Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 19. 8. Februar 1885 - Carducci, Giosué. Paa Jærnbanegaarden. Digt. Oversat fra Italiensk af S. Schandorph - Pontoppidan, E. Transatlantiske Rejserindringer: I. St. Jan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15.
2 IO
Frem og tilbage, langs med det sorte
Tog, Konduktorer sort indhyllede
gaa med de matte, dæmrende Lygter
og Stave i Haanden. Med dem de banke
haardt mod Jærnkjæder. Dumpt de gungre.
Ekko af Lede vækker det hule
tonløse Drøn saa dybt i mit Sind.
Det smærter som Krampe i hver en Nerve.
Den Smækken med Døre, som lukkes, mig synes
at være Forhaanelse mod mig. Signalet
skriger den sidste Haan mig i Øret.
Stordraabet klasker Regnen mod Ruderne.
Dybt fra Metalbringen Utysket pruster,
stønner og dirrer, spiler de store
Ildojne op og slynger i Mørket
ud sin Rummet trodsende Hylen.
Se, hvor det farer, det Udyr! . . . Det bærer
paa hæslige Vinger min Elskede med!
Det blege, beslørede Hoved, som hilser
tavs og bedrovet, svinder i Mørket.
Søde Ansigt — blegt — dog med Rosenskjær!
I milde, i fredudstraalende Øjne!
Hvide, sagtelig bojede Pande
mellem de krusede Lokkers Blomsterflor!
I smilede til mig, da Livet svulmed
vildt og yppigt i Sommerens Hede.
Det glædede Junisolen at kysse
Lokkernes Fylde og se sit Billed
gjenstraale, indfattet fint i Kastaniebrunt.
— Og mine Drømme fletted en Straalekrans
skjønnere selv end Solguldets Funklen
trindt 0111 det unge, elskede Hoved.
Nu skal jeg hjem i Regnen og Mørket.
Jeg ønsker, jeg kunde i dem flyde ud.
Jeg raver som drukken; befoler mig selv,
om ej jeg selv er et Drømmebilled.
Bladene falde — klamme og kolde,
stumme og tunge! De ramme min Sjæl!
Jeg tror, den Novembertaage for evig
vil ruge om Alle i hele Verden!
Den altomkyüende Taage og Slud,
den skikker sig bedst for et afstumpet Liv.
Jeg vil — jeg vil synke hen! Jeg vil svøbe mig
ind i en evig varende Lede.
Transatlantiske Rejseerindringer.
Af E. Pontoppidan.
I. St. Jan.
(Sluttet.)
Vejen forte os ind over en Højslette, hvor
Plantagen Adrian ligger, den sidste Sukkerplantage
paa Oen, men som nu ogsaa opgiver det
utaknemmelige Sukkerror og gaar over til Græs. Det er
sørgeligt at se en smuk O, der før Emancipationen havde
en Mængde Plantager og ernærede 2400 Mennesker,
nu reduceret til en Befolkning af 900, der lever
usselt og fattigt i Hytter omkring i the bush.
Negerne foretrække dette Liv fremfor at tjene Penge
ved at arbejde i Sukkermarkerne, og maaske have
de Ret. I et Klima, hvor Fornødenhederne ere faa,
leve de lykkeligt og tilfreds af et Par Bananer og
søde Kartofler, og forlange ikke mere af Tilværelsen.
Her paa St. Jan findes endnu mange, navnlig
ældre Negere, der tale det paa sin Vis interessante
og nu næsten uddode Kreolsprog. Det engelske
Sprog er først i en forholdsvis sen Periode bleven
det herskende Sprog paa de dansk-vestindiske Øer.
Da for to Hundrede Aar siden de danske, hollandske,
franske og spanske Kolonister her indførte Slaver fra
Afrika, dannede disse sig et Sprog, der var
sammensat af lidt af hvert af de nævnte, mest dog af
Hollandsk. Det er karakteristisk ved sin Mangel paa
Grammatik. Negeren har Sprogtalent, for saa vidt
som han hurtigt lærer de enkelte Ord og deres
Betydning; han sætter dem saa simpelthen sammen
uden at bekymre sig meget om Kjøn, Tal eller
Bøjninger. Me kik de cavaj paa Kreolsk kan efter
Omstændighederne betyde: Jeg ser eller saå eller vil
se Hesten eller Hestene. Denne Simpelhed er
gjennemgaaende i Taleformen, hvorimod i det trykte
eller Højkreolske er indført noget mere Grammatik
for Tydeligheds Skyld, f. Ex. mi ha kik: Jeg har set,
mi sal kik: Jeg skal se. Missionærer og Præster lode
nemlig trykke Katekismus, Salmebøger og endog det
nye Testamente paa Kreolsk, og indtil langt ind i
dette Aarhundrede prækedes i den dansk-kulørte
Menighed paa dette Sprog. Nu tales det kun af de
gamle Negere omkring i Afkroge paa Landet; den
yngre Generation kan kun Engelsk, og om en
Menneskealder vil Kreolsk være et uddødt Sprog.
Det udmærker sig ved en Rigdom paa originale Ord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
