Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen. *
71
klasser er meningsløs, naar intet hensyn tages til
attributerne. A)
Klassen er grundet paa attributerne, og den
oprindelige dom maa ogsaa være et udsagn om dem. At
forklare en dom ved begrebet klasse er at vende den rigtige
orden om; thi klassen opstaar ved dommen og ikke
omvendt. Naar jeg siger: sneen er hvid, tænker jeg ikke
paa de hvide gjenstande som en klasse. Først naar jeg
har fældet flere lignende domme og udsagt om flere ting,
at de er hvide, begynder jeg at tænke paa de hvide ting
som en klasse. Denne følger paa disse domme og er
ikke noget, der gaar forud for dem. Vi sætter
gjenstandene i en klasse, fordi dommen er sand; dommen er ikke
sand, fordi gjenstandene forud er grupperede i klasser. At
forklare dommen ved klassen er det samme som at forklare
det oprindelige ved det afledede.2)
Vor dom: sneen er hvid, betyder, at hvadsomhelst
der har de attributer, som ligger i konnotationen af ordet
sne, tillige har attributet hvid. Mellem disse attributer
udsiger dommen en forbindelse. Alle domme angaar kun
attributer; »vi prædicerer i virkeligheden aldrig andet end
attributer, skjønt vi i det almindelige sprog prædicerer
dem ved hjælp af ord, som er navne for konkrete
gjenstande. «3)
Mills ræsonnement er altsaa i korthed følgende:
dommen kan ikke være et udsagn om klassers forhold til
hverandre; thi klassen er noget afledet og faar først sin
betydning ved attributerne. Den oprindelige dom maa
derfor angaa attributer. Skulde den oprindelige dom være
en subsumtionsdom, maatte ogsaa klassen være det
oprindelige ; i saa fald kunde klassen kun betegne et bestemt
antal individer, som kjendes enkeltvis; subsumtionstheorien
’) Ex. 435 og 436. 2) Logic 104. 3) Ex. 497.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
