- Project Runeberg -  Om J. Stuart Mills logik /
121

(1885) Author: Arne Løchen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kap. III.

Syllogismen.

121

af gjenstande, hvortil dette tilfælde hører. De iagttagne
fakta, der er det alene bevisende, maa kunne begrunde en
hel klasse af fakta, hvis de overhovedet kan begrunde et
eneste. Ved siden af den egentlige slutning fra det
enkelte til det enkejte kan altsaa altid drages en slutning
fra det enkelte til det almindelige og fra dette igjen til
det enkelte1).

Muligheden af, at syllogismen kan have nogen
betydning, ligger følgelig deri, at der er en stadig parallelisme
mellem den egentlige slutning fra det enkelte til det
enkelte og slutningen fra det enkelte til det almindelige.
Hver slutning kan foregaa i begge former. Og nu er det
forbundet med visse fordele at hefte sin opmærksomhed
paa syllogismens sideløbende proces. Der kan vindes
noget ved at gaa denne »høie aprioriske vei«, skjønt det
ingenlunde er nødvendigt at gaa den. For at komme fra
et sted til et andet, er det ikke altid nødvendigt først at
gaa op paa en høi og saa ned igjen. Dog kan det
undertiden lønne sig at lægge veien over høien; thi denne vei
kan være den tryggeste, og oppe paa høien kan der A^ere
et hvilested og vid udsigt over det omgivende landskab2).

Syllogismen er en anvendelse af det almindelige sprog
i vore slutninger, og det er derfor klart, at den nytte, det
generelle sprog i almindelighed gjør i vore tankeprocesser,
ogsaa maa komme tilsyne i syllogismen. Berøvet det
almindelige sprog vilde den menneskelige tanke overvældes
af de enkelte fakta; hukommelsen kunde ikke befries for
de uendelige detaljer, og den menneskelige tanke vilde
aldrig komme ud over de første stadier. Hvert bevis beror
paa en iagttagelse af enkelte tilfælde; naar det virkelige
bevis skal eftersees, maa disse enkeltheder altsaa
gjennemgaaes af vor tanke. Men det resultat, vi her kommer til,

*) Logic 214. 2) Logic 202.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/millslogik/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free