- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
22

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22

O’11 J« Stuart Mills logik.

korrekt adskillelse mellem det, som virkelig er bleven
sanset, og hvad der er en slutning herfra. Hvad der er givet
i vor iagttagelse, er kun de rent subjektive sansninger;
disse er som saadanne sikre og bedrager aldrig; naar vi
skuffes, ligger skuffelsen ikke i, hvad sanserne giver, men
i vor dom om dette. Feilen ligger ikke i sansernes
udsagn, men i vore slutninger fra disse. Jeg siger f. eks.,
at jeg saa min broder. Hvis nogen dom overhovedet
skulde siges at bero paa sansernes vidnesbyrd, synes dette
at maatte være en saadan. Det er dog ikke tilfældet;
jeg saa kun en farvet overflade eller, rettere sagt, jeg
havde den art synsindtryk, der sædvanlig frembringes af
en farvet overflade. Fra disse kjendemærker sluttede jeg,
at det var min broder, jeg saa. Dette er en slutning, der
aldeles ikke altid slaar til; jeg kunde have havt netop de
samme sanseindtryk, om min broder ikke havde været
tilstede. Jeg kunde have seet en anden person, der lignede
min broder saa meget, at jeg tog feil; jeg kunde have
drømt, at jeg saa ham, eller jeg kunde have været i en
nervøs tilstand, i hvilken jeg led af hallucinationer. Men
da jeg er vant til at have disse sansninger, naar en ydre
gjenstand er tilstede, slutter jeg øieblikkelig fra dem til
gjenstanden. Denne slutning, der foretages med et
instinkts hurtighed, blandes sammen med sansningerne.

Heraf sees, siger Mill videreat de individuelle fakta,
som er udgangspunktet for vore induktive generalisationer,
neppe nogensinde erholdes ved iagttagelse alene.
Iagttagelsen strækker sig kun til de sansninger, som vi kjender
gjenstandene paa ; men de domme, vi gjør brug af i
videnskaben eller i det daglige liv, angaar for det meste
gjenstandene selv. I hver iagttagelse er der saaledes
idetmindste én slutning, nemlig fra sansningerne til gjenstanden

i) Logic 188*.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free