Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 8. Marts 1885 - Macchiavelli, Niccolo. Belfagor. Novelle ved S. Schandorph - Hannover, Emil. Vilh. Kyhn: Om Tegneundervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilse hans Husvæsen, thi ej alene de menneskelige
Tjenestefolk løb bort, men endog de Djævle, han
havde medbragt i Tjeneres Skikkelse, vilde hellere
vende tilbage til Helvede og færdes i Ilden der, end
leve i Verden under denne Kvindes Herredømme.
Saa førte da Roderigo det hvileløseste og
ubekvemmeste Liv og havde alt ved sin slette Husholdning
bragt det saa vidt, at han var færdig med al sin
bevægelige Formue og begyndte at leve paa Haabet
om de fra Østen og Vesten ventede Summer.
Endnu nød han god Kredit og borgede paa Vexler;
men da han nødvendigvis paa denne Maade kom
dybere og dybere i Gjæld, gjorde han sig i kort
Tid mistænkelig hos alle dem, der forstaa sig paa
deslige Kneb i Handel og Vandel. Mens nu hans
Stilling allerede var bleven meget vaklende, kom der
pludselig Underretning fra Levanten og Vesten, at den
ene af Donna Onestas Brødre i Spil havde tabt alle
de Penge, Roderigo havde betroet ham, og at den
anden paa Tilbagerejsen med et med hans Varer
ladet Skib, der ikke var forsikret, var bleven et Bytte
for Bølgerne. Næppe var dette rygtedes, før Roderigos
Kreditorer enedes i Bekymring for, at han skulde
være ødelagt, men da man dog ikke kunde komme
paa det Rene dermed, fordi Tidspunktet til at betale
dem endnu ej var kommet, besluttede de at lade
ham omhyggelig bevogte, for at han ej skulde redde
sig ved Flugt, før deres Beraadslagning kunde opnaa
noget. Paa den anden Side saa Roderigo ingen
Hjælp i sin Nød, og da han jo vidste, at han ikke
turde overtræde Helvedes Lov, besluttede han sig
som en Følge deraf at undfly under enhver
Omstændighed. Han kastede sig derfor om Morgenen paa
en rap Hest, og da han boede nærved Porta al Prato,
ilede han ud gjennem denne. Næppe opdagede man
hans Bortrejse, før der rejste sig et Oprør blandt
Kreditorerne; de henvendte sig til Øvrigheden og
skikkede ikke blot Rettens Folk efter ham, men
forfulgte ham personlig alle sammen. Endnu var
Roderigo ikke én Mil borte fra Staden, da denne
Fare brød løs imod ham. Han erkjendte sin mislige
Stilling og bestemte sig til at fly desto mere dulgt,
at forlade den slagne Vej og at ile videre tværs over
Markerne paa Lykke og Fromme. Han satte dette
Forsæt i Værk, men fandt snart, at de mange
Grøfter, som gjennemskar Marken, hindrede ham deri,
og at han ikke kunde komme videre til Hest.
Desaarsag flyede han videre til Fods, lod sin Hest løbe
ledig om paa Vejen og sprang fra et Stykke Mark
til et andet over det med Vinhaver og Sivkrat
bedækkede Land, indtil han kom til Giovanni del
Benes Avlsbestyrere, Giovanni Matteo del Briccas
Hus i Nærheden af Peretola. Han mødte Giovanni
Matteo, netop som denne bragte Foder hjem til sit
Kvæg, stillede sig under hans Beskyttelse og lovede
ham, hvis han reddede ham fra hans Fjenders
Hænder, som forfulgte ham for at lade ham
omkomme i Fængsel, saa vilde han gjøre ham rig, og,
før han skiltes fra ham, give ham tilbørlig Sikkerhed
derfor; i modsat Fald var han fornøjet, om han selv
udleverede ham til hans Modstandere. Giovanni
Matteo var vel kun en Bonde, men en driftig Mand,
og da han var af den Tro, at han vel ikke kunde
komme stort til, om han reddede Flygtningen, saa
lovede han at opfylde hans Bøn. Han ståk ham da
i en Dynge Gødning, som han havde liggende foran
Huset, og bedækkede den med smaa Sivstykker og
andet Affald, som han havde sanket sammen til at
brændes. Næppe var man færdig med at lave et
Skjulested for Roderigo, før ogsaa hans Forfølgere
allerede kom til og ved Trusler søgte at skræmme
Giovanni Matteo, men de fik ikke en Gang ud af
ham, at han havde set ham. De droge da videre,
og, efter at de forgjæves havde søgt ham i to Dage,
vendte de udmattede tilbage til Firenze. Saa snart
Larmen var forbi, hentede Giovanni Matteo ham ud
af hans Smuthul og mindede ham om det Løfte, han
havde givet. Da sagde Roderigo til ham: Min
kjære Broder, jeg skylder dig stor Tak, jeg skal
ogsaa forsøge at vise dig min Forbindtlighed paa
enhver Maade. Og for at du kan tro, at jeg er i
Stand til saadant, vil jeg sige dig, hvem jeg er.
(Sluttes.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
