- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
15

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. I.

Definition af logik.

15

vor sjæl, der ved sine love bestemmer den orden, hvori
sansningerne er forbundne og erfares. Forsvarerne af denne
theori indrømmer imidlertid, at der ikke kan føres noget
bevis for tilværelsen af et saadant substrat. Naar vi
antager saadanne ydre ting eller substanser – som vi
herefter vil kalde dem for at undgaa forveksling med de af
os kjendte ting — sker det kun, fordi vor natur
nødvendigvis driver os dertil. Vor viden om disse substanser er
derfor af intuitiv art; det er umiddelbart givet i vor
bevidsthed, at der maa være gjenstande, der har en eksistens
uafhængig af vore sansninger.

Nu mener Mill videre, at det for logiken kommer ud
paa et, hvilket af disse to standpunkter man vælger. Thi
selv de, der holder paa substanser, indrømmer, at vi intet
kan vide om dem; vi nødes til at antage dem; men deres
natur er forøvrigt absolut uerkjendelig. Hvad der staar
tilbage for os at erkjende, er derfor kun sansningerne, og
logiken kan naturligvis kun befatte sig med det
erkjende-lige; thi kun dette kan benyttes som præmisser eller
konklusion i beviset. Dette andet standpunkt falder derfor fra
et logiskt synspunkt sammen med det første; thi ifølge
dette var tingene vore sansninger. Disse blir altsaa
logikens eneste materiale; thi det er »en sandhed, der baade
er indlysende i sig selv, og som er indrømmet af alle,
som det for tiden er nødvendigt at tage i betragtning, at
vi af den ydre verden kun kjender og absolut intet andet
kan kjende end de sansninger, som vi erfarer fra den« l).

Mill har nærmet de to modsatte anskuelser saa meget
som mulig til hinanden; eier skal intet andet skille dem
end antagelsen eller forkastelsen af en absolut
uerkjende-lig substans. Mill har derfor ret i, at det for logiken blir
det samme, hvilket af to saadanne standpunkter vælges;

Logic 67.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free