Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen. *
97
opfattes dog altid som ét. Han vil paa den anden side
heller ikke kalde disse navne ligetil individuelle; han
ønsker at sætte disse navne i en klasse for sig selv og
saaledes skille dem saavel fra de generelle som fra de
individuelle. Som eksempler paa saadanne attributer nævnes
synlighed, melkehvidhed o. s. v.
Dette standpunkt lader sig imidlertid ikke forsvare.
Attributet melkehvid har ligesaavel afskygninger som
attri-butet hvid; der gives ikke blot en eneste melkehvidhed i
hele verden. Men deri har Mill ret, at, skulde attributet
være fælles for flere gjenstande og alligevel betegne den
individuelle sansning, maatte det tænkes saaledes, som han
har opfattet attributerne melkehvid, synlighed o. s. v.
Attributerne maatte være fuldstændig stereotype. Ogsaa
deri har Mill ret, at disse attributer egentlig hverken kunde
kaldes generelle eller individuelle. De er vistnok udtagne
af den individuelle gjenstand; men de tilhører paa den
anden side ligesaa meget andre gjenstande. De har en
slags almindelighed, om ikke i indhold, saa dog i omfang;
deres forekomst er almindelig.
Kan attributerne og de af disse sammensatte begreber
her siges at betegne lighed? Dette kan naturligvis siges;
men det kommer an paa at fatte denne ligheds
eiendommelige natur. Begrebet betegner virkelig en
overensstemmelse mellem gjenstandene. Alle de gjenstande, der gaar
ind under begrebets omfang, har visse egenskaber tilfælles,
og gjenstandene ligner hverandre altsaa deri, at de har
de samme egenskaber. Men den lighed, der her finder
sted, er rettere sagt en delvis identitet. Visse individuelle
attributer indgaar i forbindelse med visse andre egenskaber
og danner en første gjenstand; netop de samme attributer
indgaar derpaa i forbindelse med nye egenskaber og
danner en anden gjenstand o. s. v. Begrebet med dets
attributer betegner de enkelte punkter, mellem hvilke ligheden
Om J. Stuart Mills logik. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
