Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen. *
79
Med hensyn til Kant, saa har hos ham forskjellen
mellem de analytiske og synthetiske domme vistnok
udviklet sig af modsætningen mellem logiske (Mills verbale)
og reale domme; men paa den anden side fastholder Kant
ikke strengt modsætningen mellem analytisk og real. Man
kan overensstemmende med Kant tale om analytiske
domme, som er reale. Det begreb, hvoraf den analytiske
dom udledes, kan nemlig være et empirisk begreb og
fuldstændig bero paa erfaringx).
Mill har en saa stor skræk for det verbale, for at
dommene skal angaa kun ord og ikke fakta, at han ikke
blot forlanger, at saavel subjekt som prædikat skal
betegne fakta, men tillige fordrer, at prædikatet skal betegne
et ganske nyt faktum. Som Taine fremhæver, er det en
grundtanke hos Mill, at kun de domme er af nogen nytte,
som forbinder et faktum med et andet faktum, som ikke
er indesluttet i det første2).
/ i
III.
Vi har forsøgt at give en fremstilling af Mills lære
om dommen; i et tilbageblik har vi nu at fremsætte vore
bemærkninger om denne lære.
Vi giver Mill ret deri, at dommen har en
objektiv-karakter, det vil sige, at den gjengiver forhold, der finder
sted i virkeligheden, hvad enten denne virkelighed er den
i speciel forstand objektive eller den kun subjektive. Af
denne dommens objektive karakter følger, at man ikke
udtømmende kan forklare den ved at definere den som
en proces, der angaar forestillinger i almindelighed, uden
*) H. Vaihinger, Kant-Commentar I, p. 331 og flg.
2) Taine, Le positivisme anglais p. 116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
