Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 19. 8. Februar 1885 - Høffding, Harald. Indledningsforedrag til et filosofisk Kursus for unge studerende. Den 1ste September 1884
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDISK UGEBLAD
8. Februar 1885
} Kr. Kvartalet.
Kjøbenhavn.
Udkommer hver Sendag.
Nr. 19.
Indledningsforedrag
til et Filosofisk Kursus for unge studerende.
Deu I. September 1884.
Af Professor, Dr. phil. Harald Høffding.
IX
’a det er den første Dag, De færdes paa
Universitetet, bør mit første Ord til Dem være et: Velkommen
her, og jeg vil mest passende kunne anvende vor
første Time til at tale om, hvilken Betydning det har
— eller burde have — at komme til Universitetet.
Et Universitet er baade en videnskabelig
Højskole og en Skole for Uddannelse til praktisk
Virksomhed af forskjellig Art. De Fortrin elier Fejl, et
Universitet til en given Tid frembyder, bero paa den
mere eller mindre heldige Maade, paa hvilken det
formaar at løse disse Opgaver, hver for sig og i
Forbindelse med hinanden. Man vil ikke kunne
nægte, at der er en naturlig Forbindelse mellem de
to Opgaver. Saa snart det menneskelige Liv har
naaet en vis Grad af Udvikling, faar sammenhængende,
videnskabelig Erkjendelse en større og større praktisk
Betydning for det. Det er ved Erkjendelse, at vi
beherske Naturen, og kun ved Erkjendelse kan det
menneskelige Liv selv føres fremad.
Selv om man vilde skille de to Opgaver ad og
henlægge dem til forskjellige Anstalter, vilde den
samme Dobbelthed af theoretisk og praktisk interesse
dog stadig gjøre sig gjældende bos de unge studerende,
der komme til Universitetet.
Ved den praktiske Interesse tænker jeg her ikke
paa Lysten til et materielt Udbytte, i Form af et
godt Embede for Ex. Det er ganske vist ikke nok
at have noget at leve for, man maa ogsaa have
noget at leve af. Men hos det ideelt sindede
Menneske gaar Hovedonsket ud paa en
Livsvirksomhed, i hvilken han kan udvikle og anvende sine Evner
og Kræfter saaledes, at han derved tillige kan arbeide
for det menneskelige Livs Fremgang i en større eller
mindre Kreds. Udsigten til en praktisk Virksomhed
paa Grundlag af den ved videnskabeligt Studium
vundne Kundskab er et fuldt berettiget Motiv til
Universitetsstudium. I det sunde Liv ere Tanker og
Vilje ej isolerede Kræfter; tværtimod, det personlige
Liv er des fuldkomnere, jo mere den Indsigt, Tanken
har vunden, kan omsættes til Viljens Gjerning.
Men skjønt dette Motiv er fuldt berettiget, vil
det dog hos den rette studerende— i hvert Tilfælde
efterhaanden — underordnes et andet Motiv.
Dersom Studiet dyrkes og ledes paa rette Maade, maa
det, selv om det fra først af valgtes af praktiske
Motiver, blive Gjenstand for Interesse og Glæde for
dets egen Skyld. Dersom den studerendes egne
aandelige Kræfter komme til at virke, er det umuligt
andet, end at han maa lære at kjende den
intellektuelle Glæde, den stille og klare Følelse, som opstaar
ved Tilfredsstillelse af en af de ædleste Drifter i den
menneskelige Natur: Driften til at søge Sandheden
for Sandhedens egen Skyld. Ved enhver naturlig og
kraftig Brug af vore Evner er der en Følelse af
Tilfredsstillelse, især naar vi magte Modstand og
Hindringer og føie, at vi komme det Maal nærmere, vi
have sat os. Den intellektuelle Glæde faar sit
særegne Præg ved den stigende Klarheds Sejr over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
