Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
Om J. Stuart Mills logik.
tredie. Hvad der er et mærke paa et mærke, er et mærke
paa det, som det sidste er et mærke paa. Dette aksiom «
er det bekjendte: nota notæ est nota rei ipsius.
Man maa indrømme, at hver af syllogismens domme,
naar de opfattes som domme om attributer, ikke er
verbale, men angaar fakta; men denne omstændighed kan
dog ikke redde syllogismen som slutningsproces fra
fremdeles at være lige tautologisk og følgelig lige verbal. Det
kommer nemlig an paa, om man fremdeles fordrer, at
oversætningen i en syllogisme skal være universel, og
hvad man saa forstaar ved denne universalitet. Holder
man endnu fast paa denne fordring, vil de af Mill
fremhævede mangler aldeles ikke afhjælpes ved det nye aksiom,
hvis ikke samtidig begrebet om det universelle rettes.
Naar man betragter det aksiom, Mill grunder
syllogismen paa, ser det virkelig ud, som om den generelle
oversætning var undgaaet. Man faar indtrykket af, at
dette aksiom overhovedet aldeles ikke befatter sig med
nogetsomhelst generelt. Det lyder jo: naar en ting
eksisterer sammen med en anden ting, og denne ting atter
eksisterer sammen med en tredie, saa eksisterer ogsaa den
første ting sammen med denne tredie. Men naar man
nøiere gaar ind paa denne formel, kommer det generelle
atter frem. Holder vi os til vort eksempel, saa betyder
oversætningen, at attributet menneskelighed altid findes
sammen med eller altid er et mærke paa attributet
dødelighed. Da attributerne jo aldrig findes for sig selv, men
kun er en del af den hele gjenstand, vil dette atter sige,
at alle ting, som har attributet menneskelighed i følge
med det ogsaa har dødelighed. Men nu ser vi, at vi er
kommet tilbage til klassen; vi taler om »alle ting, der har
attributet menneskelighed«, det er, vi staar atter ved »alle
mennesker«.
Den hele forskjel mellem klassetheorien og attribut-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
