Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
go Om 7. Stuart Mills logik.
Af hvad vi ovenfor har sagt, følger, at vi hverken kan
holde med den abstrakte lighedstheori eller med den
modsatte anskuelse, som i lighedsforholdet kun vil se et
forhold ved siden af alle de øvrige. Mill udtaler sig bestemt
imod identitetslogiken, specielt mod denne logik, saadan
som den forelaa fra Hamiltons haandHan fremhæver
det unaturlige i at foretage en kvantifikation af prædikatet,
forat dommen skal kunne udtrykkes som en ren identitet;
den dom, at negrene er mennesker, skulde efter den
foretagne forandring lyde: negrene er nogle mennesker. Mill
indrømmer, at denne kvantifikation undertiden kan være
tjenlig til at gjøre slutningsprocessen tydeligere. Men
anvendt paa dommen har denne theori ligetil skadelige
virkninger; istedenfor mere klart at fremhæve den sande
betydning af dommen vender den tanken bort herfra.
Betragtet som en analyse af dommen er theorien ikke blot
overflødig, men feilagtig.
Heri giver vi Mill ret; skal læren om dommene være
en analyse af de forhold, der ligger i dem — og det maa
en indtrængende lære være —, saa er det høist
utilfredsstillende at betragte forholdet mellem subjekt og prædikat
overalt som et identitetsforhold. Dette er et tilbagefald
til den formelle logiks abstrakte standpunkt, og jeg indser
ikke, at identitetslogiken i sin lære om dommen staar
over den gamle subsumtionstheori. Det er ligesaa
ensidigt i kopula overalt at se en identitet som en
subsumtion. Og denne identitetstheori blir ikke væsentlig bedre,
om man med de nyeste logikere opgiver prædikatets
kvantifikation og frembringer identitet mellem subjekt og
prædikat ved at udtrykke vort forhen brugte eksempel saaledes:
negrene er negermennesker; manden er god, lyder:
manden er en god mand2).
1) Logic 195, anm. Ex. 509 og fig. 2) Se H. Høffding, Formel
Logik p. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
