Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 11. Januar 1885 - Verga. G. Foraar. Novellette. Oversat fra Italiensk af S. Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15.
HJEMME
190
Prinsessens nye Fyr. og de lo meget af denne Numer to,
som havde en Overfrakke, der syntes at være skjænket
ham al Vor-Herres Barmhjærtighed, og som aldrig gav
sin Kjæreste saa meget som en Pjalt Tøj. Prinsessen
lod, som om hun ikke forstod det. trak Skuldrene i
Vejret og syede tavs og stolt videre.
Den stakkels store Kunstner in spe havde talt
saa meget til hende om sin kommende Berømmelse
og om alle de skjønne Ting. der skulde vinde denne
Gudindes Hjærte, at hun ikke kunde beskylde ham
for at have givet sig ud for russisk Fyrste eller en
siciliansk Baron, som saa mange Herrer gjorde. En Gang
vilde han forære hende en lille Ring, en simpel, glat
Guldring, hvori der var indfattet en uægte Perle —
det var i de förste Dage i Maaneden. Hun blev
rart og takkede ham helt bevæget, og for förste Gang
trykkede hun stærkt begge hans Hænder, men vilde
ikke modtage Foræringen; maaske havde hun gættet,
hvor mange Savn det stakkels Smykke maatte koste
den fremtidige Verdi, og dog havde hun taget meget
af ham, den anden, uden saa mange Skrupler, ja
endog uden synderlig Taknemmelighed. For at gjöre
sin Elsker Ære, indlod hun sig paa store Udgifter,
hun tog en Dragt paa Kredit hos Corclusio; hun
kjobte et Overstykke til tyve Lire paa Corso di
Porta Ticinese og Glasperler, som solgtes i Galleria
Vecchia. Han, den anden, havde givet hende Smag
for og Lyst ti! den Slags Elegance. Paolo vidste det
ikke; ej heller vidste han, at hun havde sat sig i
Gjæld, og han sagde til hende: Hvor det klæder
dig godt! Hun glædede sig ved at hore det, for
förste Gang var hun glad oxer ikke at skylde sin
Elsker noget af sin Stads.
Om Søndagen, naar Vejret var godt, gik de
uden for Konsumtionsgrænsen, eller paa Voldene,
eller til Lsola Bella eller til Isola Botta, en af disse
Fastlandsøer, der ligge kvalte i Stov. Det var de
flotte Dage; saa naar Fortæringen skulde betales,
angrede Prinsessen de Daarskaber, de havde gjort i
Dagens Løb; hun folte sit Hjærte snore sig sammen
og gik hen og støttede Albuerne mod Karmen i
Vinduet ud til Haven. Han kom saa hen til hende,
satte sig ved Siden af hende. Skulder mod Skulder,
og med Øjnene fæstede ud paa det lille Stykke
Gront, mens Solen gik ned bag Arco del Scinpione*),
folte de en stor og tungsindig Sødme i Sindet. Naar
det regnede, fordrev de Tiden paa anden Maade; de
kjørte i Omnibus fra Porta Nuova til Porta Ticinese
og fra Porta Ticinese til Porta Vittoria; det kostede
dem tredive Soldi og saa kjorte de 0111 i to Timer
som fornemme Folk. Prinsessen hæklede Blonder og
satte Tøjblomster paa Messingstilke i sex Dage, med
Tanken paa hin Sondagsglæde; tit spiste den unge
Mand ikke til Middag den foregaaende eller den
efterfølgende Dag.
Saadan tilbragte de Vinteren og Sommeren,
legende Kjærester som Born lege Krig eller Proces-
•) Den pragtfulde af Napoleon I. opforte Triumfbue.
sion. Hun tilstod ham ikke noget ud over dette, og
den forelskede unge Mand følte sig alt for fattig til
at turde forlange andet. Og dog »holdt hun virkelig
saa meget af ham , men hun havde grædt alt for
meget for lians, den andens« Skyld, og nu troede
hun at være bleven fornuftig.
Oktober kom. Han folte Efteraarets store
Melankoli. Han havde foregaaet hende at tage paa
Landet, til Soen. De valgte en Dag, da hendes
Fader var borte, for at gjöre en Rejse, og det en
stor Rejse, som kostede 50 Lire, og de tog til Como,
en hel Dags Tur. Da de kom til Værtshuset, spurgte
Værten dem, om de vilde tilbage med Aftentoget.
Paa Rejsen derhen havde Paolo spurgt Prinsessen,
hvorledes hun vilde bære sig ad, hvis hun blev nødt
til at blive hjemme fra om Natten; hun havde svaret
leende:
- Saa vilde jeg sige, at jeg havde tilbragt
Natten i Magasinet med et Arbejde, som hastede.
Nu saa Paolo forvirret paa hende og paa Værten
og turde ikke sige noget. Hun bøjede Hovedet og
sagde, at de vilde rejse den næste Morgen. Da de
var ene, aabnede hun sine Arme imod ham.
Det var skjønne Dage! De spaserede Arm i
Arm under de blomstrende Hestekastanier, uden at
skjule sig, uden at se paa de skjønne Silkekjoler,
som for forbi i firspændige Kareter, eller paa de
skinnende nye Hatte paa de unge Kavallerer, som
galoperede forbi med Cigar i Munden. Det var
prægtige Søndage, naar de soldede for fem Lire;
det var yndige Aftener, naar de stod en Time foran
Døren, for de skiltes, og alt i alt kun udvexlede en
Snes Ord, Haand i Haand, mens ilsomme Vandrere
strog forbi. Da de lærte hinanden at kjende, troede
de ikke, at de saadan for Alvor skulde komme til
at holde af hinanden, nu da de havde Beviser paa
det, folte de andre Bekymringer.
Paolo havde aldrig talt til hende om ham, »den
anden«, hvis Tilværelse han dog havde gættet lige
fra den förste Gang, Prinsessen havde indvilliget i at
gaa under hans Paraply. Han havde sluttet det af
hundrede Ubetydeligheder, af hundrede intetsigende
Smaatræk, af en vis Maade at te sig paa, af Klangen
i visse Ord. Nu kom en usund Nysgjerrighed over
ham. Paa Bunden af sit Hjærte var hun meget
ærlig, og hun betroede ham alt. Paolo sagde intet.
De vidste, at denne Fest en skjøn Dag vilde
ende; de vidste det begge, men de gjorde ikke stort
ut: af denne Tanke — maaske fordi de endnu havde
en lang Ungdoms Fest for sig. Han folte sig endog
ligesom lettet ved denne Bekjendelse, som Pigebarnet
havde gjort ham, ligesom om den fritog ham paa én
Gang for enhver Skrupel og gjorde ham det Ojeblik
lettere, naar han engang maatte sige hende Farvel.
1 dette Øjeblik tænkte de begge to derpaa, rolig,
som paa noget uundgaaeligt, med en vis forudfattet,
ildevarslende Resignation. Men endnu elskede de
hinanden og holdt hinanden i Favn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
