Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indhold.
VII
delig oversætning er umulig. — Den virkelige slutning gaar fra
det enkelte til det enkelte. — Slutningens urtype. — Naar
syllogismen ingen slutning er, har den da noget værd? — Syllogismen
er en anvendelse af det almindelige sprog i vore slutninger. —
Den er en fortolkning af en almindelig formel. — Den er tillige
en prøve paa en slutnings rigtighed.
Kapitel IV.
Definition af induktion.......126
Induktionen er den operation at opdage og bevise generelle domme.
— Konklusionen maa være virkelig generel. — Præmisserne maa
være virkelig enkelte tilfælde. — Induktionen er en slutning fra
det enkelte til det enkelte. — Slutningen er kun en
associations-proces. — Forholdet mellem de to slags induktion. —
Associations-theorien fraviges snart. — Overgangen fra det enkelte til det
enkelte skal ikke foregaa instinktmæssig. — Den blot associative
forbindelse garanterer ikke slutningens rigtighed; den giver ikke
tilstrækkelige grunde for slutningen. — Den induktive slutning
trænger altid en almindelig lov. — Denne er almindelig efter sit
indhold, ikke efter sit omfang. — Slutningen maa grundes paa
lighed. — Lighed vindes ved abstraktion — Mill har kun flygtig
behandlet abstraktionen i sin logik. — Mills lære om slutningen
er uklar og vaklende.
Kapitel V.
Induktionens grundlag........146
Induktion ved ligefrem opregning. — Analogislutningen. — Den
videnskabelige induktion henfører de snevrere og svagere
induktioner under den videste og stærkeste induktion. — Hele læren
om induktionen er bygget paa aarsagsloven. — Forholdet mellem
den almindelige aarsagslov og de specielle aarsagslove. — Den
hele skala af induktioner med de garanterende syllogismer. —
Den almindelige aarsagslov er beviset for de enkelte aarsagslove.
— Induktionerne gaar over til at blive syllogismer — Den
almindelige aarsagslov bevises ved de specielle aarsagslove; disse bevises
igjen ved hin. — Petitio principii. — Forskjellige forsøg paa at
undgaa denne. — Mill kan ikke undgaa den. — Hvorfor er en
induktion ved simpel opregning gyldig for airsagslovens
vedkommende? — Aarsagsloven er kun bevist at gjælde den af os
undersøgte del af verden. — Mill udtaler sig forskjellig om
aarsags-lovens vished. — Omfanget af det almindelige aksiom, der ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
