Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tredie kapitel.
Syllogismen.
Et nyt hovedpunkt i Mills logik er hans opfatning af
syllogismen. Vi gaar nu over til at fremstille denne.
At drage en slutning er i sin almindelighed at udlede
en doms sandhed af en eller flere andre domme. De
domme, hvorfra man gaar ud, præmisserne, skal være et
bevis for den afledede dom, konklusionen. Dette kan
imidlertid kun være tilfældet, naar konklusionen er noget
fra præmisserne virkelig forskjelligt. Der maa altsaa være
et fremskridt fra kjendte sandheder til nye; hver slutning
skal bevise noget nyt. Der foreligger ingen slutning,
naar konklusionen kun gjentager i andre udtryk den
kjendsgjerning, der allerede var bekræftet i præmisserne, hvad
enten denne kjendsgjerning nu gjentages i sin helhed eller
kun delvis.
Det gjælder nu at undersøge, om syllogismen
tilfredsstiller denne fordring til en slutning1).
Syllogismen er en slutning fra det almindelige til det
enkelte, og staar saaledes i modsætning til induktionen,
der gaar fra det enkelte til det almindelige.
Hver gyldig syllogistisk slutning kan fremstilles i en
Logic 180 og flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
