Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 22. 1. Marts 1885 - Pontoppidan, E. Transatlantiske Rejserindringer: II. St. Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"Nr. 21.
HJEMME OG UDE.
278
kjendelig Race, der i Regelen lever af Fiskeri eller af
Jordarbejde. Negerne se ned paa dem og anse dem ikke for
rigtige Hvide. Ogsaa mellem de egentlige hvide Kreoler er
der en Tendens til at nærme sig denne Type, navnligt naar
de leve i Troperne for flere Generationer, og specielt naar
Fattigdom og haardt Arbejde kommer til. En kraftig hvid
Race kan næppe holde sig i et varmt Klima. Og i St.
Thomas er der dygtigt varmt. Den hvide Kjobmand arbejder
i sit Kontor i Skjorteærmer og med Slraahatten skubbet bag
ad Nakken, sukkende for et frisk Vindpust. Det er varmt i
Gaderne, men en hel Del behageligere i de private Boliger
oppe paa Bakkerne. Om Aftenen lever man op, naar
Forretningerne ere endte og »the dinner« forbi. Saa er det
Visitternes Tid. Husene ere vel indrettede, luftige og aabne
for Passatvinden, som kommer frisk og kølig fra Nordost.
En Balkon løber rundt om Huset, og det hører ubetinget til
Tropelivets Behageligheder at sidde der en maaneklar Aften
og se det skarpe, hvide Lvs spille paa Vandet, paa de viftende
Palmer og langs de smukke, skarpe Konturer af Bjergene.
Ungdommen holder meget af at dandse, og en Balsal i
Troperne er ingenlunde saa varm eller trykkende, som man skulde
tro. Alt staar aabent, og den friske Gjennemtræk holder
Luften kjølig, og man ser nok saa megen Transpiration i en
lukket, slet ventileret og støvet Balsal i Danmark, som naar
der dandses Kvadriller og spansk Dans i Troperne.
Folk holde af at gjøre sig Livet saa behageligt som
muligt her; man nægter sig ingen Komfort; Livet her
medfører Savn nok alligevel. Valgsproget er i det Hele: tag
Tingene med Ro. Det er heller ikke behageligt at have
Hastværk, hvor Temperaturen varierer mellem 20 og 25
Grader. Man gaar ikke, hvis man kan komme til at kjøre
eller ride, og paatager sig ikke nogen Anstrængelse, som man
kan faa en Neger til at gjøre for sig. Tjenestefolk ere
talrige og billige, men tager sig deres Pligter let. Forholdet
til dem er meget patriarkalsk. Har man f. Ex. en
Kokkepige, kan man være vis paa, at hun har en Tante eller
Bedstemoder, som paa en eller anden Maade lever paa ens
Bekostning, eller hun medfører en Tos paa en halv Snes Aar, som
er hendes Slave og maa gjøre alt det haarde Arbejde, bære
Vand, rende i Bven osv. Det er i det hele ejendommeligt,
saa dvbt Slaveriprincipet er indgroet i den kulørte Race.
Selv nu, da det egentlige Slaveri er ophævet, existerer der
mellem dem selv indbyrdes et System, der kun kan kaldes
Slaveri, om det end sædvanligvis gaar under Navnet »charity*
eller > adoption.. Der er ikke en kulørt Syerske eller
Tjenestepige, som ikke har et saadant halvvoxent Pigebarn, som maa
gjøre Gavn og forrette alt Slags haardt Arbejde, og kun faar
Prygl og daarlig Kost for det. I Reglen sker det under den
Form, at Barnet adopteres ; den stakkels Lille er værgeløs,
thi sædvanligvis har det ingen Fader, og Moderen er hellere
end gjærne fri for at sørge for det, navnligt hvis hun ikke
selv har Brug for det.
Omegnen omkring St. Thomas er ikke særlig smuk, og
hvis Besøgeren venter at tinde en rig tropisk Vegetation og
en frodig Plantevæxt, vil han blive sørgeligt skuflet. Som en
Regel vil dette være Tilfældet i de fleste tropiske Egne.
Rejsende ere tilbøjelige til at farve deres Beskrivelser af tropisk
Sceneri, de se kun den lyse Side af Natur og Folkeliv, og
naar de kommer hjem, erindre de kun de smukkeste Punkter
og de behagelige Indtryk. Deres Beskrivelser blive derfor
ofte overdrevne og forme sig til glødende, farverige Malerier
i Ord af Vidunderne i den tropiske Verden. Drivhusene,
hvor brogede Blomster og glimrende Planter ere samlede
sammen fra begge Hemisfærer, Museerne med Hundreder af
Fugle i rig Farvepragt og mærkelige Insektformer, alt
bidrager til at give en falsk Forestilling om Troperne. Ganske
vist findes der" Steder med en overvældende rig og pragtfuld
Natur, men i Virkeligheden er den som oftest mere ensformig,
viser mindre Liv end man finder i mange tempererede Lande.
I Vestindien er det Tilfælde saavel hvad Dyrelivet som hvad
Plantevæxten angaar, og i del mindste paa de smaa Antiller
forhindrer det tørre Klima en virkelig frodig Vegation fra at
trives. Bakkerne paa St. Thomas ere dækkede med en
sparsom, lavstammet Vegetaiion, et Slags Krat dannet af tornede
Buske, med smaa uanselige Blade, som kunne udholde en lang
Tørke, og staa fortørrede, halvvisne og brune, uden at faa
Væde i Maaneder. Men en Dags Regn forandrer Udseendet
som et Mirakel. De brune og støvede Bakkesider blive friske
og grønne, Guineagræsmarkerne skinne som Smaragder og
Øen faar pludseligt et frisk, smilende Udseende. Det er da
nok Umagen værd at foretage Rideture omkring i Bjergene,
op til Bakkekammen bag Byen, hvorfra Øen som en Tagryg
skraaner til begge Sider, og hvorfra man har en meget smuk
Udsigt over Byen, Havnen og de talrige Bugter og Forbjerge.
Fra det højeste Punkt, Crown, c. 1500 Fod højt, ser man
ud over del caraibiske Hav og til Naboøerne, Si. Croix,
Portorico, St. Jan, Tortola og mange andre.
Der voxer saa at sige intet paa St. Thomas, i ethvert
Fald under Kultur. Lidt Græs og nogle faa Grøntsager er
alt, hvad den frembringer. En Gang havde Øen talrige
Sukkerplantager, og man ser endnu Spor af Furerne langs
Bakke-siderne. Men det er forbi, og St. Thomas maa nu indføre
alt, hvad den konsumerer, andensteds fra. Bordet er som ah
andet her kosmopolitisk. Fisken er muligvis fanget her. men
alt andet er importeret. Brødet er af amerikansk Hvedemel,
Kjødet er fra Portorico, Kyllingerne og Æggene fra St Croix,
Smørret og Øllet er fra Danmark, FYugterne fra Windward
Øerne og Østerserne ere komne med lsskibet fra Halifax
Her er ogsaa indfødte Østers, meget smaa og ubetydelige; det
er dem, der have givet Anledning til den Fortælling, at
Østerserne i Vestindien voxe paa Træerne. De gro nemlig
hyppigt paa Mangrovebuskene, som staa netop paa Grændsen
mellem Land og Vand; deres Grene og Luftrødder hænge
ned i Vandet, og naar dette trækker sig tilbage ved Ebbetid.
kan man virkeligt se Østers hænge derved og saaledes
plukke-dem fra Træerne.
For ikke at synes for stærkt interesseret i Livets
materielle Nydelser, vil det maaske være bedre at gaa over til at
omtale, hvad St. Thomas kan byde paa det aandelige
Omraade. Byen har en meget god Institution, kaldet Athenæum,
en Laseklub, hvor der holdes Blade og Tidsskrifter paa Dansk,
Tysk, Fransk og Engelsk, og som har et særdeles godt
Bibliothek i disse Sprog. Saavel for Beboerne som for
tilrejsende er Athenæum til megen Nytte og Fornøjelse, og dets
Værelser staar med stor Liberalitet aabne for tilrejsende, som
indføres der. Det samme gjælder om den saakaldte danske
Klub, der imidlertid tæller Medlemmer af alle mulige
Nationaliteter. Byen har ogsaa sit Theater, der jævnlig gjæstes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
