- Project Runeberg -  Hjemme og Ude. Nordisk Ugeblad /
239

(1884-1885) With: Otto Borchsenius, Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 19. 8. Februar 1885 - Høffding, Harald. Indledningsforedrag til et filosofisk Kursus for unge studerende. Den 1ste September 1884 - Carducci, Giosué. Paa Jærnbanegaarden. Digt. Oversat fra Italiensk af S. Schandorph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239 I

HJEMME OG UDE.

. Nr. 16.

Trang i den Retning, kunne skaffe sig paa forskjellige
Maader. Han vil kunne benytte den Undervisning,
der gives ved Universitetet i Literatur og
Kunsthistorie, i Sprog, Historie og andre Videnskaber.
Naar kun et filosofisk Kursus er foreskrevet som
Pligt, kommer det af det særegne Forhold, i hvilket
Filosofien staar til de andre Videnskaber.

Det er et Tegn paa Videnskabens FYemskriden,
at den deler sig i saa mange specielle Forgreninger,
af hvilke enhver for sig er tilstrækkelig til at lægge
Beslag paa et Menneskes Tid og Kraft. Men trods
denne Forgrening i Specialiteter er og bliver
Videnskaben dog én i sit Udspring og i sine sidste
Resultater. — Én i sit Udspring: thi al videnskabelig
Forsken er menneskelig Aandsvirksomhed, og de Love
og Udviklingsbetingelser, der gjælde for det
menneskelige Aandsliv, maa derfor ogsaa kaste Lys over
Videnskabens Natur og Betydning. P-t af de
Hovedproblemer, om hvilke den nyere Filosofi har
koncentreret sig, er netop det om den menneskelige
Erkjen-delses Udspring, Natur, Gyldighed og Rækkevidde.
En Undersogelse heraf danner en passende Indledning
til det specielle Studium. — Bin i sine Resultater:
thi saa længe den spredte Kundskab ikke er bragt i
indre Sammenhæng, er Videnskabens Maal ikke naat.
Det Maal, henimod hvilket den videnskabelige
Erkjendelse styrer, er en almindelig Verdensanskuelse,
hvor de specielle Videnskabers Resultater ere
sammenarbejdede til et Hele. Dette Maal vil naturligvis
stedse staa som et Ideal, der ikke fuldt kan
virkelig-gjores; men det er Filosofiens Opgave at prove,

hvor vidt den Erkjendelse, vi til den givne Tid raader
over, nærmer sig til dette Ideal. — Endelig har
Filosofien den Opgave at undersoge, i hvilket Forhold
vor Erkjendelse staar til de andre Sider af det
aandelige Liv, — Følelsens og Viljens Liv, — hvor
vidt den tilfredsstiller disses Behov, eller om helt nye
Principer og Synspunkter her gjøre sig gjældende.

Det filosofiske Kursus har ikke til Øjemed at
gjöre de studerende til Filosofer af Fag eller at føre
dem ind i noget bestemt System. Det skal orientere
dem med Hensyn til nogle af de almindelige Problemer,
som ligge ved Roden af al Videnskab. Dette Maal
ville vi søge at naa ved at gjennemgaa Hovedafsnit
af Psykologi og Logik saa vel som af den nyere
Filosofis Historie. Vi ville i Psykologien studere den
Maade, paa hvilken det menneskelige Bevidsthedsliv
udvikler sig fra sine første, elementære Former til de
hojere Former for Tanke, Følelse og Vilje, og de
almindelige Love og Betingelser, denne
Udviklingsgang er underlagt. Vi ville i Logiken studere de
Principer, al videnskabelig Tænken hviler paa, og de
Grundformer, Tænkningen maa fyldestgjøre, dersom
den skal have Gyldighed. Vi ville endelig gjöre
Bekjendtskab med den nyere Tids vigtigste Forsøg
paa at bestemme Erkjendelsens Grænser og Omfang
og paa at forme en videnskabelig Verdensanskuelse.
Ad disse forskjellige Veje ville vi søge at lose den
Opgave, der er stillet os, og Forsøget vil sikkert
falde heldig ud, naar vi arbejde i Fællesskab og med
god Vilje fra begge Sider.

Paa Jærnbanegaarden.

Digt at’ Giosué Carducci. Oversat fra Italiensk af S. Schandorph.

Giosué Can/utel. fodt 1836, er det moderne Italiens förste
I.ynker. Han tilhragte sin Barndom i Maremtnerne ved Pisa, hvor
lians Kader praktiserede som Land læge. 1S5S debuterede han med
kritiske Afhandlinger over de store Repræsentanter for den
revolutionære Poesi i Italien, f. Ex. Alfieri og Giusti. Kra 1861 har
han været Professor i italiensk Literatur i Bologna. Psevdonymt
udviklede Carducci sit poetiske Program i »Ilymnc til Satan», hvori
lian fejrer den fornægtende mefistofeliske Aand som den. alt
Fremskridt udgaar fra. Digteren vandt begejstret Tilh.tng og fanatisk
Fjendskab. Efter cn Række udmærkede Afhandlinger over de
gamle italienske Digtere, soin han med stor Lærdom tegnede paa
en almindelig kulturhistorisk Baggrund, udgav Carducci sin
Digtsamling »Barbariske Oder«, som indeholder det her oversatte Digt.
Den Samling gjorde Carducci til Hovding for en hel Digter’kole.
i Italien kaldes dens Retning Verisme. Digteren arbejdede i folgende

Uh — hvor dovent glor dog Lygterne
bag ved den aandløse Række af Træer!
Gjennem Grene, som drypper af Uegnen,
gabe de ned mod hver blinkende Vandpyt.

Hvinende hæsligt fløjter Signalet
presset af Dampen. Efteraarsmorgnen
blytung og graa sig breder og fylder
det hele Rum som en uhyre Jætte.

Samlinger videre i samme Retning. Det er ikke alene, hvad vi
kalder Realisme og Naturalisme, Carducci lægger an paa. lian
er ikke alene Antiromontiker i Livsanskuelse og i Kunstform i
Almindelighed, han vil trodse en antikiserende klassisk Form frem i
den moderne italienske Lyrik; han ser i Romantiken cn kristelig
Poesi, og Kristendommen er efter Carduccis Opfattelse Livsglædens
og Klarhedens Fjende. Man har kaldt ham »en Fortsætter af
Leopardis Nihilisme,« tier fra at være smertelig resigneret hos
I-copardi, er bleven hensynslos agressiv hos den moderne Digter.
Carducci er en ubarmhjærtig Modstander; men skaansellos Haan
kan han hudflette sine Kjender. Den italienske Regjering har
aldrig fortrædiget den revolutionær-socialistisk-sindede Digter; ikke
alene beklæder han endnu sin Lærestol i Bologna, men er for et
Par Aar siden dekoreret med en italiensk Ordens Kommandørkors.

Hvad iler Mylren i Mode, som skynder sig
indpakket, tavs til de dunkle Koupeer?
Er det mod Riger af ukjendte Smerter?
Er det mod fjerne Forhaabningers Pinsler?

Du rækker adspredt Billetten, du Kjære,
hen til Betjentens klangløse Saxeklip.
Minder og Glæder fra svundne Aar
rækker du ogsaa Tiden til Klipning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Sep 28 23:44:40 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/mhjemogude/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free