- Project Runeberg -  Hjemme og Ude. Nordisk Ugeblad /
203

(1884-1885) With: Otto Borchsenius, Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 16. 18. Januar 1885 - Spencer, Herbert. Religion. Et Tilbageblik og et Fremblik. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203 I

i konkrete Tilfælde. Dersom vi uden forudfattede
Meninger betragte Ægypternes Traditioner,
Beretninger og Monumenter, se vi, at der ud af deres
oprindelige Forestillinger om Guder, dyriske eller
menneskelige, udviklede sig aandeliggjorte Forestillinger
om Guder og tilsidst om en Gud, indtil saa senere
Tiders Præster forkastede disse en tidligere Tids
Forestillinger og betegnede dem som Forvanskninger,
idet de beherskedes af en almindelig Tendens til at
betragte den förste Tilstand soin den højeste, — en
Tendens, der kan spores lige ned til nulevende
Theologers og Mythologers Theorier. 1 .igeledes, hvis vi
fjærne alle Spekulationer og ikke spörge, hvad historisk
Værdi Iliaden ■ kan have, men simpelt hen tage
den som betegnende den tidlige græske Forestilling
om Zeus og sammenligne denne med den Forestilling
om ham, der findes i Platos Dialoger, se vi, at
græsk-Kultur i boj Grad (i det mindste hos de bedre
Aander) havde modificeret den rent anthropoinorfiske
Forestilling om ham, idet de lavere menneskelige
Fgenskaber ere blevne kastede bort og de hojere
gjorte endnu hojere. Paa lignende Maade, hvis vi
sammenstille den hebraiske Gud, der beskrives i
primitive Traditioner, menneskelignende i Udseende,
Lyster og Følelser, med den hebraiske Gud, som
han karakteriseres af Profeterne, viser der sig et
voxende Magtomraade sammen med en Natur, der i
stigende Grad fjærner sig fra Menneskets. Og naar
vi komme til de Forestillinger om ham, der nu næres,
blive vi opmærksomme paa en overordentlig
Omdannelse til det højere. Ved en bekvem Glemsomhed
sker det, at en Guddom, der i tidlige Tider
fremstilles som hærdende Menneskenes Hjærter, saa at de
kunne begaa strafværdige Handlinger, og som
benyttende en lognagtig Aand til at skuffe dem. af
de fleste bliver opfattet som en Forening af Dyder,
der overgaa de højeste, vi kunne tænke os.

Saaledes finde vi, idet vi anerkjende det Faktum,
at der i den primitive menneskelige Aand hverken
existerer religiøs Forestilling eller religiøs Følelse, at
der i Løbet af Samfundets Udvikling og den
Udvikling af Intelligensen, der ledsager den, frembringes
baade Forestillinger og Følelser, som vi opfatte som
religiøse, og at de gjennem en Aarsagsproces, der
klart kan paavises, gjennemvandre de Trin, som
blandt civiliserede Racer have bragt dem til deres
nuværende Former.

Og hvad kunne vi nu slutte om Udviklingen af
religiøse Forestillinger og Følelser i Fremtiden? Paa
den ene Side er det urimeligt at antage, at de
Forandringer, der have bragt den religkise Bevidsthed
til dens nuværende Form, pludselig ville hore op.
Paa den anden Side er det urimeligt at antage, at
den religiose Bevidsthed, der er frembragt paa
naturlig Vis, som vi have set, vil forsvinde og efterlade
et tomt Rum. Aabenbart maa den undergaa
yderligere Forandringer, og hvor meget den end forandres.

. Nr. 16.

maa den vedblive at existere. Hvilke Omdannelser
ere da at vente? Hvis vi reducere den ovenfor
skildrede Proces til dens laveste Vilkaar, ville vi finde
Vej til et Svar.

Som paavist i »First Principles«*), § 96,
modificeres al Udvikling under hele sit Forlob til Stadighed
af den Oplosning, som tilsidst tilintetgjør den, idet
de Forandringer, som vise sig, sædvanligvis kun ere
Forskjels-Resultater af modstridende Tendenser til
Samlen og Adskillelse. For rigtig at forstaa religiose
Systemers Opstaaen og Forfald og de nu bestaaendes
sandsynlige Fremtid maa vi tage denne Sandhed i
Betragtning. Under hine tidligere Forandringer, ved
hvilke der skabes et Hierarki af Guder, Halvguder,
Manes-Guder og Aander af forskjellig Art og Rang,
gaar Udviklingen sin Gang med kun liden
Modifikation. Naar den faste Mythologi er frembragt, antager
den, medens Massen af de overnaturlige Væsener,
der danner den, voxer, i Ordningen af dens Dele og
dens Medlemmers Egenskaber en stigende
Forskelligartethed sammen med en stigende Bestemthed.
Men den modarbejdende Oplosning vinder tilsidst
Overhaand. Den voxende Erkjendelse af naturlig
Aar-sagsforbindelse kommer i Strid med denne
mythologiske Udvikling og svækker umærkelig de
Troslær-domme i den, som ere mest i Strid med den
fremadskridende Kundskab. Der tænkes mindre paa
Dæmoner og de underordnede Guddomme, der styre
Naturens Omraader, efterhaanden som det mere
almindelig iagttages, at de Fænomener, der tilskrives
dem, følge en stadig Orden; og derfor smelte
disse underordnede Bestanddele af Mythologien
langsomt bort. Paa samme Tid, jævnsides med, at den
store Guds Overherredomme, der staar i Spidsen for
Hierarkiet, voxer, tilskrives der ham i stigende Grad
I Iandlinger, som tidligere vare fordelte imellem
talrige overnaturlige Væsener: der er en Samlen af
Magten. Og i samme Forhold, som Forestillingen
om en almægtig og allestedsnærværende Guddom
gradvis opstaar heraf, svinde efterhaanden de
menneskelige Egenskaber, der tillægges ham, bort:
Oplosning begynder at paavirke den øverste
Personlighed med Hensyn til den Form og Natur, der
tillægges ham.

Allerede er, som vi have set, denne Proces i de
mere fremskredne Samfund og især blandt deres
hojere Medlemmer naaet saa vidt, at alle
underordnede overnaturlige Kræfter ere gaaede op i en
overnaturlig Kraft, og allerede har denne ene
overnaturlige Kraft tabt de grovere menneskelige Egenskaber.
Hvis Tingene i Fremtiden skulle følge samme
almindelige Gang som hidtil, maa vi slutte, at denne
Forsvinden af menneskelige Egenskaber vil vedblive.
Lad os spörge, hvilke positive Forandringer der heraf
ere at vente.

To Faktorer maa forene sig om at frembringe

•J Et af Spencers Hovedværker.

HJEMME OG UDE.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjemogude/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free