Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 21. 22. Februar 1885 - Pontoppidan, E. Transatlantiske Rejserindringer: II. St. Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
X r. 24.
HJEMME OG UDE.
278
mere vesterpaa, blandt Behamaøerne og paa Kysten, og er
bleven forvexlet medden mere mythiske Personage »Blaaskjæg*
paa Grund af en lignende Mani eller Penchant for at gifte sig.
Han skal have haft 14 Koner, men dræbte kun de 5 af dem,
saa i den Henseende var han dog noget bedre. Da han blev
overmandet og dræbt af de Engelske paa Kysten af
Sydcarolina, efterlod han sig elleve sørgende Enker. — Ikke desto
mindre eftervises udenfor BIuebeardcas:le 7 Gravstene,
hvorunder 7 myrdede Koner skulle være begravede. — Men desto
værre vise historiske Undersøgelser, at Taarnene have en mere
prosaisk Oprindelse, og simpelthen ere byggede af forholdsvis
fredelige Borgere af St. Thomas som Vagttaarne og til
Forsvar mod . Blackbeards og andre Fribyttere fra det
caraibiske Hav.
En tredje krigerisk udseende Bygning med massive Mure,
Skydeskaar og et rødt Taarn er Christiansfort; det ligger nede
ved Vandet, og er noget nær det aller ældste af St. Thomas,
fra den Tid, da Byen Taphus, som den kaldtes, var et Par
Rønner nede ved Vandet, og Øens væsentligste Betydning
skyldtes Tobaks- og Sukkerplantagerne. Nu benyttes Fortet
som Politistation og Arrest. Bag det ligger Kasernen, en
smuk, moderne Bygning med Plads til henved ioo Soldater,
og nede ved Vandet ligger et Batteri med en halv Snes
Kanoner til at fyre Salutter med. Tæt derved er
Kongeværftet, det sædvanlige Landingssted for Baade, med Kontorer
for Havnevæsen og Toldvæsen.
Mod Øst i Havnen findes det franske Værft, og mod
Vest det tyske og engelske, hvor de respektive Selskabers
transatlantiske Dampere lægge til og have Kulstationer. Tæt
ved det sidste ligger en kuriøs Ting, der ser ud som en af de
moderne Jærnbanebroer, der er kommet ud at svømme. Det
er Flydedokken, the tloating dock, der dykker under Skibene
og løfter dem op af Vandet, naar Ballasten pumpes ud. Efter
Orkanen 1868 hed den rigtignok med større Ret the sinking
dock, thi da gik den ganske rigtigt til Bunds, men vilde paa
ingen Maade komme op igjen. Del tog et Par Aar og meget
Arbejde, før den vilde bekvemme sig dertil, til stor Sorg og
Udgift for Aktionærerne.
Rundt om vort Skib ligger nogle elendige Smaabaade,
bemandede med halvnøgne Negerdrenge. De ere ogsaa i
Dykkerforretningen. Kast en Ticent eller endnu mere
velkommen en Kvartdollar ud, og i ei Nu gaar hele Kompagniet
til Bunds som en Flok mørkfarvede Sælhunde, stilende efter
den synkende Mønt. Et Par Øjeblikke efter vise deres
Uldhoveder sig over Vandfladen, og én af dem viser sig at være
den lykkelige Finder ved et bredt Grin, der aabenbarer hans
hvide Tænder. Mønten forsvinder i hans rummelige Mund,
den eneste Lomme hans nuværende Dragt er i Besiddelse af,
medens alle de andre skraale i den yderste Ophidselse: »Aint
you got another, Sah! Throw another, Sah! Me go under
the vessel fo a quarier, Sah! , hele Tiden visende den største
Ligegyldighed lige overfor Hajerne, skjønt Havnen vrimler af
dem. De sige, at Hajerne ere kræsne og foretrække hvidt
Kjød, men ikke lage Negere. Sandheden er vel snarere den,
at Frygten for Hajerne er overdreven, og at de i Reglen ikke
tage ei levende Menneske; i ethvert Fald tage de aldrig
Negerne.
Et Tankespring fra Hajer til Bumbaadsmænd vil falde de
fleste rejsende temmelig let, og St. Thomæ Færgemænd ere
ingen Undtagelse fra den sædvanlige Regel. Den fremmede,
som de faa fat paa, skal være meget routineret for at undgaa
at blive flaaet. Der ligger en hel Flaade af dem under
FaJderebstrappen, og i samme Øjeblik vi indvendigt have taget
vor Bestemmelse at gaa i Land, have de instinktsmæssigt
opdaget os. De ere lige saa drevne i at opdage en Passagers
Nationalitet og kunne i Reglen tiltale ham paa Engelsk, Fransk
eller Spansk, eftersom det passer bedst. Konkurrencen er
skarp, og alle Midler benyttes for at sikre sig en Prise. Der var
en Gang en Bumbaadsmand, der havde opfunden en ret kurios
Methode at tiltrække sig Kunder paa. Medens alle hans
Kolleger, hvis de overhovedet havde en Hat, vare beklædte
med en meget gammel og laset Straahal, somme Tider uden
Skygge og somme Tider uden Pul. vidste han altid at forskaffe
sig en ren Skorsten af en hoj, graa Hat. Iført denne Cylinder
brolede han da af sine Lungers fulde Kraft: Here you are,
Sah! This way, Sah! I am the man with the hat, Sahl!«
Skjønt det at være i Besiddelse af en høj Hat ikke skulde
synes at være nogen sær Anbefaling for en Bumbaadsmand,
viste det sig i ethvert Fald at være en Distinktion, og > Manden
med Hatten: fik altid Passagerer og gjorde glimrende
Forretninger.
Fem Minutters Roning bringer os i Land ved Kings
VVharf. Lige ved Landingspladsen er der en offenlig Have,
kaldet Emancipation Garden. Den er ikke ret stor, men
rummer dog en Pavillon, hvor Militærmusikken et Par Gange
om Ugen spiller, til Glæde for talrige Børn og deres sorte
Ammer. Til højre ligger Commercial Hotel, det bedste Hotel
i Byen, hvad der ikke vil sige meget, og lige overfor oppe
paa Bakken ligger den danske Klub, fra hvis Balkon der er
en udmærket Udsigt over Byen og Havnen. Paa Hjørnet af
Hovedgaden, Main Street, er St. Thomæ Athenæum, en
Læseforening, der med stor Liberalitet staar aaben for tilrejsende.
Til begge Sider parallelt med Stranden strækker sig Main
Street; mod Øst eller som det her hedder upstreet, den Side
Passatvinden kommer fra, findes mest private Boliger, mod
Vest, downstreet, mest Butikker og Forretningslokaler. Disse
stores, strække sig i Regelen paa tværs, med den ene Ende
ud mod Gaden og den anden ned mod Havnen. Det er
solide Murstensbygninger, der kunne rumme en Mængde Varer
og ogsaa i sin Tid have gjort det. I de gode gamle Tider
vare de fyldte med importerede evropæiske Varer, som
Vest-indiafarerne bragte ud til St. Thomæ Frihavn, for saa at tage
Rom og Sukker med tilbage. Kjøbmænd fra Naboøerne, fra
Kuba og Fastlandet — compradores, Kjøbere — kom op i
deres Skonnerter, ladede med Kaffe eller Tobak, eller vel
forsynede med spanske Dubloner og mexikanske Dollars, og
forsynede sig med evropæiske Industrigjenstande, til stor Fordel
for St. Thomæ Kjøbmænd. Lidt Smugleri og Slavehandel
kunde maaske ogsaa falde sig, og store Formuer bleve
fortjente.
Nu er alt dette desværre forandret. De vestindiske Øer,
de tidligere Kunder, ere nu mere eller mindre forarmede siden
Negernes Emancipation, og desuden faa de nu hvad Forsyning
de behøve, og exportere deres Produkter direkte i de Dampere,
som nu til Dags omløbe næsten alle Havnene, og omgaa
saaledes St. Thomas. Transithandelen her forsvinder mere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
