- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
89

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. II. Dommen. * 89

som man har sagt, optræde som repræsentant for en
række. Men med bevidstheden om afskygninger af hvidt
er given bevidstheden om en flerhed af hvide gjenstande;
thi hvidt kan kun forestilles som en egenskab ved
gjenstande.

Dog er der forskjel paa den ubestemte klasse af
gjenstande, der fremskimter af sig selv ved enhver attributiv
dom, og den udtrykkelig afmærkede klasse, hvortil et
subjekt henføres i den egentlige subsumtionsdom. Især
er her naturligvis at mærke de videnskabelige
subsumtions-domme ; den videnskabelige klassifikation danner et
begrebssystem og trænger derfor domme, som udtrykkelig
henfører gjenstandene til dette system og giver dem deres
bestemte plads her. En saadan dom udtrykker først og
fremst gjenstandens bestemte forhold til andre gjenstande.
I dette forhold kan gjenstanden kun staa ved at have
visse attributer; men herpaa ligger ikke hovedvegten her,
medens dette er tilfældet i den attributive dom. Den
sidste fremstiller væsentlig forholdet mellem en gjenstand
og en egenskab, medens den anden dom fornemmelig
angiver forholdet mellem gjenstande.

Mill har derfor ret i, at ikke alle domme kan betragtes
som specielle subsumtionsdomme. Vi kan endog paa en
maade give ham medhold i, at man kunde sige, at guld
var et metal, selv om der ingen andre metaller var; thi
naar metal betegner en bestemt forbindelse af attributer,
kunde denne bestemte forbindelse kun tilhøre ét stof,
medens forresten attributerne i andre forbindelser og i andre
afskygninger forekom ellers. Men ethvert af disse
attributer stiller for sig guldet i klasser, og disse simple,
naturlige klasser er forudsætningen for al videnskabelig
klassifikation.

Den theori, der i alle domme kun vil se et
ligheds-forhold, gjør sig i vore dage meget stærkt gjældende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free