- Project Runeberg -  Hjemme og Ude. Nordisk Ugeblad /
175

(1884-1885) With: Otto Borchsenius, Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 14. 4. Januar 1885 - Breve fra Turgjénjew til Màrja Miljùtin. Fra Russisk ved Thor Lange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«35

HJEMME OG UDE.

Nr. 11.

hovedet sjældent gav mig af med at foragte, og hvis
jeg skulde foragte noget eller nogen, vilde jeg
rimeligvis begynde med at foragte mig selv. De
ser, hvilken forvansket Tolkning denne min oprigtige
Tilstaaelse har faaet. Det kan for Resten være det
samme. Mit eget Jeg har for længe siden ophort at
interessere mig. Hvor skulde det saa kunne
interessere mig, at andre tale om dette mit Jeg og gjöre
det til Gjenstand for Bedommelse? Det forhindrer
mig alligevel ingenlunde i at være alle dem taknemlig,
der maatte tænke paa mig med Venlighed.

Min Hilsen til Dem, Deres Familie og alle
Bekjendte i Moskwa. Jeg trykker Deres Haand paa
Afstand. Deres hengivne

he. Turgjénjew.

VI.

/.!>«//<>« 16, Beaumont Street, den 5.(17.) Maj 1871.

Bedste Märja Agéjewna!

Jeg fik begge Deres kjære Breve paa én Gang
og er Dem inderlig taknemlig for Deres varme,
kvindelige Deltagelse. Den beholder uafhængigt af
alt sit eget rige Værd. Men hvad den ydre Aarsag
angaar, som fremkaldte den, véd De sikkert allerede
nu, at Historien, Aviserne fortalte*), Gud ske Lov
fuldstændig var greben ud af Luften. I modsat
Tilfælde sad jeg ikke her og skrev til Dem. Hjærtelig
Tak endnu en Gang; jeg rækker Dem min Haand.

Hvad De skrev om Nikolaj Alexéjewitsch,
bevægede mig stærkt. Hans Stilling er virkelig
tragisk; ophøjet og trosteslos paa samme Tid. Og
der er ingen Mulighed for at hjælpe ham. Det
gjælder om at holde ud til det sidste og ikke glemme,
at en Skæbne som hans bliver de færreste til Del
og kun de allerbedste:

Wer filr die Werke seiner Zeit gelebt —
Der hat gelebt flir alle Zeiten!

— Naar jeg skriver, at jeg er bleven koligere
overfor min Gjerning, da vær vis paa, at Tilstaaelsen
er sand. Gjærne vil jeg tro, at den Begavelse, jeg
fik af Naturen, ikke har tabt sig. Men jeg har intet
at bruge den til. Stemmen har jeg bevaret; kun har
jeg intet at synge 0111. Saa er det bedst, at jeg tier
stille. Af den Grund har jeg intet at synge om, at
jeg lever uden for Rusland; men ophore at leve uden
for Rusland kan jeg ikke i Følge Omstændighedernes
Magt. Drag saa selv Slutningen om, hvad det skal
blive til med min Digtning.

Det gjorde mig meget ondt at erfare, at De er
syg; jeg haaber, at De maa være kommet noget til
Kræfter igjen, siden den Gang De skrev. Her i
England er Foraaret aldeles afskyeligt, barsk og
raa-koldt, værre end den koldeste Vinter. Men er det
egentligt bedre i Moskwa?

•) Om at Turgjénjew paa ei Jagtparti var bleven haardt saaret
ved et Vaadeskud.

Bring min Hilsen til alle Deres kjære der hjemme,
og vær overbevist om, at De har en trofast Ven i
Deres Iw. Turgjtotjew.

VII.

rans 4S. Rue de Douai, 6. (iS.) Decbr. 1S71.

Kjære, venlige Märja Agéjewna!

For et Øjeblik siden bragte Chanikow mig Deres
Brev, som jeg ufortovet afsendte til mine Slægtninge
i Vert-Bois. Dette gjorde jeg først og fremmest for
at fjærne den Misforstaaelse, som De i Deres Skrivelse
berører, og dernæst ogsaa, fordi Brevet som Helhed
indeholder mangt og meget, der utvivlsomt vil glæde
og rore hele den turgjénjewske Familie. Jeg har set
til dem to Gange i de sidste Dage; de ere alle meget
nedslaaede over Nikolaj Iwanowitsch’s Død*) og synes
ikke for det første at skulle kunne forsone sig med
Tanken om at have mistet ham, navnlig da ikke de
to Damer. Det viser sig, at han som Menneske og
Familiefader var ualmindelig blød af Karakter,
stilfærdig og fordringsløs; dette sidste er næsten den
bedste Egenskab, et Menneske kan have. Han var i
et og alt en god og hæderlig Mand. Deres Telegram
kom rigtigt til sit Bestemmelsessted, det véd jeg med
Vished; jeg husker, at Familien var Dem meget
taknemlig derfor. Artiklen om ham i Moskauertidenden
har jeg ikke læst; de andre have heller ikke set noget
til den. Formodenlig er det Numer, hvori den stod,
paa en eller anden Maade gaaet tabt.

Siden jeg skiltes fra Dem, har jeg været først i
England, derefter i Skotland og til sidst i
Baden-Baden, til hvilket jeg nu for stedse har sagt Farvel;
det lille Hus, jeg dér havde bygget mig, har jeg
solgt. Foreløbigt opholder jeg mig i Paris, der slet
ikke ligner det forrige Paris, uden derfor egenlig at
være blevet et nyt og bedre. AI Ting befinder sig
her i en mærkelig Overgangstilstand.

Henimod Slutningen af Januar rejser jeg til
Rusland, og en Gang i Februar eller Marts gjør jeg en
Afstikker til Moskwa. Saa ses vi. Selv har jeg i
den senere Tid været nogenlunde rask og arbejdet
en Del. I Januarhæftet af < Wjæstnik Jewrdpyc
kommer en Novelle af mig. Jeg nærer ikke store For-

•) Nikolaj Iwånowitsch Turgjénjew, Onkel til Digteren, blev som
Medlem af den saakaldte »Decemberforening« i Begyndelsen af
Kejser Nikolajs Regering ved Krigsretsdom forvist til Sibirien
og efter Kejser Alexander II.’s Tronbestigelse benaadet
tilligemed alle de ovrige Deltagere, som endnu vare i Live. Største
Delen af de tilbagevendte bleve ivrige Tilhængere af det
konservative Parti, blandt dem ogsaa N. I. Turgjénjew, over
hvem -Moskauertidenden« (»Mosköwskija W’jædomosti«), den
gnmmelrussiske Retnings af Katkow redigerede Organ, bragte
en rosende Nekrolog. En anden endnu levende »Dekabrist«,
den Slaa rige Sawalischin, en kraftig og rorig, meget virksom
og ret begavet Forfatter, der bl. a. har skrevet en lille Bog
»Erindringer fra Danmark i Frederik den VT.’s Tid«, hvori
han skildrer et Besøg, han som ung Søofficer inden sin
Forvisning til Sibirien aflagde i vort Fædreland, er til Dato en af
Katkows ivrigsie og heldigste Medarbejdere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjemogude/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free