- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
74

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IOO

Om J. Stuart Mills logik.

delighed omtaler, kun er fænomener, det vil sige, at de
forudsætter et sansende og opfattende subjekt.

Hvad udsiger altsaa de domme, vi hidtil har betragtet,
med hensyn til disse attributer eller fænomener? De
udsiger, at attributerne enten koeksisterer eller følger paa
hverandre. Naar vi f. eks. siger: menneskene er dødelige,
mener vi, at de fysiske og sjælelige fænomener, der
betegnes ved ordet menneske, altid følges af det fænomen,
vi kalder døden.

Med hensyn til koeksistens maa der mærkes to
forskjellige slag. Man kan ved koeksistens mene, at to ting
eksisterer rumlig adskilte; man tænker altsaa paa en
anordning i rummet. Domme, der udsiger koeksistens i
denne betydning, findes naturligvis i alle videnskaber;
saaledes maa der i de fysiske videnskaber tages hensyn
til de virkende substansers rumlige anordning. I
geometrien har man ligeledes sætninger om de mathematiske
legemers stillinger til hverandre.

En anden slags koeksistens indeholdes i en dom som:
guldet er gult; her tænkes ikke paa en rumlig adskillelse.
Guldets farve er ikke ved mellemrum skilt fra dets øvrige
egenskaber; guldets egenskaber eksisterer sammen paa de
samme punkter. At attributerne koeksisterer, betyder, at
de bevidsthedstilstande, der egentlig udgjør attributerne,
samtidig fremkaldes hos os; sansningen af guldets farve
har vi paa samme tid som sansningen af guldets øvrige
egenskaber. Denne slags koeksistens kan derfor regnes
til et tidsforhold; den gaar ind under begrebet
samtidighed. Istedenfor at sætte koeksistens og følge som det,
der udgjør dommenes indhold, kan vi derfor sige, at de
omhandler anordning i rummet og anordning i tiden;
tidsordenen falder igjen i to arter, nemlig samtidighed og
følge.

Der staar endnu tre arter af domme tilbage, som vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free