Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kap. II.
Dommen.
IO3
Naar der siges, at alle rækkens forestillinger har det
samme herskende element, vil dette altsaa egentlig sige,
at det herskende element varierer i hver forestilling, men
at det paa den anden side overalt sees som en variation
af et og det samme. Variationerne forudsætter et mere
almindeligt, som varieres. Hvis denne generalisation ikke
er foretagen, er der ingen række; det herskende element
vilde da opfattes som kun forskjelligt i alle forestillingerne
og ikke som forbindende. Vil man med Wundt fremhæve,
at det herskende element ikke engang oprindelig er given
i alle individualforestillingernemaa der være andre
attributer, som spiller den forbindende rolle; om disse gjælder
følgelig det samme som om det herskende element.
Spørgsmaalet gjælder altsaa først og fremst, hvorledes det
almindelige, som svarer til de usammensatte attributer eller
egenskaber, dannes. Men er spørgsmaalet rykket saa
langt tilbage, indsees det, at den abstraktion, som
foregaar, ikke alene er den isolerende. For at danne det
almindelige blaa, maa jeg forestille mig flere
individual-forestillinger, som er blaa. Den isolerende abstraktion
hendrager saa i hver individualforestilling opmærksomheden
paa den foreliggende nuance af blaat. Den isolerende
abstraktion kan saaledes ikke undværes. Men med
hensyn til den enkelte nuancerede blaa farve lader det sig
nu ikke mere sige, at man skal vende opmærksomheden
hen paa en del af den. Her kan ikke mere være tale om
et hele og en udsondret del; jeg kan i den enkelte
fore-liggende farve ikke isolere det almindelige element fra det
specielle. Hvis der ikke var flere farvenuancer, maatte
abstraktionen have endt sit arbeide. Først naar rækken
kommer til, kan der blive tale om noget for afskygningerne
fælles. Dette almindelige og rækken forudsætter hinanden;
*) Wundt, Logik I, p. 45.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
