Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
’ Om J. Stuart Mills logik.
at enes om hans logik ved at lade skilleplmktet mellem
dem være antagelsen eller forkastelsen af substanser, saa
ved vi, at det karakteristiske skillepunkt mellem den
aprioriske og den empiriske erkjendelsestheori ikke er det af
ham angivne. Striden gjælder først og fremst, om der
overhovedet er en apriorisk viden, og ikke, om der er en
apriorisk viden om substanser. Man kan nemlig forsvare
en apriorisk viden, selv om man antager, at intet eksisterer
uden fænomener eller sansningsgrupper. for at tale i Mills
sprog. Selv Kant, der saa høit skattede den aprioriske
viden, mente dog, at den gjaldt kun for fænomenerne.
Mills sats, at vi af den ydre verden kun kjender de
sansninger, vi har fra den, vil derfor blive undergiven en
meget forskjellig fortolkning. En tilhænger af den
aprioriske skole vil kunne være enig i den, naar han fortolker
den saaledes, at vor viden har til gjenstand fænomener
eller sansningsgrupper. Men dermed har han ingenlunde
udtalt, at hele denne viden ogsaa er erhvervet ved
sansninger ; thi efter hans mening gives der ogsaa
fornuftsandheder, som kan udtales om disse fænomener. Mill
mener derimod ved sin ytring at udtale en paastand ikke
blot om gjenstanden for vor viden, men tillige om denne
videns oprindelse- Vor viden, mener han, er ikke alene
indskrænket til at gjælde sansningsgrupperne, men er
ogsaa erhvervet ved dem. Vor viden er frembragt ved
erfaringen og gaar aldrig ud over erfaringen. Den illusion,
at han her skulde staa paa neutral grund, vilde straks
være forsvunden, hvis han havde tænkt paa den
fortolkning, han selv senere giver sine ord, en fortolkning som
f. eks denne: »Iagttagelse og eksperiment er den sidste basis
for al viden; fra dem erholder vi de elementære love for
livet, ligesom vi erholder alle andre elementære sandheder«1).
*) Logic 525, anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
