Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Il6
Om J. Stuart Mills logik.
Der ligger noget tilgrund for denne paastand,
bemærker Mill. Vor klassifikation er vistnok grundet paa lighed
mellem gjenstandene; men det maa mærkes, at denne
lighed ikke er en blot og bar almindelig lighed, der ikke
videre lader sig analysere. Den lighed, klassen er grundet
paa, bestaar deri, at alle dens gjenstande har bestemte
fælles attributer. Dommen udsiger derfor kun, at en
gjenstand har disse attributer, og udsiger, nøiagtig talt, aldeles
ikke lighed. At guld er et metal, kunde man udsige, selv
om der ikke fandtes andre metaller end guld. Dommen
udsagde da kun, at guld har de egenskaber, der er
indesluttede i betydningen af ordet metal. Gives der andre
metaller end guld, følger det af sig selv, at guld maa
ligne disse; men dette er noget sekundært.
Der gives dog tilfælde, hvor man maa tilstaa, at domme,
hvis prædikat er et generelt navn, kun betegner lighed.
Man henregner nemlig undertiden en ting til en klasse,
ikke for derved at betegne, at denne ting besidder netop
de samme egenskaber, der udmærker klassen i dens
helhed, men kun for at betegne, at tingen ligner de i klassen
værende gjenstande mere end hvilkesomhelst andre. Der
gives nemlig ting, der ikke egentlig kan henregnes til
nogen bestemt klasse, da de ikke fuldt ud besidder de
kjendemærker, klassen skal have. Det er imidlertid
bekvemt at henregne dem til en bestemt klasse, og man
vælger da naturligvis den, som tingene mest lignerl).
]Vlen selv her er denne lighed ikke et sidste faktum,
der ikke kan analyseres; ligheden frembringes dog derved,
at tingene har kjendemærker tilfælles med klassens
gjenstande, om de end ikke har alle de attributer, der ligger
i klassenavnet. De blomster, der ligner roseslægten mere
end nogen anden slægt, har flere af roseslægtens end af
’) Logic 86 og 205, anm. 2) Logic 334 og 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
