Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 13. 28. December 1884 - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 13-
kring i Haven, gravede i Sandet, blev solbrændt, som kun en
Brunette kan blive solbrændt, passede Gæssene ved Aaen og
legede Hest med Bonderdrengene.
Da Nastenka havde fyldt t]onen Aar, holdt hun op med
at løbe omkring i Haven, ja, endog med at lege med Dukker,
skammede sig ved at give sin Onkel, Kaptejnen, der var gaaet
af med Pension, et Kvs og rodmede, naar hendes Fader
befalede hende at kysse ham; paa den anden Side blev ogsaa
han ganske rød i Hovedet. Hvormed og hvorledes skulde Peter
Mikailovitsch beskæftige sin vilde Pige under det ensformige
Liv, de førte? Uden at vide det, vænte han hende til sin
Yndlingsbeskæftigelse. Der udkom den Gang en uhyre Mængde
Romaner, oversatte og original-russiske Romaner af enhver
Art, historiske, moralske, Roverromaner, Revuer, Almanaker
og endelig Blade. Af alle disse Ting blev der hver Aften
læst noget højt. Nastenka horte i Begyndelsen efter med
et Barns ubevidste Nysgjerrighed, saa begyndte hun at læse
for Faderen og til sidst blev hun en lidenskabelig Læser.
Hendes Debut i den lille Provinsverden var ikke heldig.
Hun var allerede atten Aar, da Generalinde Schuvaloff, en
meget moderne og stolt Dame. bosatte sig i Byen. Om
Sommeren havde denne tidligere boet paa sin Landejendom, om
Vinteren i St. Petersborg eller Moskov; men nu tog hun til
en Kredsstad for personlig at have Opsyn med en vigtig Proces,
der stod i Forbindelse med hendes Formueanliggender. Hun
havde kun én Datter, Mademoiselle Pauline, der, som man
sagde, var en meget velopdragen og dannet ung Dame, men
havde en sygelig Ansigtsfarve og i Folge et Rygte manglede
to Ribbén i den ene Side, en Legemsfejl, som for Resten
næppe var synlig i hendes Ydre. Generalinden var meget rig
og utrolig gjerrig; hun tik saa meget ud af sit Gods som der
paa nogen Maade kunde faas ud af det, ledede selv sin
Husholdning og førte strængt Regnskab med hver eneste Kopek,
hun gav ud. Man sagde, at hendes Gjerrighed var saa stor,
at hun ikke blot kneb paa Maden til sine Folk, men ogsaa til
sig selv og Datteren, og naar der ikke var Gjæster, lik de
kun saa meget, at de lige kunde stille deres Sult; men naar
det kom an paa den ydre Glans, saa sparede Generalinden
ikke i nogen Henseende. Da hun var flyttet til Byen, lejede
hun den bedste Bolig, Møblerne var betrukket med Flojl og
Trip; i alle Værelser hang der Malerier med forgyldte Rammer,
og rundt omkring stod der en Mængde Broncesager. Naar
hun var i Byen kjørte hun altid i en Karét med Forrider,
skjønt de fire Heste saå meget forsultne ud. Hun havde en
maitre ifhotel, og Lakajerne bar altid Livrée. Endelig
erklærede hun, at hun hele Vinteren igjennem hver Torsdag vilde
holde the dansant.
I den lille By bojede alle sig for hendes Storhed, og det saa
meget mere, som hun viste sig at være meget stolt, og, skjønt
hun kjendte alle Embedsmænd i Byen. dog næppe stod paa
nogen mere venskabelig Fod med en eneste af dem og ganske
aabent erklærede, at hun først da vilde befinde sig vel, naar
hun var sammen med Fyrst Ivan og hans kjære Familie. Fyrst
Ivan var en rig Godsejer i Nærheden af Byen og stod i fjærnt
Slægtskabsforhold til hende.
Med Peter Mikailovitsch havde Generalinden egentlig
ganske tilfældig gjort Bekjendtskab. Hun havde henvendt sig
til ham med en Bon om, at han vilde forsvne hende med
168
Bøger fra Distriktsskolen, og da han erklærede sig rede til
det, indbod hun ham, som om hun saaledes vilde takke ham,
:il den første Torsdag, og det udtrykkelig med Datter. Nastasia
blev lidt bange, da Peter Mikailovitsch sagde til hende, at de
skulde paa Bal hos Generalinden, men hun havde for øvrigt
Lyst dertil. Med al sin Uerfarenhed i Sager vedrørende Baller
fattede Godniev dog, at han ved Datterens første Fremtræden
i Verden maatte præsentere hende saa statelig paaklædt som
muligt, og han raadførte sig derfor med Pelagia. Resultatet
af denne Raadslagning var, at de skulde kjøbe det bedst Gaze
til Kjolen og det bedste Atlask til Underkjole. Husholdersken
gjorde utrolige Ansirængelser; hun byttede syv Gange det
Stof, hun havde kjøbt; snart, bemærkede hun, at der i Gazet
var et lille Hul, som var storre end de andre, snart fandt hun
en lille Plet paa Atlasket. Hun vilde ikke selv sy Kjolen,
men lod Fru Kassererinden anbefale hende en livegen Sypige,
der maatte arbejde henne hos Godnievs, saa hun kunde
kontrollere hvert Sting. Om Halsen skulde Nastenka bære sin
salig Moders Perlesnor med Brillantlaas, og Perlerne blev i
den Anledning flyttede om, rensede, vaskede, til hvilket
Arrangement de brugte halve Dage. Som ægte tysk Kvinde forstod
Pelagia mesterligt at koge, men hun forstod sig ikke paa
Klæder. Det Gaze, hun havde kjøbt, var udmærket, kun dets
rode Fan-e var ordinær. Sypigen gjorde Kunster ved
Tilskæringen og lod Kjolespidsen gaa ualmindelig langt ned.
Endelig var den istandsatte Perlesnor meget værdifuld; men
den var plump og kunde maaske være efter en
Kjøbmands-frues Smag. Alle disse Mangler bemærkedes hverken af
Nastenka, som endnu bestandig følte en ubestemt Frygt, eller af
Pelagia, der udstafferede sin Protegé saa godt, hun formaaede,
eller af Peter Mikailovitsch, der ikke forstod sig paa Finesserne
ved et kvindeligt Toilette. Selv tog han sin nve Uniform
paa, en hvid Vest med blanke Knapper og hvidt Halstørklæde,
den samme Dragt i hvilken han gik lil Eftermiddagsgudstjeneste
Paaskesøndag.
Peter Mikailovitsch traadte med sin Datter ved Armen
ind i Generalindens oplyste Sal. hvor der allerede landtes nogle
Gjæster. Det var sørgeligt og opmuntrende tillige, men ogsaa
lidt latterligt at se ham i dette Øjeblik; han kom
spankulerende meget stolt med synlig Bevidsthed om, at hans Datter
vilde overraske alle. Paa hans rolige og selvtilfredse
Ansigtsudtryk kunde man se, hvor fjærn han var fra den Tanke, at
den lille, magre Nastenka ved det første Skridt var fuldstændig
knust ved Siden af Fyrst Ivans ældste Datter, en atienaars
Pige af imponerende og betagende Skjønhed, og at den arrige
Amtmandinde sagde til sin Mand, der saA meget trist ud:
> Naa, jeg gratulerer; nu moder der ogsaa Kakelakker i
Tranebærsauce paa de fine Baller!«
Peter Mikailovitsch gik hen til Husets Frue, som sad i
halvt liggende Stilling paa en Hjørnedivan.
Tillader Deres Naade, at jeg forestiller Dem min Daner?
sagde han med et Buk.
Charmée, svarede Generalinden, idet hun saä op med
en lille Hovedbevægelse.
Nastenka havde sat sig paa en Stol langt borte.
Generalinden drejede dovent sit Hoved hen imod hende og betragtede
hende et Øjeblik med sine matte, graa Øjne. Nastenka troede,
at hun vilde spørge hende om noget; men Generalinden sagde
HJEMME OG UDE.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
