Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen.
67
Hobbes’s theori er efter Mills mening væsentlig den
samme som subsumtionstheorien, der siger, at en dom
bestaar i at henføre noget til en klasse; man subsumerer
enten et individ under en klasse eller en klasse under en
endnu høiere. Disse to theorier synes ved første øiekast
at staa hinanden meget fjernt; men de viser sig at være
identiske ved en nøiere betragtning af subsumtionstheorien.
For at forstaa Mills kritik af subsumtionstheorien maa
man først komme paa det rene med, hvad han forstaar
ved en klasse. Mills definitioner af klassen stemmer gjerne
overens deri, at klassen siges at være et ubestemt og
ubegrænset antal af individer. Men naar der saa spørges,
hvad der holder dette ubestemte antal sammen, gives der
to forskjellige svar, dog uden at det staar klart for Mill
selv, at disse svar er forskjellige og røber en meget
forskjellig opfatning af klassen. Der fremhæves nemlig
undertiden, at det er et fælles navn, der binder individerne
sammen; andre gange er fælles attributer samholdsbaandet.
Men kun naar. eftertrykket lægges paa attributerne, kan
klassen blive et ubestemt antal individer; er navnet det
forenende, maa klassen være et begrænset og bestemt
antal, og det er saaledes en modsigelse at lægge
hoved-vegten paa navnet og samtidig at ville beholde det
ubestemte omfang.
Dette er let at se. Skal navnet alene være det, som
forbinder klassens gjenstande, skal der ved uddelingen af
dette navn ikke være taget hensyn til de attributer,
gjenstandene har tilfælles, saa kan dannelsen af klassen ikke
tænkes anderledes, end at de, der først dannede sproget,
samlede en vilkaarlig gruppe af gjenstande og saa gav
hver af disse klassenavnet som et fælles tegn. Navnet
maa tænkes uddelt, specielt til hvert enkelt individ, da
’) Som f. eks. Logic 104.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
