- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
82

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IOO

Om J. Stuart Mills logik.

der udfylder det til en konkret gjenstand. Men trænger
hver tænkningsakt en hel forestilling, hvad forskjel er det
da paa at tænke og at forestille? Den forestilling, der er
gjenstand for tanken, er en forestilling lig alle andre
forestillinger, som erfaringen viser os, eller vor fantasi
fremfører for os. Den eneste forskjel, der kan siges at være
ved tænkningens forestilling, er, at vor opmærksomhed er
særskilt hendragen paa enkelte elementer af den; men
dette gjør ikke denne forestilling til nogen væsentlig
anden. At tænke er derfor det samme som at forestille.
Hvis de attributer, der udgjør begrebet, kunde staa
isolerede i vor sjæl og var fri for al anden tilsætning, kunde
der indrømmes, at begreberne havde en særegen tilværelse
i vor aand og var gjenstand for en særegen evne,
tænkningen. Saadan eksisterer de imidlertid ikke; det er
derfor meningsløst at tale om en tænkning, der skulde have
en særegen gjenstand.

Her maa det naturligvis indrømmes Mill, at der ikke
gives nogen forestillingsløs tænken; hvor der tænkes, er
der forestillinger i en eller anden form. Og dette er det
af stor vigtighed at fremhæve; thi herved viser begreberne
sig at være bundne til virkeligheden. Men heraf følger
ikke, at man ikke bør skjelne mellem at tænke og at
forestille. Begrebet farve og forestillingen om en farvet
gjenstand er dog to forskjellige ting, der fortjener hver sit
navn. Begrebet farve tænker vi, idet vi forestiller os en
farvet gjenstand med den udtrykkelige bevidsthed, at vi
skal hefte opmærksomheden udelukkende paa farven.
Begrebet betegner saaledes en opgave, der stilles os;
forestillingen er given med én gang. Mill siger, at begrebets
attributer paa grund af den opmærksomhed, der skjænkes
dem, udelukkende kommer til at bestemme vore
tankerækker; vi kan føre et ræsonnement alene med hensyn
til disse attributer, ganske paa samme maade, som om vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free