Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 22. 1. Marts 1885 - Pontoppidan, E. Transatlantiske Rejserindringer: II. St. Thomas - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 67
HJEMME OG UDE.
Nr. 21.
tilrejsende Selskaber af forskjellig Nationalitet og rigtignok
ogsaa forskjellig Værdi. I Reglen ere de under det
middelmaadige; menStjærner af förste Rang som Ristori og Adelina
Patti have optraadt her paa Gjennemrejse, en af de Fordele,
som skyldes den geografiske Position.
St. Thomas er vel forsynet med Kirker. Foruden den
lutherske Kirke med engelsk og dansktalende Menighed, er der
engelsk episcopal, reformert katholsk og Moravian (Hernhutter)
Kirke. Den sidste har fra gammel Tid, da
Hernhuttermissio-nærer vare de første til at kristne Negerslaverne, en betydelig
Indflydelse blandt Negerne, og er ude paa Landet næsten ene
herskende. 1 Byen har den romersk-katholske Kirke derimod
i den senere Tid været i Fremgang; den er mere liberal i
ydre Forhold, og dens hele Fremtræden og Apparat tiltaler
Negrens Naturel mere end de andres puritanske Strenghed.
Men trods alle disse Kirkesamfund cr den gamle, hedenske
Overtro endnu stærk blandt Negerne, om end mere skjult.
Troen paa og Rædslen for Obeah og andre afrikanske
Trolddomskunster er mere udbredt, end man aner, og faa farvede,
selv om de iøvrigt ere intelligente og ikke ville være ved
det, ere ganske sikre i det Kapitel. Forhaabentlig^ vil en
bedre Skoleundervisning og mere udbredt Oplysning, saaledes
som der nu arbejdes hen til, bidrage til at sprede denne Rest
af afrikansk Mørke.
Tusend Sjæle.
Roman af Alexis Pisemski. (Fornar
Ottende Kapitel.
Der gik to Dage. Kalinovitsch lod sig ikke se hos
Godnievs. Nastenka sad stadig i sit Værelse og græd.
Ende-tig bemærkede Pelagia dette.
i Hvorfor mon Frøkenen stadig græder? sagde hun til
Peter Mikailovitsch.
»Hun , har været oppe at skjændes med den unge Mand,
og nu er de begge bedrøvede; naar han gaar forbi, ser han
saa mørk ud som Natten selv, og hun græder.«
Pelagia svarede med et dybt Suk.
Den tredje Dag havde Peter Mikailovitsch Medlidenhed
med sin Datter.
Men hvad er dette, min Skat«, sagde han. »Nu skal
jeg gaa til Kalinovitsch. Hvad er det for nogle Dumheder,
han gjør? Hvorfor er han fornærmet?«
»Jeg vil hellere skrive til ham, Fader; nu skal jeg strax
skrive et Par Ord og sende hen til ham,« sagde Nastenka.
Hun glædede sig aabenbart over Faderens Beslutning.
»Skriv du selv. Hvem skal træde imellem jer to? Det
bliver jeres Sag , sagde den gamle smilende.
Nastenka forlod Stuen.
Kaptajnen, som havde været Vidne til denne Scene og
rynket Panden ad den, sagde paa en Gang:
Hør, Broder, efter min Mening er det upassende for en
Pige at korrespondere med cn ung Mand.
»Naa ja. Du og jeg, Flegont Mikailovitsch, vi er vant
til at betragte Sagen paa den Maade; men nu, Herre — andre
Tider, andre Sæder.
»De kunde faa Nastasia Petrovna fra det, tænker jeg.
Hun vilde vel nok adlyde Dem.*
Hvordan faa hende fra det? Hvis jeg forbyder hende
det, saa skriver hun hemmeligt ... det er værre endnu. Lad
dem blot korrespondere. Jeg stoler paa Nastenka. <
Hun kommer i Folkemunde, der er saa megen Snak!
bemærkede Kaptejnen.
Lad dem snakke! Dum Snak fortager sig ogsaa.-.
Nastenka kom tilbage.
»Min Broder finder det upassende, Nastenka, at du
korresponderer med Kalinovitsch, og jeg er, oprigtigt talt,
af samme Anskuelse sagde Peter Mikailovitsch til
hende.
Hvad upassende er der i det? Jeg skriver jo ikke Gud
véd, hvad til ham, men opfordrer ham kun til at komme her
hen. Onkel ser noget upassende i alt.*
Det gjør han, fordi han elsker dig og ønsker, at alt
hvad du gjør, passer sig for en velopdragen Pige , svarede
Peter Mikailovitsch.
Nastenka vilde til at svare; men i samme Øjeblik traadte
Kalinovitsch ind.
»God Dag, Jakob Vasiiytsch,« udbrød Godniev. Naa,
Nastasia Petrovna er ogsaa altid saa ondskabsfuld. Tro hende
ikke, Herre, og bryd Dem ikke om, hvad hun siger. De
kan og skal blive Forfatter.«
Kalinovitsch forstod aabenbart ikke, hvad Peter
Mikailovitsch mente; men han lod sig ikke mærke med det. Han
gav som sædvanlig Nastenka Haanden. Denne rakte ham
ligesom ugjærne sin og slog Øjnene ned.
»Har De taget Deres Værk med?« spurgte Peter
Mikailovitsch.
»Jeg har det hos mig, svarede Kalinovitsch og tog
Heftet frem.
Peter Mikailovitsch forlangte bestemt, at de alle skulde
sætte sig rundt om Bordet. Kaptejnen maatte flytte sin Stol
lidt, saa at endogsaa Pelagia kunde faa Plads.
Medens der blev læst, udbrød han flere Gange:
»Det er godt, megetgodt! Sproget er omhyggeligt,
Interessen stiger, og da Kalinovitsch gjorde en Pavse, sagde han:
»Hør en Gang, Jakob Vassilytsch, jeg stoler meget paa
Kaptejnens jævne Dømmekraft! Sig mig, Flegont Mikailytsch, hvad
mener De, cr det smukt eller ikke?-
»Jeg kan ikke bedømme det’..
»Det er Talemaader, min Herre. I Forfatterens Navn
bemyndiger jeg Dem til at sige Deres Mening.
Kaptejnen afslog det bestemt.
»Han er forstokket! sag3e Peter Mikailovitsch. Saa
henvendte han sig til sin Datter. »Naa, hvad mener du?
»Det lader til at være smukt .. .* svarede hun meget tørt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
