Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 16. 18. Januar 1885 - Spencer, Herbert. Religion. Et Tilbageblik og et Fremblik. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15.
2 IO
der en mere udpræget Modsætning i Tanken mellem
overnaturlige Væsener og naturlige Væsener.
Samtidig opstaar der en stærk Stigning i Antallet af disse
formodede overnaturlige Væsener, idet deres Masse
nu stadig foroges; og der er en voxende Tilbøjelighed
til at tænke sig dem som værende overalt rundt
om og som foraarsagende alle usædvanlige Hændelser.
Der opstaar snart Forskjelligheder mellem de
Magt-Evner, der tilskrives Aander. De udgaa ganske
naturligt fra de Forskjelligheder, som bemærkes blandt
levende Individers Magt-Evner. Heraf bliver Følgen,
at medens Forsoning af almindelige Aander kun
foretages af disses Efterkommere, kan det af og til
blive anset for klogt ogsaa at forsone de mere frygtede
Individers Aander, selv om de ingen
slægtskabs-grundede Fordringer have. Meget tidlig begynde
saaledes de Grader blandt overnaturlige Væsener, som
tilsidst blive saa stærkt udprægede.
Stadige Krige, der mere end alle andre
Aarsager medføre disse förste Sondringer, medføre stadig
flere og mere afgjorte. Thi idet Krigen bevirker
Sammensmeltninger af smaa Samfund til større og
atter Sammensmeltning af disse til endnu større,
opstaar der naturligvis ved Siden af de voxende
Trinrækker af Magt blandt levende Mennesker en
Forestilling 0111 voxende Trinrækker af Magt blandt
deres Aander. Saaledes dannes i Tidens Lob
Forestillingerne om de store Aander eller Guder, de mere
talrige underordnede Aander eller Halvguder og
saaledes videre nedefter, — et helt Pantheon: dog er
der stadig ingen væsentlig Artsforskjcl, som det kan
ses deraf, at de almindelige Aander af Romerne
kaldtes ;//rty/< j-Guder og af Hebræerne élohim.
Fremdeles, da det andet Liv i den anden Verden
gjentager Livet i denne Verden i dets Behov,
Beskæftigelser og sociale Indretning, opstaar der blandt
overnaturlige Væsener en Forskjellighed af Grader
ikke blot med Hensyn til deres Magt, men ogsaa
med Hensyn til deres Karakter og Virkemaade. Der
bliver stedlige Guder og Guder, som raade over
denne eller hin Klasse af Fænomener; der bliver gode
og onde Aander med forskjellige Egenskaber; og hvor
ved Erobring det ene Samfund har aflagret sig paa
det andet, medens hvert har sit eget Tros-System,
udsprunget af Troen paa Aander, dér bliver Resultatet
en indviklet Blanding af saadanne Tros-Systemer, som
saa danner en Mythologi.
Da nu Aander oprindelig ere Dobbeltgængere,
der ligne Originalerne i alt, og da Guder (naar de
ikke ere de levende Medlemmer af en sejrende Race)
ere Dobbeltgængere af de mere kraftige Mennesker,
bliver Folgen naturligvis, at heller ikke de oprindelig
ere mindre menneskelige end andre Aander i deres
fysiske Ejendommeligheder, deres Lidenskaber og
deres Intelligens. Ligesom Dobbeltgængerne af de
almindelige dode, antages de at fortære det Kjød,
Blod, Brod og Vin, der gives dem: først bogstavelig
og senere paa en mere aandelig Vis ved at fortære
disse Stoflers Grundvæsen. De ikke alene optræde
som synlige og haandgribelige Personer, men de
indlade sig i Strid med Mennesker, saares og lide Smerte,
idet den eneste Forskjel er den, at de have mirakuløse
Evner til at helbrede og paafølgende Udødelighed.
Her maa der dog tages et Forbehold; thi ikke alene
tro forskjellige Folkeslag, at Guderne dø en förste
Dod (saaledes som det ganske naturligt sker, hvor de
ere Medlemmer af en sejrende Race og kaldes Guder
paa Grund af deres Overlegenhed), men det antages
(som ved Pan), selv blandt de civiliserede, at en Gud
er underkastet en anden og endelig Død, ligesom
hin anden og endelige Død, som et Menneske blandt
existerende vilde Folkeslag antages at være
underkastet. Med den fremadskridende Civilisation bliver
det overnaturlige Væsens Afvigelse fra det naturlige
Væsen mere udpræget. Der er intet, der kan standse
Aandens og Gudens gradvise Aandeliggjorelse, og
denne Aandeliggjorelse fremmes umærkeligt under
Bestræbelsen for at naa til indbyrdes
sammenhængende Forestillinger om overnaturlig Handling:
Guden ophører at være haandgribelig, og senere
ophorer han at være synlig eller horlig. Sammen
med denne Udvikling af Forskjelligheder i de fysiske
Egenskaber fra Menneskeverdenens foregaar der mere
langsomt en Udvikling af Forskjelligheder i de
intellektuelle Egenskaber. Den vildes Gud, som
fremstilles med en Intelligens, der næppe — om
overhovedet — er større end det levende Menneskes,
skuffes med Lethed. Selv de halv-civiliseredes Guder
skufles, gjøre Fejltagelser, angre deres Planer; og
forst i Tidens Løb opstaar Forestillingen om
ubegrænset Svn og altomfattende Viden.
Følelses-omraadet undergaar samtidig en tilsvarende
Omdannelse. De grovere Lidenskaber, der oprindelig
ere fremtrædende, og for hvis Tilfredsstillelse de
fromme omhyggelig sørge, svinde efterhaanden bort
og lade kun de Lidenskaber tilbage, der ere mindre
knyttede til legemlig Tilfredsstillelse; og tilsidst hore
ogsaa disse til Dels op at være af menneskelig Art.
Disse Ejendommeligheder, der tilskrives
Guddommene. afpasses stadig væk og atter og atter efter
Samfundstilstandens Behov. Under den krigerske
Virksomhedsform opfattes I lovedguden som holdende
Ulydighed for den største Forbrydelse, som
uforsonlig i Vrede og som ubarmhjærtig i Straf, og de
Egenskaber af mildere Art, der anføres, optage kun
ringe Plads i Samfundsbevidstheden. Men hvor
Militarismen aftager, og den haarde, despotiske
Regeringsform, der passer for den, efterhaanden
modificeres af den Form, der passer for Industrialismen,
dér fyldes Forgrunden af den religiøse Bevidsthed i
stigende Grad med saadanne Træk i den
guddommelige Natur, som stemme med Fredens Moral,
guddommelig Kjærlighed, guddommelig Tilgivelse,
guddommelig Barmhjærtighed ere nu de Egenskaber,
der dvæles ved.
For klart at se Virkningerne af intellektuel
Fremskridt og skiftende Samfundsliv, der her ere
fremstillede abstrakt, maa vi kaste et Blik paa dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
