Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
’ Om J. Stuart Mills logik.
paa« Men en hævden af lovens empiriske karakter
forudsætter, som Mill forresten selv gjør opmærksom paa,
ikke at loven fra først af er abstraheret fra netop de
tilfælde, der beviser den; vor første hypothese har vi som
oftest dannet ved analogier fra andre felter af vor erfaring’2).
Mills stærke fremhæven af beviset som logikens
hovedgjenstand er tillige betegnende for den grad af vished,
Mill tillægger videnskabens resultater. Idet beviset
fremgaar af betragtningen af tingene og, saa at sige, tages
direkte ud af dem, maa videnskabens konklusioner
betegnes som sikre; de hviler trygt paa et fast grundlag at
fakta. Selv hvor det oprindelige udgangspunkt er en
hypothese, kommer man ved hjælp af denne dog sluttelig
til konklusioner, som ikke er hypothetiske3).
Man indser forskjellen mellem denne betragtningsmaade
af beviset og den anskuelse, der betragter alt bevis som
en verifikation af hypotheser, hvorved er udtrykt, at
hypo-theserne vistnok stemmer med de foreliggende fakta, men
at disse dog ikke absolut beviser hypothesernes sandhed.
Selv en verificeret hypothese vedblir dog efter denne
anskuelse at være hypothetisk. Den eftertrykkelige
fremhæven af hypothesen hos flere af nutidens logikere har
derfor ikke blot hensyn til den maade, hvorpaa vor viden
om naturens love først vindes, men er tillige betegnende
for denne videns vishedsgrad.
’) Logic 353. -) Smlgn. Logic 343. ä) Logic 18*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
