Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fjerde kapitel.
Definition af induktion.
Vi kommer nu til logikens hovedgjenstand, induktionen.
Denne er det, al videnskabelig sandhed, der ikke er given
umiddelbart i bevidstheden, ^tilsidst beror paa. Al viden,
der ikke er intuitiv, maa nemlig kunne bevises; ethvert
bevis bestaar af en eller flere slutninger, og alle slutninger
er tilsidst kun induktioner; thi syllogismen er kun en
tilhyllet induktion. Er derfor logikén først og fremst en
lære om beviset, er den hovedsagelig en lære om
induktionen. At afgjøre, hvad induktionen er, og under hvilke
betingelser den er retmæssig, maa derfor være logikens
hovedpunkt
Der kræves altsaa først en definition af, hvad
induktion er. Induktionen er den operation at opdage og bevise
generelle domme2). Den er den proces, ved hvilken vi
slutter, at hvad der gjælder visse individer af en klasse,
gjælder hele klassen, eller at hvad der gjælder til visse
tider, vil gjælde til alle tider under lige omstændigheder3).
Induktionen er saaledes en slutning fra det enkelte til det
almindelige.
Med hensyn til denne forklaring af induktionen maa
») Logic 327. *) Logic 328. 3) Logic 333.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
