Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 26. 29. Marts 1885 - Pisemski, Alexis. Tusend Sjæle. Roman - Til Læserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skridt maa reussere endnu mere, og derfor vover vi ikke at
skynde paa Dem. De maa vrage og prøve. Efter det
første Forsøg venter vi, at De skal præstere et fuldmodent
Førsterangs Værk.«
Kalinovitsch bukkede.
»Gud véd,« vedblev Fyrsten, »at jeg ikke taler saaledes
for at smigre Dem, men som en sand Beundrer af ethvert
Talent.«
»Jeg antager, det maa være meget vanskeligt at skrive
en Bog — det har jeg tit tænkt paa,« sagde Pauline;
»undertiden kan jeg ikke en Gang faa sat et Brev sammen, og saa
en hel Roman... I den Tid maa man vel slet ikke tænke
paa andre Ting, hvis man ikke vil miste Traaden i sine
Ideer?«
»Man maa jo vel nok have et specielt Talent, ma
cousine,« bemærkede Fyrsten; »en levende Fantasi, en stærk
Indbildningskraft. Ogsaa jeg har under mit Nomadeliv i
Rusland og Udlandet lært mange Forfattere og Kunstnere af alle
Slags at kjende, ligefra Provinsskuespilleren til Goethe, for
hvem jeg havde den Ære at blive præsenteret som russisk
rejsende, og jeg maa tilstaa, hos hver enkelt af dem fandt jeg
noget specielt, noget, som slet ikke findes hos os andre stakkels
Syndere; men desuden, frasét Forstanden (og jeg kan slet ikke
tænke mig en dum Forfatter eller Kunstner), desuden har
Flertallet af dem et godt og ædelt Hjærte.«
»Og De selv, Deres Durchlauchtighed, har De aldrig
givet Dem af med Literatur, aldrig skrevet noget?« spurgte
Kalinovitsch beskeden.
»Aa, Gud, nej!« udbrød Fyrsten. »Hvad Slags
Forfatter skulde jeg være? Jeg har andre Ting for og forstaar
ikke en Gang at skrive.«
»Det er vanskeligt at tro paa det sidste,« bemærkede
Kalinovitsch i samme Tone.
»Men det er saaledes«, svarede Fyrsten, »skjønt jeg
næsten har tilbragt hele mit Liv blandt Forfattere og knyttet
mange kjære og dyrebare Forbindelser blandt dem,« tilføjede
han med et Suk.
Samtalen gik et Øjeblik i Staa.
»Deres Durchlauchtighed har sandsynligvis ogsaa kjendt
Puschkin?« sagde Kalinovitsch derpaa.
»Ja, meget godt! Vi er næsten voxet op sammen, jeg
som Fændrik i Garden, og han, tror jeg, var ansat i
Udenrigsministeriet. C’était un homme de génie... i Ordets fulde
Betydning. Han, Baratinski, Dalwig, Nastschokin —
sidstnævnte stod ved samme Regiment som jeg — alle disse unge
Mennesker hørte til én enkelt Kreds.«
»Jeg mindes at have læst et Sted,« sagde Pauline og
missede med Øjnene, »at Puschkin i Selskabslivet hellere vilde
anses for Verdensmand end for Forfatter og Digter.«
»Ja, jeg véd ikke, hvad jeg skal svare paa det, Cousine,«
sagde Fyrsten; »jeg kan sige Ja, og jeg kan sige Nej; muligvis
har det været saadan i Begyndelsen, i hans Ungdom. Jeg
traf ham baade i St. Petersborg og Moldau og i Odessa; jeg
har ogsaa kjendt den Dame, som han var forelsket i — det
var den mest henrivende Kvinde, som Vor-Herre har sat ind i
Verden; naa, den Gang vilde han vel gaa for at være en
Udhaler, som det var Skik blandt alle os unge Mennesker,
men senere, da han havde vundet almindelig Anerkjendelse,
da H. Majestæt Kejserens Opmærksomhed var blevet henledet
paa ham, da han var blevet Kammerjunker — da fik alle disse
Ting ham til at vurdere sit Talent højt.«
Indhold: Nogle Londoner Typer. Prædikanter, Folketalere og
Samfundsreformatorer. Af A. Ch. Edgren, f. Leffler. (Sluttet.) —
Tusend Sjæle. Roman af Alexis Pisemski. (Fortsat.) — Til Læserne. —
Bekjendtgjørelser.
»Tusend Sjæle« vil med det første udkomme komplet paa Brød. Salmonsens Forlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
