Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 23. 8. Marts 1885 - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"Nr. 21.
HJEMME OG UDE.
292
Til alle disse Rygter kom endnu den Omstændighed, at
Mediokritski pludselig paa Gouvernørens Befaling fik sin
Afsked. Hele Embedsstanden tog nu hans Parti i endnu højere
Grad, da de indsaa, at han var deres Aandsfælle, Kjød af
deres Kjød, medens derimod Folk som Godniev og
Kalinovitsch var frafaldne.
Niende Kapitel.
Imidlertid var den store Faste kommet, i hvilken Tid der
var megen Forandring i Familien Godnievs Levevis. Allerede
den saakaldte Forsonings-Søndag i Ugen før Fasten kom
den ene af Husets Beboere til den anden, og man bad
gjensidig hinanden om Tilgivelse. Den følgende Morgen gik
Peter Mikailovitsch meget tidlig i Bad, han tog sædvanlig sin
allerældste Frakke paa, barberede sig langt sjældnere, holdt
op med at læse Romaner og Aviser og beskæftigede sig mere
med lærde Værker og Prækener. I den første Uge begyndte
man i Overensstemmelse med gamme! Skik hos dem at faste.
Det følger af sig selv, at man mødte til hver Gudstjeneste,
og at man kun spiste Fastemad og fortrinsvis ukogte Sager.
Peter Mikailovitsch undlod endog at drikke Sukker i sin TO
og nøjedes med Honning. Om Torsdagen i den sidste
Faste-uge sad Peter Mikailovitsch, iført en graa, simpel Overfrakke
og en gammeldags Skjorte med Kalvekrøs, i sit Kabinet og
ventede paa, at del skulde blive Messetid. Pelagia vaskede
og kæmmede sig for at gaa i Kirke. Nastenka var i
Dagligstuen med Kalinovitsch og lagde Patience, hun fastede ikke
dette Aar. Saa viste der sig et Postbud i Gaarden, som
Peter Mikailovitsch saa’ først.
Hvorfra er det r sagde han.
Man gav ham en tyk Pakke og et Fragtbrev. Det var
stemplet St. Petersborg . Den gamle blev ganske bange.
Jeg faar det da vel ikke tilbage?.; sagde han, idet han
hurtigt satte Billerne paa og gav sig til at læse Brevet. Hans
Ansigt straalede, da han læste de første Linier. Da han var
færdig, slog han Kors for sig og raabte:
Jakob Vassiljevitsch! Nastenka! Kom her ind! Hurra!
Nej, Fader, vi er bekæftigede her inde, svarede
Nastenka.
Hurra! Kom hurtigt, I tossede Mennesker! raabte
Peter Mikailovitsch.
Nastenka og Kalinovitsch kom.
Hvorfor kalder Du paa os, Fader? spurgte Nastenka.
Hvorfor jeg kalder? Se en Gang dette Brev, denne
Bog og denne Avis. Jakob Vassilytsch maa til Gjengjæld
kjøbe en Flaske Champagne. Andet vil jeg jer ikke.«
Hvem er Brevet fra?< spurgte Nastenka og vilde tage
Pakken, men Peter Mikailovitsch tillod det ikke.
Du er meget nysgjerrig! Giv Tid, ssa faar du alt at
vide, ’ sagde han, idet han puttede Brevet, Bogen og Pakken
i Lommen og knappede Overfrakken til.
Det er vet fra St. Petersborg; sagde Kalinovitsch med
usikker Stemme.
Det véd jeg endnu ikke. Bring De først Champagnen,
saa skal vi se, hvorfra det er, svarede den gamle i en komisk
Tone.
Jeg vil gjærne give en halv Snes Flasker; men De maa
ikke sætte vor Taalmodighed paa Prøve,>< sagde Kalinovitsch,
der begyndte at blive bleg.
Peter Mikailovitsch smilede.
»Er det saa meget værdt, Herre? sagde han. Saa tog
han det lille Brev frem, der var skrevet paa koket, satineret
Papir og læste langsomt:
Kjære Peter Mikailovitsch.
Jeg iler med at besvare Deres Brev, og det glæder
mig, at jeg kunde vise Dem den lille Tjeneste, De
bad mig om. Jeg vedlægger et Hefte af det Tidsskrift,
hvori Deres Protégés Novelle er trykt, og tillige en Avis,
som jeg tik fat i i den engelske Klub, og som indeholder
en smigrende Dom om hans Værk. Med det Ønske, at
Guds Naade maa bevare Dem, forbliver jeg med den
hjærteiigste Hengivenhed Deres o. s. v.
Disse korte og aabenbart skjødesløst og fornemt
henkastede Linjer forekom Godniev at være en Gud véd hvor
højhjærtet Efterretning.
»Sikken et Brev det er! Og sikken en Mand den ærede
Fedor Fedorovitsch er!; udbrød Peter Mikailovitsch, da han
havde læst Brevet.
»Det maa være et ganske mageløst Menneske!- sagde
Nastenka.
Ganske mageløs! < gjentog Peter Mikailovitsch, et ædelt
Hjærte, stor Begavelse en ganske udmærket Mand!«
Hvad staar der saa i Avisen? sagde Kalinovitsch og
tog sig til Hovedet, som om han slet ikke havde hørt noget
af alt det, der blev sagt rundt omkring ham.
Strax! svarede Peter Mikailovitsch, idet han aabnede
Avisen. Saa læste lian: Feuilleton; literære Nyheder!; Naa,
hvad er det for literære Nyheder ? Lad os se en Gang,* sagde
han og vedblev:
Det er længe siden, vi have taget fat paa vor Feuilleton
med en saadan Tilfredsstillelse som i nærværende Tilfælde, og
denne Tilfredssilielse skylde vi ikke, det tilstaa vi, de poetiske
Oversættelser fra Ungarsk med deres vulgære Rim, heller ikke
Fru D.’s Novelle, som vel skriver sig fra en Damepen, men
udmærker sig ved en saadan Kluntethed, at vi endnu ikke har
truffet nogen, som del er lykkedes at læse den ud, heller ikke
Hr.Sødsangers lærde Undersøgelser ; om de romerske Kosakker -,
hvis Betydning vi overlader til de Herrer Specialisters
Vurdering, medens vi føie os ubehagelig berørt ved de Trykfejl,
som tindes paa næsten hver Side, og som berettige os til at
dadle Forfatteren paa Grund af Skjødesløshed ved Udgivelsen
(vi skal ikke mistænke ham for Mangel paa Kjendskab til
Grammatiken, skjønt vi kunde gjøre del) . . .
- Men hvad er det? sagde Peter Mikailovitsch og
standsede, »det er jo ikke andet end Kiv ... det er noget Rak,
disse Herrer Feuilletonister.
Bliv ved, lille Fader, nu kommer det nok, sagde
Nastenka.
Peter Mikailovitsch gik videre: Men hvad er da Grunden
til vor Tilfredsstillelse? spørger-Læseren. Vi svare: vi har
følt den ved at læse en Novelle af Hr. Kalinovitsch, hvis Navn
vi, saa vidt vi mindes, træffe for første Gang i Pressen. Saa
meget desto behageligere er det i ham at anerkjende en
forstandig, dannet og talentfuld Forfatter. Vi onske hjæneligt,
at vi ikke maa blive skuffede i de Forventninger, vi nære til
Hr. Kalinovitsch, men at han vil skrive videre og vderligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
