i Mørke.
Rachel. Sofie, tag Lysene borti
Moderen. Nej vist ikke nej. Hvad er dog del for et Indfald’
Nu har jeg aldrig hort Magen!
Rachel. Aa, det er ikke til ut holde ud. Vær nu ikke vred,
lille Minier, saa er du rigtig sød. Kysser lien.:. Jeg vil saa gj erne
have, at Sofie skal tage Lysene l>ort.
En eller anden Herre tager de to Lys og s.etler dem under
Mordet, saa at der bliver Tusmørke i Stuen. Moderen bliver
afvexlende grøn og blaa, eftersom Skjæret fra den brændende Pun-ch
falder paa hende, og vender bele Tiden sine Ojne mod mig for ai
kunne iagttage mine Bevægelser. - Lysene kommer op igjen.
F.n Smigrer, (•’røken Rabut log sig ikke godt ud i Aften.
Jeg. De maa være noget kræsen. Jeg fandt hende kjøn.
.Vok en Smigrer. Hun mangler Intelligens.
Rachel. Hvor kan De dog sige det? Der er saamænd mange,
der ikke har hendes Forstand, og for øv rigi er hun en rar Pige.
I „td hende være. Jeg kan ikke lide, at man laler ilde «111 mine
Kammerater.
Ptmschen er lavet. Rachel fylder Olassene og -ætter dem
rundt til Selskal>et. liun hælder det, der bliver tilbage, ned i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
