- Project Runeberg -  Hjemme og Ude. Nordisk Ugeblad /
194

(1884-1885) With: Otto Borchsenius, Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 11. Januar 1885 - Giuseppe Ribera med Tilnavnet Spagnoletto. En Levnetsskildring. Efter Robert Dohmes Kunst und Künstler ved E. H.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nr. 15.

2 IO

han er kommen i personlig Berøring tned ham, er
uvist. Hans Ejendommeligheder tale ikke for et
direkte Elevforhold. Rigtignok har han den
almindelige Retning tilfælles med Caravaggio: den skarpe
Iagttagelse og hensynsløse Gjengivelse af den
menneskelige Naturs lidenskabelige og dæmoniske Side,
og i Behandlingen benytter ogsaa han de dybe
Skygger jævnsides med de klare, skarpe Lys. Men
paa den anden Side besidder han mange
Særegenheder, et saa egent Syn og Gjengivelse af det sete,
at man snarere maa kalde ham en Fortsætter end
en Elev af Caravaggios Kunst. Følelsen af en
Eman-cipationsnodvendighed fra de udlevede Skoler i Rom
og Florens med deres skematiske Idealisme og kolde
Manér laa i Luften; den store italienske
Naturforsker anslog Tonen, og den fandt Gjenklang i den
beslægtede Spaniers Sjæl.

Imidlertid lykkedes det ham i Begyndelsen ikke
ret at gjøre sig gjældende. Og dog kunde han
netop paa denne Tid mest have trængt til en
Understøttelse, idet hans Fader, der tjente under de
spanske Garnisonstropper, dengang lige var død.
Der var i Neapel i Forvejen en Samling af dels
indfødte, dels indvandrede, ingenlunde ubetydelige
Kræfter, som stod ham i Vejen. Da lykkedes det
ham i en rig Kunsthandler ved Navn Cortese at
finde en Befordrer af sine Bestræbelser og en Kjøber
af sine Malerier, og nu stod hans Stjærnc i Begreb
med at stige. Samtidig forstod han at vinde
Kunsthandlerens Datter, Leonoras Kjærlighed; han ægtede
hende og indtraadte som lykkegjort Mand i Neapels
Selskab og erhvervede kort Tid efter endnu ved et
Tilfælde den spanske Vicekonges særdeles Gunst.
Ribera havde næmlig en Gang stillet et af sine
Arbejder til Torre i Solen uden for sin Gadedør,
og da det var et af hans særlig karakteristiske, vakte
det snart i høj Grad de forbigaaendes Opmærksomhed,
og alle blev staaende ved det. Man betragtede det,
forbavsedes, diskuterede, gjorde tilsidst Spektakel,
og der opstod et formeligt Opløb. Dette gik for sig
i Nærheden af det vicekongelige Palads, hvor man
naturligvis ogsaa blev nysgjerrig. Statholderen,
Hertugen af Ossuna, erkyndigede sig om Aarsagen
til Ophidselsen og indbød Kunstneren med samt
hans Billede til sig. Dette gjorde et saadant Indtryk
paa ham, at han afkjøbte Ribera det og udnævnte
denne til sin Hofmaler med en anselig Aarpenge.

Fra dette Øjeblik af havde han slaaet alle sine Rivaler
af Marken. Thi han vidste at sætte sig saa fast i den
høje Herres Gunst, at denne indsatte ham som
opsynshavende ined alle Neapels kunstneriske
Foretagender. Denne Magtstilling hidsede yderligere
Riberas Ærgjerrighed til Herskesyge, og, understøttet
af sit overlegne Talent gjorde han sig snart alle
Neapels Malere underdanige. Hvis man tør fæste
Lid til Angivelser fra hin Tid, sluttede en Del under
hans Ledelse, eller i hvert Fald med hans. Bifald,
et Forbund, der gik ud paa, ved ethvert Middel —
endog ved lejede Morderes Gift og Dolk — at holde

al fremmed Konkurrence ude. Sammensværgelsens
Hovedmænd skal have været Grækeren Bciisario
Corencio og Neapolitaneren Giambattista Caracciolo.
Den første havde oprindelig uddannet sig efter
Tinto-retto, men, praktisk og letbevægelig havde han i
Overensstemmelse med Moden bevæget sig ind i
Cavalicre d’Arp inos’) Manér. Men saa frugtbar han
end var, var hans Talent dog langt fra
gjennem-trængende, og hans Værker vare uden blivende
Betydning. Caracciolo indtager en lignende Plads i
Kunsthistorien. Han uddannede sig under sit Ophold
i Neapel efter Caravaggio og rejste derpaa til Rom,
hvor han med Held uddannede sin Tegning efter
Annibal Caraccis Fresker i Palazzo Farnese. Hvad
disse to Individer vare i Stand til at begaa,
fremgaar f. Ex. deraf, at Corenzio forsøgte at forgive en
af sine Elever, Lnigi Rod c r i go -), hvis Dygtighed var
begyndt at blive ham mindre bekvem.

Det var ikke blot andre indfødte Kunstnere, —
ofte betydelige og overlegne Talenter som Santafede
og Massimo Stanzioni, — hvem dette Komplot bragte
til at skjælve; da en Katedralkommission havde ladet
Cavaliere d’Arpino og Caraccisterne hente fra Rom
for at smykke den hellige Januarius’ Kapel med
Malerier, maatte ogsaa de vige Pladsen. Kun den
seige og uforfærdede Giov. LanfrancoÄ) holdt ud til
det sidste, hvorimod denne Rivaliseren kostede den
blode Dominichino*) Livet. Han døde paa den Tid,
sandsynligvis af Gift.

Et uhyggeligt Stykke Kunst- og Kulturhistorie!

Man har givet Ribera Medskyld for disse
Begivenheder og navnlig paasagt ham at have været
utrættelig i at nedsætte og krænke Dominichino.
Ribera skal saaledes have bevæget Vicekongen til
at lade Dominichino fuldføre de af ham bestilte
Billeder under hans (Riberas) Opsigt, idet han foregav,
at Dominichino kun kunde gjøre noget godt i Anlæget,
men derimod ved Fuldførelsen altid ødelagde sine
Malerier.

Man gjør imidlertid vel i ikke at fæste Lid til
alle disse Historier og navnlig i ikke at tillægge
Riberas slette Hensigter Skylden for disse Handlinger.
Mod ovennævnte Anekdote er med Rette gjort
gjældende, at hvis Neapolitaneren virkelig var
Bolog-neseren fjendsk, saa har han nok ladet ham selv
forvanske sine godt anlagte Billeder, i Stedet for
at stille ham under eget Opsyn i anden Mands Interesse.

Overhovedet er det ikke let at fatte, hvorfor
Ribera — rent bortset fra den urokkelige Gunst,
hvori han stod og vedblev at staa til Vicekongen —
skulde have frygtet Dominichinos Frembringelser saa
meget, da dog han selv var den ejendommeligste af
de to Naturer.

l) I", i Rom 1570, † sammest. 164.0 eller 42. lians oprindelige

Navn var Joseph Cesari.

*) Fodt i Messuna 15S5.
i) Fodt i Parma 15S1, † 1647.

4) Fadt i Bologna 1581, † i Neapel 1641, uddannede sig efter
Camcci.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjemogude/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free