Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen. *
87
den tillige betegne lighed; thi naar en gjenstand henføres
til en klasse, maa den ligne klassens øvrige gjenstande.
Og omvendt, hvis dommen betegnede lighed, vilde den
med det samme betegne subsumtion. Mills bestræbelse
gaar nu, som seet, først ud paa at vise, at de domme,
som i almindelighed holdes for subsumtionsdomme, aldeles
ikke betegner lighed og altsaa heller ikke subsumtion.
Den dom, at Sokrates er et menneske, betyder, at
Sokrates har bestemte attributer, og ikke, at han ligner andre
mennesker. Gives der andre mennesker, kan Sokrates
naturligvis siges at ligne dem; men denne lighed bestaar
kun deri, at individerne har bestemte lighedspunkter eller
fælles attributer. Ligheden lader sig derfor fuldstændig
opløse i besiddelsen af attributer, og denne besiddelse er
fuldstændig uafhængig af andre gjenstande. Den lighed,
her er tale om, viser sig ved en nøiagtig analyse egentlig
ikke at være lighed.
Nu kommer vi til det afgjørende punkt i Mills
udvikling. Naar en gjenstand efter den almindelige opfatning
henføres til en klasse, skal denne dom i virkeligheden
hverken udtale en saadan henføren eller en lighed.
Henføres derimod en enkelt sansning eller bevidsthedstilstand
overhovedet til en klasse, betegner dommen lighed.
Dommen : denne farve er hvid, betyder, at farven ligner visse
andre farver, jeg tidligere har havt. Prædikatet menneske
kunde siges at betegne en lighed i bestemte punkter;
dette lader sig ikke mere sige om prædikatet hvid. Den
lighed, hvid betegner, lader sig ikke tage istykker; de
hvide farver ligner hverandre helt igjennem, og denne
lighed lader sig ikke videre analysere; den er et sidste
faktum. Den egentlige betydning af navnene paa de
simple bevidsthedstilstande er derfor lighed og intet andet.
Den individuelle sansning kan ikke erkjendes i sin
eien-dommelighed uden ved at stilles sammen med flere lignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
