Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. I.
Definition af logik.
29
er det første grundlag. Dette er en umiddelbar viden,
hvis overhovedet nogen viden skal betegnes som en
saadan; men den kan ikke korrekt betegnes som en viden
kun om sansninger. Siger jeg, at jeg i dette øieblik har
en bestemt sansning, maa denne bevidsthed dog indeholde
relationer, skal den kunne betegnes som viden. Der maa
være en relation mellem dommens subjekt »jeg« og
prædikatet; hvis dette jeg fuldstændig gaar op i den enkelte
sansning, kan der ingen viden være. Endnu tydeligere
træder relationerne frem i domme, der f. eks. udsiger, at
jeg har iagttaget, at to sansninger har fulgt paa hinanden,
og at denne iagttagelse har været gjort gjentagne gange.
I det sidste eksempel forudsættes tillige udtrykkelig, at vor
erindring er paalidelig; Mill siger nu ogsaa, at
overbevisningen om vor erindrings sanddruhed er et sidste faktum
Men hvor langt man end vil strække denne
umiddelbare viden, kan den dog aldrig indeholde mere, end at
jeg, den enkelte, flere gange har iagttaget en sammenhæng
mellem visse sansninger. Vi er imidlertid endnu indenfor
det rent subjektive; først naar jeg er overbevist om, at
denne- sammenhæng vil gjælde ogsaa for fremtiden og for
alle mennesker, staar jeg ligeoverfor ting. Denne
fremtidige sammenhæng er ikke umiddelbart given; den slutter
vi os til. Og for at drage denne slutning udkræves tillige
en anden præmis end det umiddelbart iagttagne. Det
maa være en forudsætning om, at vi fra nogle tilfælde
kan drage almindelige og almengyldige slutninger, det vil
sige, en forudsætning om en almindelig sammenhæng
mellem fænomenerne. Det er den samme forudsætning,
som Mill under sin behandling af induktionen kalder
aksiomet om naturens regelmæssighed. Denne forudsætning
gjøres vistnok udfra det umiddelbart iagttagne, men er
Ex. 209, anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
