Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 17. 25. Januar 1885 - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman - Theatrene - Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. .7.
Jeg burde restavrere min Olymp; men man kan ikke
faa fal i nogen Kunstner her, sagde han ofte, naar han gik
omkring imellem sine Statuer.
Efter en Græsplæne fulgte der en meget stejl Skraaning
ned imod Floden med tydelige Spor af to eller tre Fontæner
o,; med Veje, som forte i forskjellige Retninger. Desuden
voxede der paa hele Skrænten i bojet Stilling store Cedertræer,
i hvis Skygge der stod en Indretning, halvt et Kapel, halvt
en Hyrte, til hvilken i Folge gamle Folks Fortælling en Gang
en gammel Mand havde trukket sig tilbage fra Verden; men
andre forklarede Sagen simplere, idet de fortalte, at den
tidligere Ejer, som blandt andet var en stor Spøgefugl, med Vilje
havde givet denne Hytte et vildt Udseende og sat en
Trædukke, der skulde foreslille en Eneboer, ind i den. Denne
Dukke havde den Egenskab, at den. saa snart nogen traadte
ind i Hytten, rejste sig og bukkede, hvorved den havde gjort
Damer saa bange, at de besvimede, i vad der voldte Husets
Herre en utrolig Fornøjelse. Den låve Flodbred lige over for
hævede sig jævnt op ad og var bedækket med
Granbuskads, der saa ud, som om det var studset. Det smeltede
sammen med Horisonten i en halvrund Ramme, over hvilken
intet Træ hævede sig, kun i Midten traadte en fjærntliggende
Landsbys høje Taarn frem. Dagen var klar og varm som
hyppigt i Begyndelsen af September; fra den spejlglatte Flod
begyndte en let Taage at hæve sig. Alt delte, belyst af den
allerede lavt staaende Sol, som snart hisi og her trængte ind
i Alléen og tegnede lyse Fletter paa Vejen, snart gav alt en
vis fantastisk Karaktér, idet den fra den ene Side belyste
Venus uden Hoved og Minerva uden Haand, - alt delte siger
jeg, i Forbindelse med den nydelige Nastenka i sin sorte Kjole
og med sine noget viltre Lokker, med Kaptejnen, der sad paa
Pavillonens Trappe med den korte Pibe i Haanden, og paa
hvis blankt pudsede Uniformsknapper Solen ligeledes skinnede,
alt dette syntes at behage Kalinovitsch, og han sagde:
Hvor her er smukt, det er en dejlig
Beliggenhed!-For den, der ser den første Gang, sagde Nastenka.
For Resten er det det eneste Sted, hvor jeg trækker Vejret
lidt friere,« tilføjede hun og bad Kalinovitsch om en Cigaret,
som hun tændte ved Onkelens Pibe.
(Fortutttn),
THEATRENE
Det kgl. Theater. Mefistofeles. Opera i 4 Akter
med Prolog og Epilog. Ord og Musik af Arrigo Boitn.
Oversat af Sophus Bauditz. Den med saa megen Spænding
imødesete Opførelse af denne Opera kom da endelig i Tirsdags,
og vi have at meddele vort Indtryk af denne
Fursie-Fore-stilüng. Det er noget broget, forvirret. Hvor der er saa
meget for Øjet og Øret er særlig Anmelderen, der har Plads
yderst til højre, hvor han kun delvis kan se Scenen og faar
alle Trompet- og Bækkenskrald lige ind i Øret, uheldig siillet.
Boitos Musik opfattes heller ikke paa staaende Fod. Af denne
var det förste Indtryk følgende: at Operaen indeholdt prægtige
Steder, at der var meget genialt, men ogsaa meget barokt.
Rastløsi tor det hele forbi én, næppe tik man Tid til at glæde
sig over noget, før det var borte. Af det rastløse fik man
særligt Indtryk i förste Akt. En Gruppe Mennesker styrter
ind, synger noget og styrter ud igjen, hvorpaa andre kommer
og gaa lige saa hurtigt. Betegnende for denne Aandeløshed
var ogsaa den imiterede Klokkeklang. Men man kan som
sagt ikke sige noget om Musiken efter kun at have hort den
én Gang. Meget var storartet, meget indtagende og meget
barokt. Udførelsen var efter vore Forhold god. Hr. Linge,
som Mefistofeles, sang smukt og spillede fortræffeligt. Hans
Piben i Fingrene og Nedfart under Rosenregnen var af stor
Virkning. Hr. Jerndorf sang som Faust smagfuldt og
musikalsk; men hans Slemme slog ikke til. Frk. Schrøder vandt
velfortjent, stori Bifald ved sin Udførelse af Margretes Rolle.
Hendes Spil og Sang i Fængselsscenen var smukt og gribende.
Fru Keller som Helena sang med vanlig Smag. Udstyrelsen
var udmærket; men, som sagt, den kan Anmelderen kun halv
Vejs bedomme. Oversættelsen af Texten lader til i det hele
at være heldig. Dog er der et Sted i første Akt, hvor Texten
i Englenes Sang snarest frembringer et komisk Indtryk,
hvilket burde undgaas. Det var vist Ordet Dansen , der lød
utallige Gange efter hinanden. Og trivielle Repliker som:
Jeg tvinger knap min Latter! høre ikke hjemme i en
Nutids-oversættelse. Som Helhed betragtet var Forestillingen højst
interessant; men de lange Mellemakter virke meget trættende.
Texten til Operaen er udkommet paa den kgl.
Hofmusikhandels Forlag. ’
LITERATUR
Mariannes Capricer, Skuespil i to Akter af Alfred ae
Stusset. Oversat af G. A. ÖM. ’Kristiania. Cammenneyer.)
I lette er ikke en 1 )vers;ettelse, men en Bearbejdelse. De Tnek
al Kynisme, hvormed Musset i sikker Forstaaelse af den Tidsalder,
til hvilken Scenen er henlagt (Krans den förste), har udstyret sin
Oktave, er viskede ud. Koblersken Ciutn er forsvunden, hendes
1-iepliker til Dels lagte Tjeneren l’ippo i Munden, og som en I-’olge
deraf Stykkets virkningsfulde Begyndelse stroget. Til Cjengj.cld
er der digtet ei I’ar sentimentale Kepliker til mellctn Hermia og
CMio, og Scenen mellem dein henlagt lii et andet Sted i Dramaet.
Til denne Text, der minder om vort kongelige Theaters I .emliestelser
af Musset, har Hr. .7. Bloch fojet 4 I.ystryksbilleder, der liar netop
saa meget af Kenais-ance som lir. Dahls Bearbejdelse.
Den typografiske Udstyrelse er smuk. Kogen egner sig i den
foreliggende Skikkelse til fremlæggelse paa et D:vanbord i en
Salon i Kristiania. Men det er ikke Musset.
Oversatte engelske Digte (Shelley, Tennyson, Matthew
Arnold, Swinburne.) Véd Adolf Hansen, ((ivlden-lalske Boghandel).
Adolf Hansen har samlet ett Del Oversættelser af engelske
Digte, som i Tidens Løb har været trykte paa forskjellige Steder,
og tilføjet enkelte nye. Det er en smuk lille Samling af udvalgte
Digte i moderne engelsk Literatur; »le ere alle meget typiske for
deres Ophavsmænd, og ingen I.ileralureUker, der ikke kan l.ese
detvi i Originalsproget, bør forsømme at studere dette lille Udvalg.
Her findes f. Ex. noget saa verdensberømt som Shelleys Ode til
Vestenvinden og fortræffelige Prøver paa de her -aa lidet kjendte
Digtere Swinburnes og Matthew \rnoMs Poesier. Oversættelsen er
1 alle Henseender paalidelig og megel smagfuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
