Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
’ Om J. Stuart Mills logik.
benegtet om noget*). Subjekt kaldes det navn, der
betegner den ting, som noget er bekræftet eller benegtet
om; prædikat er det navn, som betegner det, som
bekræftes eller benegtes. Kopula er det tegn, der
udtrykker, at der er en bekræftelse eller benegtelse. I hver
dom findes der saaledes to navne; navne har imidlertid
kun betydning ved at være navne for fakta, for ting, og
i hver dom udsiges følgelig noget om to ting. Ved ting
forstaaes da alt, hvad der kan siges at eksistere, hvad
enten det er et selvstændig eksisterende eller kun en
bestanddel af et saadant.
Den videre analyse af dommen kan kun ske derved,
at man nærmere undersøger, hvilke de ting er, som
navnene betegner; forklaringen af dommen kræver en analyse
af virkeligheden selv. Det blir nødvendigt at opregne og
klassificere tingene, alt hvad der paa nogen maade kan
siges at være til, enten i den fysiske eller aandelige verden.
Alle fakta falder i tre store klasser:
bevidsthedstilstande, substanser og attributer2).
1. Bevidsthedstilstande.
Vore bevidsthedstilstande udgjør alle de psykologiske
fakta. De kan inddeles i sansninger, forestillinger, følelser
og viljesytringer.
Alt, hvad der betragtes som noget ydre, som noget,
der er uafhængigt af vore bevidsthedstilstande, henføres
til de to næste klasser.
x) Logic 19. Paa grund af denne rent foreløbige forklaring af
dommen synes Wundt at henregne Mill til de logikere, der gaar ud fra
dommenes subjektive natur. Netop det modsatte er tilfældet. Wundt,
Logik I, 135. ’2) Logic bog I, kap. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>