Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 22. Marts 1885 - Edgren-Leffler, A. Ch. Nogle Londoner Typer. Prædikanter, Folketalere og Samfundsreformatorer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 22.
312
Bonder og odelagde ved deres Hjælp hele Bommen,
hvorpaa han slog en Plakat op, i hvilken han angav
sig selv som Gjerningsmand med nojagtig Anførelse
af sit Navn, Regiment og Kompagninummer. ITan
vidste, at han var i sin gode Ret, og Jordegodsejeren
vovede ikke at træffe Foranstaltninger imod ham.
Saaledes havde Bradlaugh endnu ikke fyldt 20
Aar, da han allerede havde udfægtet adskillige Kampe
for sin Overbevisning mod Uret og Overgreb fra
Magthavernes Side. Men disse Kampe var kun
Forpostfægtninger til hans Liv.s lange Strid.
Hans militære Bane blev heldigvis snart afbrudt,
idet en lille An- satte ham i Stand til at kjøbe sig
fri fra Regimentet. Han kom tilbage til London lige
saa fattig som han havde forladt det, men nu mer
end nogen-Sinde bestemt paa at skaffe sig Arbejde,
da han nu tillige maatte forsørge sin Moder, der nylig
var bleven Enke. Han søgte en Ansættelse som
Bogholder hos en Advokat, men da denne Plads
netop var bortlovet, og der ikke fandtes nogen anden
Beskæftigelse ledig end en Plads som
Stik-i-Rend-Dreng, betænkte han sig ikke paa, i en Alder af 20
Aar, 6 Fod lang og allerede i Besiddelse af ikke faa
Kundskaber, at paatage sig denne Bestilling og
saaledes begynde igjen paa samme Trin, som da han
var 12 Aar gammel. Hans Intelligens og Virkelyst
skaffede ham dog snart en til hans Begavelse mere
passende Stilling; han fik et Par forskjellige
Kontorist-pladser og dyrkede samtidig med stor Flid sine
Studier samt begyndte paa ny at deltage i
Folkemoder og at holde Foredrag, særlig i
Afholdenheds-sager, der paa dette Tidspunkt endnu laa ham mest
paa Hjærte.
Allerede, da han endnu kun var 21 Aar gammel,
giftede han sig og fik snart en hel Familie at
forsørge. Han begyndte mer og mer at ofre sig til en
Virksomhed som Foredragsholder og Forfatter og
aabnede 1S60 Udgivelsen af den senere saa berømte
Tidende: The National Reformer.
Paa sine Rejser til forskjellige af Englands
Provinsbyer var han ofte udsat for de mest lidenskabelige
Forfølgelser, ja endog for personlig Overlast og
Mishandlinger paa Grund af sine religiøse Anskuelser.
Det var ikke usædvanligt, at Foredraget afbrødes
ved Stenkast, Hyl og Skraal, og at Pøbelen, naar
han kom ud paa Gaden, i Mørket kastede sig over
ham og mishandlede ham, saa at han ofte kun tned
Nød og næppe slåp derfra med Livet, flere Gange
med brudne Lemmer, Skrammer og blaa Pletter.
Der er noget tragikomisk i at tænke sig, at det var
Kristendommens Sag, man troede at forsvare eller
lod, som om man forsvarede, ved slige Midler.
Bradlaughs Opfindsomhed netop i de vanskeligste
Tilfælde er ofte af morsom Natur, som naar han for
Exempel en Gang, da Magistraten i en By havde
forbudt ham at tale paa Stadens Grund, lejede en
Baad, som han lod fortøje ude i Floden, og derfra
holdt sit Foredrag for Tilhørerne, der i et Antal af
flere Tusender opholdt sig paa Strandbredden.
Flere Gange arresteret og kastet i Fængsel vandt
han dog næsten ved hver Proces en ny Sejr. Han
kjendte ofte Loven og dens rette Fortolkning bedre
end Juristerne selv og vandt den ene Sag efter den
anden til Bedste for Trosfriheden og Ytringsfriheden
i religiøse Spørgsmaal. Han ofrede alt, hvad han
tjente, og satte sig i en stor Gjæld, der har forfulgt
ham gjennem største Delen af hans Liv, for at sætte
Afskaffelsen af uretfærdige og hæmmende
Lovbestemmelser igjennem paa dette Omraade. Den store
Proces mod The National Reformer, hvis videre
Udgivelse ved Dom blev forbudt, endte, efter at
Bradlaugh havde indanket Dommen for en hojere
Instans, med en Lovændring, hvorved virkelig
Trykkefrihed blev indført i England.
En anden stor Sejr, som kostede ham mange
Aars Kamp og svære Udgifter, var Ophævelsen af
den Forordning, der forbod Fritænkere at skaffe sig
samme Ret overfor Loven som andre Medborgere,
efter som det ikke var dem tilladt at aflægge Yidneed
og heller ikke gjennem nogen anden Forsikring styrke
Sandfærdigheden af deres Paastande. De Forfølgelser,
for hvilke Bradlaugh i den Anledning har været
udsat, har en ren middelalderlig Karakter, men har
senere fundet et Sidestykke i det berygtede
Spørgsmaal om Parlamentseden, der endnu henstaar
uafgjort.
»Hvad skal der blive af dig, naar du er dod?
spurgte Dommeren c?n 14 Aars Dreng, der var ind
kaldt for Retten som Vidne. Det véd jeg ikke,
svarede Drengen. Dette blev opfattet som en Ytring
af Fritænkeri, og hans Vidnesbyrd kunde ikke tages
for gyldigt. Derimod blev en lille Pige paa 5 Aar,
iler paa Spørgsmaalet om, hvor hun skulde komme
hen, hvis hun sagde Usandhed, med fuld
Overbevis-ning og glad Stemme svarede: Saa kommer jeg til
’elvede, strax godkjendt som Vidne. Bradlaugh
havde haft en ubetydelig Strid med en Person, som
fordrede dobbelt Betaling for et udført Arbejde og
pau hans Vægring ved at erlægge denne indstævnede
ham for Retten. Inden Bradlaugh kom til at afgive
nogen som helst Oplysning i Sagen, blev han af
Dommeren adspurgt, 0111 han troede paa Straf og
Belønninger i et tilkommende Liv. Bradlaugh
indvendte herimod, at han ikke var hidkommet før at
aflægge sin Trosbekjendelse. men for at forsvare sig
mod en uretfærdig Anklage, og at han, uanset hvad
han troede paa, var villig til at aflægge den
sædvanlige Ld og anse den som forpligtende til
Sanddruhed i alle Meddelelser. Men Dommeren gjentog
blot sit Spørgsmaal: Tror De paa Straf og
Belønninger i et tilkommende Liv? Tror De paa en Gud:
Og da Bradlaugh vedblivende nægtede at besvare
disse Spørgsmaal, tabte han Processen. Dette var
den første af de mange Sager vedrørende dette
Æmne, gjennem hvilke han tilsidst arbejdede sig
frem til Sejr. Den store Kamp i Parlamentet er
endnu af saa frisk Dato og saa almindelig bekjendt,
at det turde være overflødigt at gjentage de derhen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
